Er mor stresset bliver barnet stresset

Secrets skriver:

Jeg tror ikke helt den holder.. Altså jeg tror godt du kan sige, at moderens stress kan smitte af på barnet, men jeg tror ikke du kan gøre koblingen til alder overhovedet. Jeg tror det er noget, der skal diskuteres seperat fra alder Og så vil det, som du kan se her i debatten, også kun være i nogen tilfælde. Nogen får jo urolige børn trods rolighed. Men jeg er da helt enig i, at hvis moderen render rundt med slem stress og ikke får ordentlig kontakt til barnet, så har det en konsekvens med barnet. Jeg tror bare ikke, at man automatisk får roligt barn, hvis man ikke er stresset, og jeg mener ikke det har noget med alder at gøre

Jeg skrev jo netop at det ikke havde noget med alder at gøre

Pullemulle skriver:

Jeg skrev jo netop at det ikke havde noget med alder at gøre

Okay, så misforstod jeg dig Men de andre ting holder jeg stadig fast i

Altså vi er enige om at det ikke har noget med aldre at gøre, men tarvet på barnet.

Jeg kan se det med vores datter. Vi har det stille og roligt herhjemme, og er hun ved folk der er stille og rolige, så er hun det også, er hun ved en som ikke kan sidde stille og snakke med hende, så bliver hun urolig.

Eks. Min mor og Lilje hygger sig gevaldig når hun er på besøg, min mor sidder med hende og snakke, eller leger, og griner med hende. Og Lilje griner, smiler og er glad og rolig. Min svigermor derimod er helt rundt på gulvet når hun sidder med Lilje, hun bliver vendt og drejet, først kigger de på hinanden, når Lilje så ikke lige smiler eller pludre, bliver hun vendt rundt, så hun kan kigge på andre, så kan hun blive urolig, og søge efter mig, det gør min svigermor vender hende igen, prøver at få kontakt, nogen gange med held af 2-3 min varighed, andre gange ender det i vræl til hun kommer over til mig hvor hun får skabt kontakt unden venden og drejen, hvor vi kan snakke, smile og grine til hinanden.
Min svigermor kn bare ikke sidde stille med vores datter, og hun samligner vores datter alt for meget med Liljes fætter som er 14 dage yngre, for han kan meget mere end Lilje. Det forventer hun også Lilje skal kunne, Fætter er født 14 dage over termin, og Lilje er født 5 uger før termin. DE ER IKKE ENS.

Så jo, menneskers tålmodighed har meget at sige for barnet. Ligemeget hvad alder man har

 

VIPpigen skriver:

Altså vi er enige om at det ikke har noget med aldre at gøre, men tarvet på barnet.

Jeg kan se det med vores datter. Vi har det stille og roligt herhjemme, og er hun ved folk der er stille og rolige, så er hun det også, er hun ved en som ikke kan sidde stille og snakke med hende, så bliver hun urolig.

Eks. Min mor og Lilje hygger sig gevaldig når hun er på besøg, min mor sidder med hende og snakke, eller leger, og griner med hende. Og Lilje griner, smiler og er glad og rolig. Min svigermor derimod er helt rundt på gulvet når hun sidder med Lilje, hun bliver vendt og drejet, først kigger de på hinanden, når Lilje så ikke lige smiler eller pludre, bliver hun vendt rundt, så hun kan kigge på andre, så kan hun blive urolig, og søge efter mig, det gør min svigermor vender hende igen, prøver at få kontakt, nogen gange med held af 2-3 min varighed, andre gange ender det i vræl til hun kommer over til mig hvor hun får skabt kontakt unden venden og drejen, hvor vi kan snakke, smile og grine til hinanden.
Min svigermor kn bare ikke sidde stille med vores datter, og hun samligner vores datter alt for meget med Liljes fætter som er 14 dage yngre, for han kan meget mere end Lilje. Det forventer hun også Lilje skal kunne, Fætter er født 14 dage over termin, og Lilje er født 5 uger før termin. DE ER IKKE ENS.

Så jo, menneskers tålmodighed har meget at sige for barnet. Ligemeget hvad alder man har

 

Jeg har altså rigtig meget tålmodighed overfor min søn , men han er et meget uroligt barn .. Det er ikke KUN tarvet på barnet der har noget og sige ..

Pullemulle skriver:

Jeg siger ikke at unge forældre er bedre end ældre forældre. Det jeg siger er at det handler om moderen temperament. Og moderen meget stresset bliver barnet det højst sansynligt også, og er moderen helt rolig og har overskudet bliver barnet højst sansynligt også roligt og nemt.

Men hvad kom først - hønen eller ægget?

Er moderen stresset fordi barnet skriger hele tiden, - eller er moderen afslappet fordi barnet er roligt (og hun måske endda får sin nattesøvn)?

Det er det samme som med rygning. Alle ved at rygning er farligt, -men der er altid nogen som kender en der blev 120 og røg som en skorsten hele livet, - men det betyder jo ikke at dem der siger, at rygning er farligt, tager fejl.

Der er altid statistik som siger én ting, og altid eksempler som siger noget stik modsat.

Hvordan forklarer man så, at søskende har meget forskellige temperamenter? Samme stresshåndtering fra mor/far, men børnene er vidt forskellige og reagerer som dag og nat?

