twinboys skriver:
smiler og manden ligeså
Ender jo med at Emma mindes sin mor, som hende der bare sad og græd hele tiden 
Men hvad pokker, vi skal vel være glade for vi har vores følelse, om vi så kan styre dem eller ej 
Men har da fået en helt anden forståelse for min mor, som jeg jo altid har synes var vildt pinlig i mine teenageår, da hun altid var den mor, der stod med et tørklæde og hulkede over i hjørnet, ved en hver given lejlighed 
Anmeld