Shoppingmor skriver:
Kære trådstarter 
Det er jo ikke et parforhold du beskriver, det er snarere et mor/voksen søn forhold, eller et mand/stuepige forhold - jeg er DYBT chokeret 
Jeg ville personligt aldrig nogen sinde finde mig i den opførsel fra min mands side af, hverken når jeg var på barsel, eller ej!!!
Jge har få enkle råd til dig, som du måske kan få glæde af:
STOP MED AT SMØRE HANS MADPAKKE - han er vel ikke 5 år længere, vel? 
STOP MED AT VÆRE DEN SOM LAVER AFTENSMAD HVER DAG - sørg for baby, snup dig en rugbrød, og fortæl ham at I fremover enten skiftes til at lave mad hveranden dag, eller hygger jer med at lave mad sammen, hvor I kan snakke om hvordan hinandens dag er gået Han er jo hjemme allerede kl. 15, så du behøver overhovedet ikke at stå for aftensmaden, når I begge er hjemme og kan kokkere!
STOP MED AT RYDDE KOPPER OP EFTER HAM, ETC., OG NØJES MED AT VASKE DET TØJ SOM FAKTISK LIGGER I VASKTØJSKURVEN - og når tøjet så er vasket og tørrer, ja så er det ham som lægger tøjet sammen, ellers kommer hans tøj ikke videre
FORBYD COMPUTERTID FØR EFTER KL. 20. f.eks. - når han har fri fra arbejde, skal han da tilbringe tid sammen med dig og baby, fremfor at sidde og glo ind i en åndssvag skærm 
Og hvad er det for noget med at tage hen til en racerbane med gutterne? Synes ikke det en sund hobby, nu hvor han ikke kun har sig selv at tænke på længere
Begynd at stil nogle præcise krav til ham - enten så tager han sig sammen, og viser at han vil dig og baby, eller også så er det ud af vagten med ham! Han lyder utrolig umoden i mine ører, og hvor er jeg dog ked af det på dine vegne, at din kæreste tydeligvis slet, slet ikke er sin opgave voksen, hverken som LIGEVÆRDIG partner, elller som far 
De bedste hilsener herfra 
ÅHH du har virkelig fået mig til at åbne mine øjne. Gad vide om det er derfor der er så mange forhold der går i stykker inden for det første år.
Jeg bliver nød til at tage en dyb snak med ham, eller skrive et brev så alt bliver sagt på en ordenlig måde.
