Misbrugt : (

Jeg ved ikke hvordan jeg skal starte, men min kæreset har lige fortalt mig at han er blevet misbrugt af sin søster som barn (5år) og hun var stor teenager.
Hun har f.eks gentagende ganeg fortalt ham at det var normalt at de var sammen fordi det gjorde mor og far også.
Jeg er så dyb chokeret over det, og bare tanken om det hun har gjort og hun selv har børn.
Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal takle det her, da min kæreste har holdt det hemmeligt i 30år.
Han(vi) ser stadig sin søster , til familie tam tam osv.
Vi skal til fødselsdag i næste uge, men har virkelig ikke nogen former at lyst til at tage med. Kæresten ligeså efter han har fortalt det.
Jeg ved ikke hvordan jeg skal tænke eller hvad der skal gøres.
Jeg elsker ham og kunne aldrig drømme om at forlade (som han var bange for).

Undskyld stavefejl og hvis noget af det er volapyk

Åhhhh nej dog, hvor er det da forfærdeligt for ham. Har han selv brug for at gøre noget ved det i forhold til søsteren? Er du bekymret for om hun kan gøre det mod signe egne børn? Hun må jo også selv have været traumatiseret for at gøre sådan noget.

Hvor er det dog en svær tid for jer lige nu

Marianne

www.stjerneleg.dk

sarahb skriver:

Jeg havde konfronteret søsteren og fortalt hvad du ved og at hun er syg og nå søge hjælp, jeg tænker når det sidder i hende hva hun så kunne gøre ved Sine egne børn osv

Det kræver meget mod at bare lige gøre det

Det er bare min mening:

Jeg synes det er vigtigt at i/kæresten får snakket med hende om det og får snakket helt ud. Det er også vigtigt at han ikke "skræmmer" hende. Det skal være på det rigtige tidspunkt. Måske kunne din mand sige til hende at de har noget vigtigt at snakke om og lige give et lille hint om hvad det drejer sig om, noget allá: Vil du ikke komme hjem til mig en dag og spise for vi har noget vigtigt vi skal snakke om som skete i vores barndom. jeg kunne forstille mig at din mand ville få det beder af at få snakket ud om det, måske søge noget prof hjælp.

Krammer til jer begge

MarianneSonne skriver:

Åhhhh nej dog, hvor er det da forfærdeligt for ham. Har han selv brug for at gøre noget ved det i forhold til søsteren? Er du bekymret for om hun kan gøre det mod signe egne børn? Hun må jo også selv have været traumatiseret for at gøre sådan noget.

Hvor er det dog en svær tid for jer lige nu

Marianne

www.stjerneleg.dk

Han er blevet sur på hende efter han har fået det ud, men ved hellere ikke selv hvordan han skal takle det.
Han siger at det ikke ville gavne og rippe op i noget idag, og hun vil benægte det.

PsychedeliC skriver:

Det er bare min mening:

Jeg synes det er vigtigt at i/kæresten får snakket med hende om det og får snakket helt ud. Det er også vigtigt at han ikke "skræmmer" hende. Det skal være på det rigtige tidspunkt. Måske kunne din mand sige til hende at de har noget vigtigt at snakke om og lige give et lille hint om hvad det drejer sig om, noget allá: Vil du ikke komme hjem til mig en dag og spise for vi har noget vigtigt vi skal snakke om som skete i vores barndom. jeg kunne forstille mig at din mand ville få det beder af at få snakket ud om det, måske søge noget prof hjælp.

Krammer til jer begge

tror ikke det ville gavne noget.
hun ser sig selv som en perfekt person og ville aldrig tilstå. hvad skulle hun også få ud af det ?
hun har mange gange været nedladende over for min kæreste og de har før ikke været på talefod i nogle år fordi hun har prøvet at bestemme over ham og vores børn

Anonym skriver:

tror ikke det ville gavne noget.
hun ser sig selv som en perfekt person og ville aldrig tilstå. hvad skulle hun også få ud af det ?
hun har mange gange været nedladende over for min kæreste og de har før ikke været på talefod i nogle år fordi hun har prøvet at bestemme over ham og vores børn

Hvis du ikke tror det ville gavne noget tror jeg heller ikke at det ville være en god idé.

Måske skal i bare lade vær med at snakke med hende. Ved godt det er svært men nu hvor der er familie tam tam så ville det være synd at i ikke så alle de andre fra familien. Men på den anden side skal i også gøre det i har det bedst med.

Anonym skriver:

Han er blevet sur på hende efter han har fået det ud, men ved hellere ikke selv hvordan han skal takle det.
Han siger at det ikke ville gavne og rippe op i noget idag, og hun vil benægte det.

Hvis han får brug for det, så kan det måske være en ide at han taler med en psykolog eller læge om det. Når først det er kommet ud, så kan det jo godt komme til at fylde lidt i ham. Men i må jo være opmærksom på, at hendes børn ikke kommer til at gennemgå det samme som din kæreste måtte gå igenem.

PsychedeliC skriver:

Hvis du ikke tror det ville gavne noget tror jeg heller ikke at det ville være en god idé.

Måske skal i bare lade vær med at snakke med hende. Ved godt det er svært men nu hvor der er familie tam tam så ville det være synd at i ikke så alle de andre fra familien. Men på den anden side skal i også gøre det i har det bedst med.

skal man bare glemme det ? Tænker bare at sidde ved bord med en der har siddet og snakket sådan til et barn og gjordt noget så frygteligt .