røvfuld?????

Jo vist lysten har været der men jeg kunne ALDRIG finde på det, jeg tror det er vigtigt at man tænker på at der er en grund til at børn gør som de gør og istdet for at tænke han slår han er ond så tænk hvorfor slår han hvad er det der driver ham derud jeg tror det er utrolig vigtigt at hanske at nogen gange føler børn sig også drevet ud over kanten og de kender ikke altid den rigtige måde at handle på også handler de bare - men det er bare så vigtigt at føre en dialog med sine børn og husk når du skælder ud så sige IKKE " Det må DU IKKE " sig heller " det der det vil jeg bare ikke há" bare den sætning gør altså en verden til forskel en forskel vi tydeligt har kunne mærker her hjemme og Daniella er altså kun knap 3år men vi har her inden for den sidste månede ændret den sætning og dte er guld værd!!!

Marita skriver:

Det kunne jo lige så godt være mit indlæg! Du kan tro jeg føler med dig! Min mand sagde én aften, hvor det havde været meget slemt: 'skat, nogle gange forstår jeg, hvordan nogle mennesker kan finde på at slå sine børn'. Vi kiggede lidt på hinanden og trak vejret dybt! Puuuuha!

Du er bestemt ikke alene, men jeg tror at det er meget vigtigt, at man forstår, at det er ens egen afmagt, man står med. Selvfølgelig er der også et barn, der opfører sig dårligt, men det er vores følelser der kommer i kog og vores følelsesregister kan til tider være mere følsomt end andre gange. Med andre ord, vi er ikke altid tilregnelige og burde ikke straffe vores børn i henhold til vores frustration. Så kan det jo nemt blive slemt!

Tag den mindste med dig ud af rummet eller sæt den ældste ind på sit værelse i nogle minutter og træk vejret (Elsker faktisk den scene fra Sex and the City 2, hvor Charlotte bliver overvældet. Den genkender jeg totalt!)

Ja, nogle gange har jeg lyst til at give mine børn en endefuld, men jeg ved også, at det er MIG der føler afmagt og at hverken de eller jeg får det bedre af det. Jeg får det jo rent sagt værre og føler mig som verdens dårligste mor!

Du er ikke alene!

hehe tak... er ret og vide man ik er helt alene...

jeg kan ik ta den bette med ud for det plejer og være hende der starter (hun er 3&frac12 og hvis jeg tager hende med ud får hun min opmærksomhed og så er den store et HELVEDE når vi kommer tilbage... for SÅ bliver hun jaloux...

WiitrioeN skriver:

Jo vist lysten har været der men jeg kunne ALDRIG finde på det, jeg tror det er vigtigt at man tænker på at der er en grund til at børn gør som de gør og istdet for at tænke han slår han er ond så tænk hvorfor slår han hvad er det der driver ham derud jeg tror det er utrolig vigtigt at hanske at nogen gange føler børn sig også drevet ud over kanten og de kender ikke altid den rigtige måde at handle på også handler de bare - men det er bare så vigtigt at føre en dialog med sine børn og husk når du skælder ud så sige IKKE " Det må DU IKKE " sig heller " det der det vil jeg bare ikke há" bare den sætning gør altså en verden til forskel en forskel vi tydeligt har kunne mærker her hjemme og Daniella er altså kun knap 3år men vi har her inden for den sidste månede ændret den sætning og dte er guld værd!!!

jeg bruger ik sætningen du må ikke

jeg bruger det vil jeg ik ha... hehe tror mine børn er vil-døve

afmagthed er naturligt at føle indimellem.. og som du beskriver det, er det afmagthed blandet med et ordentligt chok over din datters handling...

Jeg kan godt følge dig...

Som udgangspunkt ville jeg aldrig give min knægt en røvfuld, men jeg ved ikke hvad fremtiden byder på... Lige nu er det brgrænset hvor meget han tester mig, men når det kommer så vidt, så fjerner jeg ham fra situationen, og han får en time.out.. (ja man har set nanny 911). 

Men hav ikke dårlig samvittighed - du erkender jo hvad der er sket, og det sker nok for mange, selvom de ikke vil indrømme det.

her er trodsealderen for alvor indtruffet....

og vi gør det ret simpelt... Hvis hun gør noget hun ikke må siger vi stop eller nej, hører hun ikke efter tæller vi til tre og er hun ikke stoppet er der time out på værelset til hun siger undskyld...

det er ikke undskyldningen der er det vigtigste pt. men det at vi kan se hun forstår hvorfor hun fik en time out...

og det foregår helst uden at vi hæver stemmen eller råber eller andet.... bare helt almindelig alvorlig tone... hver gang.... gang på gang... og det er endelig begyndt at give pote

time out og ind på værelset bliver også brugt flittigt her... men ja tror efekten er ved og aftage... mine piger er 3 og 5 år og tror aldrig jeg har set en 5årig med så mange bide mærker eller en 3 årig med så mange blå mærker... det er også et stort problem i børnehaven....

vi har en familierådgiver som kommer her og hun er total i chok for hun forstår slet ik hvorfor de gør det... det er hele tiden de slogs...

Anonym skriver:

tror heller ik selv på det med og slå... den ene gang det er sket var i ren forskrækkelse over at den bette næsten ik kunne trække vejert...

 er selv opvokset med røvfuld og lussinger så derfor kan jeg slet ik ha det at jeg bare overvejer det...

syntes det er forfærdeligt bare og tænke på. og de dage hvor jeg måske er RIGTIG RIGTIG ked tænker jeg tit på den røvfuld min datter fik og så tuder jeg bare indnu mere...

jeg vågnede en morgen kl 4 med røg i hele lejligheden. ungerne var stået tidligt op og var begyndt at lege med komfuret. jeg fik slukket ilden og luftet ud og i ren afmagt slog jeg børnene. de fik en i numsen og blev sendt på værelset.

jeg har ikke dårlig samvittighed men jeg fortryder det.

jeg tror når man står i en situation hvor børnene kan gøre skade på andre mennesker så mister man overblikket. du gjorde hvad du kunne med de reccourser (staves) du havde på det tidspunkt og har lært af det (ligesom mig). du kan ikke lave det om så lad være med at hænge dig i fortiden og se frem ad, hvordan du vil håndtere det næste gang hvis det sker igen

Tror helt klart de fleste mødre kan nikke genkendende til det...

Her har jeg også time out, som middel, når det koger over... de 2 store kan skændes og skændes.. så ryger de på værelset, og pludselig kan de samarbejde... men søskende skændes næsten altid...

Men har stået i situationen hvor man er total stresset og føler afmagt, når de bare blir ved og ved... men der har jeg ingen skrubler mere, så ryger de på værelset eller 5 min time out er effektiv her i huset... da viggo var mindre skulle jeg bare tælle til 3, så ændrede han adfærd... den virker faktisk engang imellem stadigvæk, nu er han 6... den store er ligeglad, men der kan man så tage diskussionen og nogen gange siger til hende "SÅdan er det BARE", så skal hun ikke have en forklaring... 

Nu står vi så med 3 børn og jeg har været rimelig stresset ovenpå det forløb vi har været igennem... så afmagt er en følelse jeg kender alt til... og jeg tror ikke dit barn har taget skade af den ene røvfuld... jeg har ikke selv gjort det, men jeg har selv fået med en bøjle af min far i mine unge dage--- det har jeg nu ikke taget skade af... Så tror du skal tilgive dig selv den ene gang....

Men du står ikke ALENE....

mange tak allesammen... hehe tror lige det var det jeg havde brug for at høre... altså at jeg ik er alene...