Graviditet og dyr!

quindelist skriver:

Ja det er hyggeligt, -men lidt irriterende om natten

Det pudsige er at vores lille hund faktisk er gået i modsatte grøft, han er blevet en rigtig "fars hund" og forsøger ihærdigt at rykke mig ned i hierakiet... -lidt sjovt, for det plejer at være lige omvendt, han har fra starten sat mig som "førerhund" mens min mand har været sådan lidt tilfældigt placeret et sted under kattene.

Så jeg tager mine kampe med hunden for liiiiiiiiige at minde ham om hvem der bestemmer.

30 kg hund -det var ellers ikke så lidt!!  en noget andet kaliber end vores 1,7 kg rotte

Så er det nok også fordi jeres hund ser dig som svagere nu, hvor du er gravid. Så der skal en masse lederskab ind over før han rigtig lystrer igen desværre

Og ja, opdrætteren vi fik ham fra havde kaldt ham Samson, da han havde været den største af hvalpene, og det medførte at de blev nødt til at blive taget ved kejsersnit, da han lå først og han kunne ikke komme ud Han er slank og sådan men bare en stor hund.

Jemion skriver:

Nårh hvor er han da bare kær og passer godt på mor og bebs 

Vi har 2 katte som også har ændret adfærd efter jeg er blevet gravid, en af dem er normalt meget reserveret men er begyndt at ligge sig hos mig når jeg ligger på sofaen også bliver lillebror ellers æltet inde i maven  og sover hos os om aftenen hvilket han ikke plejer at gide..

Den anden ligger på ryglænet om aftenen indtil vi går i seng kan manden været gået ind og lægge sig og kalde på ham uden at han gider reagere men bliver troligt siddende og venter på jeg er færdig med at børste tænder og følger mig ind i seng så skal jeg lige fløjte på ham så hopper han op og lægger sig ved siden af mig og flytter sig ikke før vi står op igen 

Hehe, her er det det samme. Hvis manden går i seng, så ænser hunden det nærmest ikke, men går jeg ud for at børste tænder, så ved han godt hvad det betyder og ligger og venter på mig inde i soveværelset og når jeg ligger mig kravler han ind under sengen (Hvor han forresten ikke rigig kan være) De er fjollede de dyr, men uden tvivl fantastiske!

TbCp skriver:

Dejligt med sådan en beskytter

Mine forældre gamle hund oplevede jeg noget lignende med.

Jeg fik en meget slem depression og tog en dag hjem til mine forældre. Normalt kom Foxi drønende ud til mig og hoppede og dansede... men denne dag kom den lige så stille ud til mig og da jeg satte mig i en stol lagde den sig på mit skød, hvilket den normalt aldrig gjorde... Er sikker på at den kunne mærke at jeg havde det skidt.

Åh bette søde hund da Da jeg arbejde fuldtid og havde så frygtelig ondt i min lænd hver dag jeg kom hjem fra arbejde, der gik han også fra at være en rigtig frisk hvalp til at lunte ved siden af mig ind ved siden af sofaen, hvor han lagde sig, selvom han måske lige havde været alene hjemme i 4-5 timer.

MaybeBaby skriver:

Vi har den skønneste labradorhvalp på 9 mdr og jeg er nu i 18. uge *Indsæt gerne selv fanfare her*

Vi har bemærket en tydelig ændring i hundens opførelse omkring mig. Han er SÅ beskyttende at selv det at jeg går på toilettet, så følger han efter. Lukker jeg døren derud til, så ligger han lige så pænt udenfor døren og vener på, at jeg kommer ud.

En dag jeg kom hjem fra arbejde og vi skulle videre til hunderæning, havde han ødelagt vores gulv i forgangen, og jeg var SÅ parat til at lave ham om til et par støvler. Sådan plejer han ikke at opføre sig. Skide skuffet tager jeg til hundetræning og spørger helt desperat vores trænere, hvad vi kan gøre og hvorfor mon han gør det. Er han blevet ked af at være alene hjemme?

Så fortalte hun sin teori som en gravid hormonel kvinde slet ikke kunne klare at få fortalt uden tårer i øjnene. Hendes teori var at han ikke var bange for at være alene hjemme, men bange for, om jeg kunne klare mig uden ham. Han var simpelthen bange for, om jeg nu kunne passe på mig selv. Åh så gik skuffelsen over til forelskelse.