Mette+Mathias skriver:

Men hvad kom først - hønen eller ægget?

Er moderen stresset fordi barnet skriger hele tiden, - eller er moderen afslappet fordi barnet er roligt (og hun måske endda får sin nattesøvn)?

Det er det samme som med rygning. Alle ved at rygning er farligt, -men der er altid nogen som kender en der blev 120 og røg som en skorsten hele livet, - men det betyder jo ikke at dem der siger, at rygning er farligt, tager fejl.

Der er altid statistik som siger én ting, og altid eksempler som siger noget stik modsat.

Nemlig

morethanperfect skriver:

Jeg har altså rigtig meget tålmodighed overfor min søn , men han er et meget uroligt barn .. Det er ikke KUN tarvet på barnet der har noget og sige ..

Ej, altså Kolik kan du ikke gøre noget ved, der er nogen ting vi ikke kan ændre på. Men lad os sige han er som han er, og i skal til fødselsdag om 10 min, manden er lige stået ud af badet, og i er slet ikke klar, du bliver stresset, lige meget hvad smitter det af på dit barn.

Jeg er selv meget rolig, og meget sjældent stresset, men jeg har været syg nogen dage i februar hvor min mor måtte passe Lilje, bare det at jeg var syg gjorde at Lilje var mere pylleret og omklamrende til mig, jeg kunne slet ikke magte hende samtidig med at rende frem og tilbage til seng og badeværelse. Da min mor tog over og satte sig med hende i stuen gik hun fra at være et barn der havde skreget i sengen ved mig, og jeg var ude af mig selv pga hende og sygdom, til at hun sad i stuen med min mor og grinede.

Der er nogen ting der spiller ind, men der vil igen altid være ting vi heller ikke selv kan kontrollere. Du kan ikke styre kolik, eller øre-problemer.

Men som andre også skriver, så er det ikke bare sort på hvidt.... Så ville verden for pokker være alt for nem...

Pullemulle skriver:

Igår havde jeg en "diskussion" med min mor som jeg lige vil dele med jer.

Som overskriften lyder handlede det om at hvis mor er stresset smitter det af på det lille barn.

Min fætters kæreste på 17 år (fødte som 16-årig) er meget rolig og har et meget nemt barn. Hun klarer det supergodt. Min mor fødte mig (jeg er nr. 2) som 30-årig. Hun var meget urolig og MEGET stresset. Jeg skreg konstant og min mor kastede mig bare over til min morfar, hvor jeg faldt til ro fordi han tog det helt roligt.

Ud fra disse eksempler kan jeg konstatere at alderen ikke har noget som helst at gøre med paratheden til at få et barn. Det er derimod roen, overskudet og selvfølgelig viljen.

Hvad er jeres mening omkring dette?

For så vidt er jeg enig med dig...men jeg tror nu, du skal vende den, den anden vej rundt.

De fleste kvinder bliver mere rolige og mindre stressede med alderen.
Når man er ung, så har man så travlt med at leve livet igennem sig selv, senere, så begynder man at leve livet OGSÅ igennem andre..her iblandt sine børn.
Jeg var 22, da jeg fik min den første, 31 knapt 32 med nr 2 og 38 med nr 3..og jeg kan roligt sige, at med nr 1 var der bare langt mere uro og forvirring på end med nr 2 og 3.

Men...nogle kvinder er en vis ro og modenhed med sig OGSÅ som helt unge og derfor kan de netop, som du siger være supermødre..selvfølgelig kan de det.
Stress har ikke altid noget med alder at gøre, men i høj grad også med sindet.

Så som jeg ser det, så er det en kombination af mange ting. At være ung gør ikke en til en dårlig mor, men det gør heller ikke en til en god mor at have nogle år på bagen...det afhænger helt af personen.

Kærligst
Sussie

VIPpigen skriver:

Ej, altså Kolik kan du ikke gøre noget ved, der er nogen ting vi ikke kan ændre på. Men lad os sige han er som han er, og i skal til fødselsdag om 10 min, manden er lige stået ud af badet, og i er slet ikke klar, du bliver stresset, lige meget hvad smitter det af på dit barn.

Jeg er selv meget rolig, og meget sjældent stresset, men jeg har været syg nogen dage i februar hvor min mor måtte passe Lilje, bare det at jeg var syg gjorde at Lilje var mere pylleret og omklamrende til mig, jeg kunne slet ikke magte hende samtidig med at rende frem og tilbage til seng og badeværelse. Da min mor tog over og satte sig med hende i stuen gik hun fra at være et barn der havde skreget i sengen ved mig, og jeg var ude af mig selv pga hende og sygdom, til at hun sad i stuen med min mor og grinede.

Der er nogen ting der spiller ind, men der vil igen altid være ting vi heller ikke selv kan kontrollere. Du kan ikke styre kolik, eller øre-problemer.

Men som andre også skriver, så er det ikke bare sort på hvidt.... Så ville verden for pokker være alt for nem...

Hmm . Der skal virkelig meget til at stresse mig .. Men derimod kan min kæreste godt være stresset .. Husker en periode hvor han farede rundt med  Oscar på armen , og jo hurtigere tingene gik jo sjovere syns Oscar det var ..  underligt .. 

Her passer det altså ikke rigtig ... Hehe ..