Hej! Ked af at høre at de ikke har været mere behjælpelige på fødegangen, da du ringede ind. Ved selv hvor vigtigt det er, at nogen tager sig tid til at berolige dig, når man står i en sådan situation! Jeg er selv 1.gangs gravid i uge 26+1. Jeg har indtil i didste uge været indlagt halvanden uge pga forkortet livmoderhals, og har nu fået lov at være hjemme, men må kun rejse mig for at gå på toilet og 1 dagligt bad. Jeg har derfor snakket meget med lægerne om alt det med for tidlig fødsel, og vil derfor lige give lidt viden videre. Første mål for os er at nå 28+0. På det tidspunkt falder risikoen for alvorlige handikaps drastisk. Næste er 30+0. Her falder risikoen for mindre handikaps. Og den endelige hedder 34+0. Lungerne er nu færdigudviklet, og lægerne vil ikke forsøge at stoppe en fødsel. De sagde til mig, at når jeg når dertil, kan jeg sådan set bare gå ud og nyde sommervejret, for på det tidspunkt vil ingen læger være bekymret for en fødsel

Så derfor siger de at du bare må vente tror jeg. Men synes da at du skal ringe til dem eller evt din egen jordemoder, og få noget mere information, så du kan blive beroliget. Håber du kan bruge mit svar til noget, og sig endelig til, hvis der er noget der ik lige gav mening

( beklager at mit indlæg er så sammenklemt, men sådan er det når man skriver fra mobilen

)
Anmeld