Er jeg galt på den?

Ved ikke om det er den rigtige kategori 

Nå, men jeg er ved at blive lidt irriteret på mig selv, men også på andre. Sagen er at jeg for lige knap 2 måneder fødte, hvilket var den dejligste oplevelse. Jeg er helt vild med min lille baby, og det er andre tilsyneladende også. MEGET! 

Når jeg er ude hos folk, eller har besøg, så tager folk hende bare op af barnevognen/sengen eller tager hende ud af armene på mig, UDEN at spørge. Og jeg er virkelig dårlig til at sige fra  

Jeg var sammen med en veninde en dag, og jeg sad med min lille pige og så tager min veninde hende bare ud af armene på mig, men jeg holdte fast og sagde at jeg altså gerne selv ville holde hende - Hvortil hun svare "jamen du har hende jo hver dag"  

Bliver så ked af det, men er også bare rigtig dårlig til at sige fra overfor folk Hvad skal jeg gøre? Og skal jeg overhovedet gøre noget, eller er jeg helt galt på den?

Min familie/venner kommer også altid med en masse kommentarer om hvad der er godt og ikke godt for min baby. F.eks så er hun et lille hængetræ, og mor & far er bare de bedste og hvad er bedre end at falde i søvn i mor eller fars arme?  

Jeg vælger jo selv at tage hende op, men hvorfor skal andre mennesker hele tiden fortælle mig at det er altså ikke godt og jeg ender med at få et barn der ikke vil andet end at hænge på mig.

Og ved også godt at selvfølgelig skal hun ikke altid være i arm hos mig eller hendes far, men det er nu engang os der bestemmer  Er bare træt af at andre mennesker prøver at "overtage" - Ja overtage, for det er sådan jeg føler  Ville ønske jeg kunne sige fra.. Åh altså... 

Jeg synes det er dårlig opførsel hvis folk tager dit barn op uden at spørge, så jeg synes bare du skal føle og sige hvordan du har det, f.eks: Det er rigtig dejligt at du er lige så glad for min datter som mig, men jeg ville være mest tryg ved at du lige spurgte først, fordi jeg er ved at lave en rutine for hende (eller noget lign)

Det er aldrig noget jeg har været udefra, men synes det virker som rigtig dårlig stil at folk bare går hen og tager en baby op uden at overhoved at høre om det er ok.

tinasmor skriver:

Jeg synes det er dårlig opførsel hvis folk tager dit barn op uden at spørge, så jeg synes bare du skal føle og sige hvordan du har det, f.eks: Det er rigtig dejligt at du er lige så glad for min datter som mig, men jeg ville være mest tryg ved at du lige spurgte først, fordi jeg er ved at lave en rutine for hende (eller noget lign)

Det er aldrig noget jeg har været udefra, men synes det virker som rigtig dårlig stil at folk bare går hen og tager en baby op uden at overhoved at høre om det er ok.

Sådan har jeg det også, og VIL gerne sige fra, men får det ikke gjort. Tror jeg er bange for hvordan folk vil reagerer  

Folk skal være mere end velkomne til at holde hende, bare de ville spørge 

Jeg har aldrig prøvet at der er nogen der har taget ham op af barnevognen, men jo, en del har også prøvet at tage ham ud af armene på mig, også med ordene, "du har ham jo hele dagen", og ja, det havde jeg, men måske derfor jeg også godt selv ville sidde med ham ind i mellem?

Jeg har et par gange afvist folk, og sagt, at vi skal lige ind og se os omkring først, så han kan se hvor vi er.

Og vi fik også at vide at han ville blive et barn, der kun kunne falde i søvn hos mor eller far, fordi han tit lå hos en af os og sov, da han var lille. Men det har vi altså ikke problemer med i dag.

Jeg var ikke selv så god til at spørge om folk ville holde, men sagde altid ja, hvis nogen spurgte om de måtte holde ham lidt.

Anonym skriver:

Ved ikke om det er den rigtige kategori 

 

Nå, men jeg er ved at blive lidt irriteret på mig selv, men også på andre. Sagen er at jeg for lige knap 2 måneder fødte, hvilket var den dejligste oplevelse. Jeg er helt vild med min lille baby, og det er andre tilsyneladende også. MEGET! 

Når jeg er ude hos folk, eller har besøg, så tager folk hende bare op af barnevognen/sengen eller tager hende ud af armene på mig, UDEN at spørge. Og jeg er virkelig dårlig til at sige fra  

Jeg var sammen med en veninde en dag, og jeg sad med min lille pige og så tager min veninde hende bare ud af armene på mig, men jeg holdte fast og sagde at jeg altså gerne selv ville holde hende - Hvortil hun svare "jamen du har hende jo hver dag"  

Bliver så ked af det, men er også bare rigtig dårlig til at sige fra overfor folk Hvad skal jeg gøre? Og skal jeg overhovedet gøre noget, eller er jeg helt galt på den?

Min familie/venner kommer også altid med en masse kommentarer om hvad der er godt og ikke godt for min baby. F.eks så er hun et lille hængetræ, og mor & far er bare de bedste og hvad er bedre end at falde i søvn i mor eller fars arme?  

Jeg vælger jo selv at tage hende op, men hvorfor skal andre mennesker hele tiden fortælle mig at det er altså ikke godt og jeg ender med at få et barn der ikke vil andet end at hænge på mig.

