Hej.
Jeg forstår dig så udemærket! Har selv prøvet præcis det samme, og det er bare så MØJ irriterende!
Altså det med at de bla. bare tager hende op/ud af armene på dig, det er jo kun irriterende dels fordi man føler, de forsøger at ta' styringen og dels fordi man jo bare savner de små pus, så snart de forlader ens arme! Mit råd til det er at du selv tar' styringen
Altså... kom dem i forkøbet og lad dem holde din datter når det gavner dig. fx. når du kommer over til din veninde, så stik hende barnet i armene, mens du tar' jakken af, går på wc eller tar' barnevognen ud af bilen, og hvis veninden så ikke vil aflevere igen, så sig "jamen jeg skal lige tjekke om hun har skidt på vejen!" Det er der sgu ikke mange, der vil nægte dig
Men ellers så vær' ærlig, uden at du behøves at sige, at de har "trådt dig over tærene" ved at ta' hende, men bare sig at du simpelthen savner hende sådan og "nåååååååårh lille skat mor savnede dig lige *mys *mys *mys, det synes folk bare er sødt! 
Mht. at folk blander sig i ALT, min sundhedsplejeske plejede at sige "jamen folk ER bare nogle dumme at høre på!" Du skal ikke være usikker, bare sig "nu kender jeg jo tilfældigvis min datter bedst" for det er det du gør, og ingen i verden ved bedre end dig, hvad hun har brug for. Desuden kan børn slet ikke udvikle "dårlige vaner" før ved ca. 4 mdr. så der er ingen grund til bekymring endnu!
At du går rundt med dit barn på armen og sover i arm med hende, jamen hallo
alle børn er jo forskellige og har forskellige behov -det samme gælder forældrene! Nogle nyder at kaste deres børn af ved bedsteforældrene hveranden weekend, for at få kærestetid, andre nyder at vågne op til ders børns glade smil i dobbeltsengen hver dag, og HVA' SÅ! Folk skal bare slappe af, skal de! Min datter (nr. 2) slæbte jeg også rundt på konstant, selvom hun var SÅ nem, og aldrig beklagede sig over noget eller nogen, men noget sagde mig, at hun skulle ha' ekstra meget nærhed -og folk var KLOGE!!! men da hun var 10 mdr. viste det sig at pigebarnet var fuldstændig låst i bækkenet, og havde levet i smerte af dag et -uden at sige ÉN lyd! Der kan du tro jeg var glad for ikke at ha' lyttet til de kloge folk, for så ville jeg da ha' det SÅ dårligt, med at vide, at jeg ikke engang havde givet nærhed og ro. Og sidst men ikke mindst, selvom jeg havde slæbt på hende i 10mdr, så blev hun et helt andet barn, i samme sek. som kiropraktoren fixede hende, og har aldrig skabt sig, hvis jeg har sagt nej til at ta' hende op -måske fordi hun ikke er i tvivl om, jeg er der, hvis hun virkelig har brug for det.
Det var mit syn på sagen, håber du kan bruge det til noget, og held og lykke med det hele
Kh. Lotte