Hvad gør I når bedsteforældrene ikke bor i nærheden??

Jeg har mine forældre ti min kørsel væk...

Jeg bruger ikke andre til at passe min søn end mine forældre..

Er han syg, jamen så er jeg hjemme hos ham, og er det over flere dage, så er han hos mine forældre..

Har ikke som sådan brug for at komme i biografen o.lign.. Priotere min søn højere end andet

det ene par bor i et andet land, andet bor ikke så langt fra, men den ene er syg så kan ikke bruges så meget. Vi vidste fra starten da vi fik barn/børn, at vi ville stå med det selv. Tror det gør det bedre, at man accepterer fra starten at sådan er det.

Reserve bedste er næsten umuligt at få fat på. Igennem kommune osv. er det kun enlige som står meget dårligt stillet (mht familie osv omkring sig) fordi der er sådan en lang kø. At annoncere efter en kan man prøve, men tror det er svært fordi de fleste enten har egen familie, fordi mange ældre selv er aktive og fordi man jo alligevel skal være en del aktiv for at kunne "klare" en f.eks 2 årig en hel dag.

Her betaler vi for en babysitter hvis vi vil ud en aften. Men det er sjældent. Da hun sov til middag brugte vi meget at tage barnevognen med ud et sted og så spise på en hyggelig cafe eller lign. Der fik man jo lige et par timers "ro" Men efter hun ikke sover til middag mere, så er det slut med det

Anonym skriver:

Ja som overskriften lyder.. Hvordan klarer i hverdagen, når bedsteforældrene bor langt væk? Når de ikke lige kan komme forbi og passe et sygt barn, passe barnet hvis man vil i biffen eller lign?

Har I en reservebedste eller?

Vi har et vennepar vi sender ham over til - og omvendt med deres piger

Tjaaa, det vi gør er, at længes efter nogle bedsteforældre i nærheden 

Vi bor på sjælland og har to sæt bedster i jylland. Vi har tre børn, så vi sender dem ikke bare over til venner! Det var noget andet med to børn - før vi fik Dicte kunne vi godt finde på at bytte børn. Jeg synes det er voldsomt. Vi har en barnepige som har passet dem alle tre een gang, men vi har allerede aftalt at hun skal komme igen. Fx var vi til forældremøde på vores datters kommende skole, og det kostede lige 200 kr at vi begge kunne komme afsted. Det er p**** ærgeligt, men vi klarer os da. 

Når vi er i Århus, hos mine svigerforældre, så plejer vi gerne at tage en tur i biografen. Det er dejligt bare at få lov at komme ud om aftenen SAMMEN og lave et eller andet. Nogen gange har vi ikke kunne finde en film vi sådan virkelig gad at se, men er bare taget afsted alligevel  - bare for at komme ud. 

Det jeg synes der egentlig er sværest, er når mine store piger kan se at deres veninder i børnehaven har et hverdagsforhold til bedsterne, og det kan de ikke ha. Fx at de en gang om ugen bliver hentet, eller tager i svømmehallen, på overnatning whatever. Det gad jeg godt jeg kunne opfylde for dem 

Mary skriver:

Tjaaa, det vi gør er, at længes efter nogle bedsteforældre i nærheden 

Vi bor på sjælland og har to sæt bedster i jylland. Vi har tre børn, så vi sender dem ikke bare over til venner! Det var noget andet med to børn - før vi fik Dicte kunne vi godt finde på at bytte børn. Jeg synes det er voldsomt. Vi har en barnepige som har passet dem alle tre een gang, men vi har allerede aftalt at hun skal komme igen. Fx var vi til forældremøde på vores datters kommende skole, og det kostede lige 200 kr at vi begge kunne komme afsted. Det er p**** ærgeligt, men vi klarer os da. 

Når vi er i Århus, hos mine svigerforældre, så plejer vi gerne at tage en tur i biografen. Det er dejligt bare at få lov at komme ud om aftenen SAMMEN og lave et eller andet. Nogen gange har vi ikke kunne finde en film vi sådan virkelig gad at se, men er bare taget afsted alligevel  - bare for at komme ud. 

Det jeg synes der egentlig er sværest, er når mine store piger kan se at deres veninder i børnehaven har et hverdagsforhold til bedsterne, og det kan de ikke ha. Fx at de en gang om ugen bliver hentet, eller tager i svømmehallen, på overnatning whatever. Det gad jeg godt jeg kunne opfylde for dem 

 

Ja det er netop også sådanne ting jeg primært tænker på...

Vi har ingen bedsteforældre tæt på, så når Lærke er syg så er enten mor eller far hjemme

Mht. pasning ved bioturer osv. så har vi et vennepar (som også er vores naboer) som er som Lærkes andet forældrepar, så de vil rigtig gerne passe hende. Men det er sjældent det sker (mest nok pga. af mig, har svært ved at efterlade hende )

kiwilouise skriver:

jeg har desværre ikke nogen. har altid måtte klare det hele og børnefri gælder kun når ungernes far har dem hver anden week

Den stemmer jeg i.... 

Der er en kun morfar, og han er ikke klar til at passe knægten før hans sprog (altså knægtens) er bedre og når han (igen knægten) har smidt bleen...

Men heldigvis så kan min X og jeg stadig godt snakke sammen.. så hvis der er noget med sygdom eller andre planer, så kan vi planlægge os ud af det... for det meste....  

jeg har heldigvis både svigerforældre og mine forældre tæt på.. det er somregel min mor eller svigerforældrene der passer ungerne.. det er sku dejligt at man kan blive aflastet lidt.. har en veninde der osse har børn, og som ingen familie har.. vi bruger nogengange hinanden, ellers bruger hun nogle andre veninder.. vi har en stor vennekreds som alle har børn, og vi aflaster hinanden.. har i ikke nogle venner som kan hjælpe???

Anonym skriver:

Okay tak for svar. Problemet er bare, at vi slet ikke har nogen familie i nærheden, så din løsning kan ikke engang bruges.. den nærmeste familie bor 150 km. væk..

Jeg har ingen i nærheden, men læser, så det giver en vis frihed ift. sygdom. Men ellers så går jeg kun ud når vi er i jylland hvor mine forældre kan passe og biograf har jeg været 1 gang mens min datter var i inst. men jeg syntes egentlig jeg klarer det meget godt i hverdagen. Har noget familie lidt uden for kbh, men har først nu fået brug for at de henter hende en dag hvor jeg skal på ekskusion til møn.. 

Men er der noget specefikt du tænker på??