Og ved også godt at selvfølgelig skal hun ikke altid være i arm hos mig eller hendes far, men det er nu engang os der bestemmer  Er bare træt af at andre mennesker prøver at "overtage" - Ja overtage, for det er sådan jeg føler  Ville ønske jeg kunne sige fra.. Åh altså... 

Vi er meget tætte i min familie og svigerfamilie , så det gør ikke noget for mig hvis de tager ham .. Men jeg forstår dig udemærket og der er MANGE der har det sådan .. Men ikke mig ..

Du er IKKE forkert på den Og Ang. det med at sige hvad du skal gøre og sådan , så fortæl dem du syns det er træls .. Min svigermor kom med en kommentar , hvor jeg bare kiggede på hende "hold nu din kæft " tænkte jeg , og det kunne hun godt se hun skulle .. Så sagde hun undskyld og hun skulle ikke komme og belære mig ... Jeg ville sige det til dem

Nessie skriver:

Jeg har aldrig prøvet at der er nogen der har taget ham op af barnevognen, men jo, en del har også prøvet at tage ham ud af armene på mig, også med ordene, "du har ham jo hele dagen", og ja, det havde jeg, men måske derfor jeg også godt selv ville sidde med ham ind i mellem?

Jeg har et par gange afvist folk, og sagt, at vi skal lige ind og se os omkring først, så han kan se hvor vi er.

Og vi fik også at vide at han ville blive et barn, der kun kunne falde i søvn hos mor eller far, fordi han tit lå hos en af os og sov, da han var lille. Men det har vi altså ikke problemer med i dag.

Jeg var ikke selv så god til at spørge om folk ville holde, men sagde altid ja, hvis nogen spurgte om de måtte holde ham lidt.

Har det bare SÅ meget som dig. Hvis folk spørg om de må holde hende siger jeg da selvfølgelig ja. Og det med at man hele tiden får smidt i hovedet at man får et pylret barn der kun vil sove hos mor og far, det er jeg træt af at høre på  Jeg kan mærke på min datter at hun er allermest tryg når hun er ved mig eller hendes far, så det får hun da lov til 

Puslingen skriver:

Det er ikke bare dig!
Syntes godt nok din familie og venner lyder respektløse. Håber snart du lære at sige fra og lytte til dig selv og dit barn. Og så vil jeg lige sige at et barn på 2mdr er ikke et hængetræ. Det er blot et lille spædbarn der søger den tryghed det har brug for hos sine forældre.

Sådan tænker jeg også, og kan virkelig mærke på hende at hun bare nyder at være i arm ved mig eller hendes far. Hun bliver urolig og ked af det mange gange hvis hun bare ligger.  Har slet ikke noget imod folk kommer med gode råd, det er måden det bliver gjort på 

morethanperfect skriver:

Vi er meget tætte i min familie og svigerfamilie , så det gør ikke noget for mig hvis de tager ham .. Men jeg forstår dig udemærket og der er MANGE der har det sådan .. Men ikke mig ..

Du er IKKE forkert på den Og Ang. det med at sige hvad du skal gøre og sådan , så fortæl dem du syns det er træls .. Min svigermor kom med en kommentar , hvor jeg bare kiggede på hende "hold nu din kæft " tænkte jeg , og det kunne hun godt se hun skulle .. Så sagde hun undskyld og hun skulle ikke komme og belære mig ... Jeg ville sige det til dem

Familien er rigtig gode til ikke bare at tage hende hele tiden uden at spørge osv, men veninder - Tja, de tager hende bare. Det er overhovedet ikke rart. Kender en pige, som hele tiden siger "sig du bare til så kommer jeg og henter hende og passer hende oppe hos mig" HVAD TROR DU SELV?! Tænker jeg bare.. Mit barn skal sgu ikke passes hos en fremmed. Og da overhovedet slet ikke når hun ikke er ældre. 

Jeg mødtes med en veninde i byen, og havde min pige med i barnevognen. Hun var godt pakket ind fordi det blæste, men min veninde tog hende op UDEN at spørge, jeg blev helt paf og vidste ikke hvad jeg skulle gøre eller sige 

Anonym skriver:

Har det bare SÅ meget som dig. Hvis folk spørg om de må holde hende siger jeg da selvfølgelig ja. Og det med at man hele tiden får smidt i hovedet at man får et pylret barn der kun vil sove hos mor og far, det er jeg træt af at høre på  Jeg kan mærke på min datter at hun er allermest tryg når hun er ved mig eller hendes far, så det får hun da lov til 

Nu kan det godt være, at jeg overfortolker, men jeg læser lidt mellem linjerne, at du er en person, der er dårlig til at sige fra, og at det er nemt at træde på dig?

For 2 måneder siden fik du en ny titel: MOR, og du fik en ny uddannelse: ADVOKAT (for dit barn) - og nu er det tid til at træde i karaktér og sige, at DU ved, hvad der er bedst, og at DU sætter dagsordenen, og andre kan spørge pænt, hvis de har ønske om at holde dit barn eller i øvrigt har meninger eller idéer om måden at passe på et lille nyt liv, som har allermest brug for sin mor det første meget lange stykke tid.

Der er ikke andet for end at sige fra - prøv det!....du skal jo også opdrage på dit barn engang, så du kan jo passende øve dig på din omgangskreds NU.

(Tillykke med den lille).