Anonym skriver:
Min kæreste og jeg har i noget tid nu ikke helt haft et godt kørende forhold... Der er en del op og ned ture, men efterhånden er vi begyndt at lade være med at skændes, og det er i den negative retning, desværre..
Vi har sammen en datter på 1 år og 3 mdr. Hun går i vuggestue, og hun elsker det!! Og hun har det osse godt her hjemme, hun virker ikke påvirket at vores forhold-knas. men jeg kan alligevel ikke lade være emda t føle vi er på vej væk fra hinanden. Her for nogle mdr siden havde vi en alvors-snak om at hvis det en dag skulle gå galt mellem os, hvordan tingene så skal forgå. Ikke med opdeling at hjemmet, det er det mindste af det hele, men med vores datter, jeg ville gerne have nogle ting færdig snakket på forhånd, så man ikke skal til at gå den grimme proces igennem når man står i situation... Hvem bliver boende - hvem flytter, og hvad med bilen og barnet?? Det vigtigste for mig er selv om jeg kan få lov at modparten at beholde min datter, og : ja, det kan jeg selvf godt! Og det har givet mig ro i sjælen. Jeg har været ked af det det meste af dagen idag, for ejg kan slet ikke komme på ting der kunne hjælpe vores forhold?
Jeg har forslået familie-terapi, men det har han slet ikke tid til med sit job, og vi kan ikke undvære han arbejder. Jeg har forslået at vi kunne prøve at flytte fra hinanden, men stadig være kærester osv og ses, og hygge se film, men at hvis vi ønsker en aften eller to fra hinanden, jamen så er det en mulighed..!! Han er meget med at han vil have huset ryddet komplet, for nullermænd osv, men jeg kan ikke holde et hus helt ryddet.!! Og jeg har ikke noget problem med lidt husligt rod. Og da jeg aldrig har prøvet at bo alene, jamen så synes jeg faktisk at det kunne være intersant at prøve..?!! For hvem siger ikke at vi måske finder ud af at det er det der skal til for at det virker for os..?? Jeg vil så gerne prøve selv, men han afviser det blankt for i hans verden er der ingen pauser, og der har jeg 100 % respekt for, men mangler måske 1 % forståelse, i at med, han ikke bare vil give det en chance, hvis i forstår.??
Jeg tror på jeg vil kunne bo selv med min datter! ikke 1 sek i tvivl, men jeg er for emget trykheds narkoman, og jeg er i 7 sind, men hvordan jeg finder rundt i alle mine følelser..
Er er nogen der kan forholde sig til det her, og hjælpe mig lidt..??
1ooo tak fordi i læste med så langt (tror mig jeg kunne have skrevet meget mere!!)
Dernæst, hvis du har tænkt det igennem og "fundet" ud af hvad der skal ske hvis i går fra hinanden, har du så ikke taget beslutningen?? Jeg mener man planlægger da heller ikke en ferie til Thailand i detaljer for ikke og rejse?
Jeg håber i kan få tid til parterapi, vi har været igang med det et halvt års tid og det er virkelig godt for både en selv og hinanden...
Beklager hvis nogle har skrevet det samme, jeg har ikke læst alle svarerne igennem..