Keeto som ALDRIG gøer gik for en lille time siden lige amok over en kvinde, der gik på grusvejen herude, men som gik forbi vores hus i første omgang. Og han vogtede både haven og fordøren med ståpels i 10 min. lige indtil der blev banket på døren, så skal jeg love for at selv baby nu ved h*n har hund! Ork satme så sur han var på damen - fra Jehovas Vidner!

Tror bare det var fordi, jeg var alene hjemme med ham. Han har udnævnt sig selv til min beskytter, når manden ikke er hjemme, efter jeg er blevet gravid. Og han blev bestemt også skamrost, da han jo reagerede som han burde overfor en fremmede på vores grund.

Har I oplevet noget lign.?

/Mette

 

vi prøvede noget a la det samme med vores hanhund (som vi desværre ikke har mere, da han endte med at smadre alt inkl. sofaen Han er dog hos en ny familie, hvor han stortrives).

Da jeg begyndte at få veer, VILLE han ligge på gulvet ved siden af mig, eller på fliserne ved siden af solsengen, hvis jeg lå derude - hvis jeg gik nogle steder, fulgte han efter osv.

MaybeBaby skriver:

Åh bette søde hund da Da jeg arbejde fuldtid og havde så frygtelig ondt i min lænd hver dag jeg kom hjem fra arbejde, der gik han også fra at være en rigtig frisk hvalp til at lunte ved siden af mig ind ved siden af sofaen, hvor han lagde sig, selvom han måske lige havde været alene hjemme i 4-5 timer.

De er skisme dejlige de hunde!

Den lykkelige skriver:

Men derudover tror jeg også de kan fornemme andre ting..
Min farfar fik konstateret galoperende kræft her i sensommeren og døde så 14 dage efter..  Min mor tog pleje orlov og passede ham da hans ønske var at dø hos dem på landet og ikke på hospital.. Jeg er 100% sikker på deres dyr fostod det.. Deres to katte og deres hund var inde på værelset og ville op i sengen til ham.. Så jeg tror de mærker/ved mere end vi aner..

Det måtte have været en fantastisk måde at dø på. I et hjem fyldt med kærlighed trods sorgen - ja selv fra dyrene Og tror bestemt du har ret. De kan mærke selv de mindste ting, de dyr. Selv en stemning. Der var nogle mænd, der ville have godt af at få lidt af den fornemmelse

MaybeBaby skriver:

Så er det nok også fordi jeres hund ser dig som svagere nu, hvor du er gravid. Så der skal en masse lederskab ind over før han rigtig lystrer igen desværre

Og ja, opdrætteren vi fik ham fra havde kaldt ham Samson, da han havde været den største af hvalpene, og det medførte at de blev nødt til at blive taget ved kejsersnit, da han lå først og han kunne ikke komme ud Han er slank og sådan men bare en stor hund.

Sådan en ordentlig basse.... Vores rotte blev så kaldt Holger hos opdrætteren -som i "find Holger"

Men ja han bliver trænet med hårdt i øjeblikket, han skal ikke sådan tro han bestemmer

quindelist skriver:

Sådan en ordentlig basse.... Vores rotte blev så kaldt Holger hos opdrætteren -som i "find Holger"

Men ja han bliver trænet med hårdt i øjeblikket, han skal ikke sådan tro han bestemmer

Haha hvor sjovt... Find Holger. Fantastisk navn til et bette dyr! Og du skal bare vise ham, skal du!

MaybeBaby skriver:

Det måtte have været en fantastisk måde at dø på. I et hjem fyldt med kærlighed trods sorgen - ja selv fra dyrene Og tror bestemt du har ret. De kan mærke selv de mindste ting, de dyr. Selv en stemning. Der var nogle mænd, der ville have godt af at få lidt af den fornemmelse

Ja det var også såååå smukt.. vi havde lavet et helt værelse om til ham og taget i hans lejlighed og hentet hans private ting og billeder af min farmor som døde nogle år tilbage, samt alle de familie billeder han havde hængende hjemme hos ham.. Så havde vi sat lys, lanterner og blomster i værelset ved ham.. Han nåede kun være der 2,5 dag inden han døde men var så "frisk" at han nåede opfatte han var nået derop inden, som var hans største ønske..   Os nærmeste (børn og børnebørn) sad ved hans seng til det sidste.. En nat vi sad lige så stille og snakkede ved hans side, kiggede han lige op og rundt på os alle og sagde "nå i er her alle sammen" og smilede.. Så dejlig en tanke at han ved vi var der for ham.. Årh begynder tude..

Hi hi ja det kunne de mænd lære noget af..