Det kunne jo lige så godt være mit indlæg! Du kan tro jeg føler med dig! Min mand sagde én aften, hvor det havde været meget slemt: 'skat, nogle gange forstår jeg, hvordan nogle mennesker kan finde på at slå sine børn'. Vi kiggede lidt på hinanden og trak vejret dybt! Puuuuha!
Du er bestemt ikke alene, men jeg tror at det er meget vigtigt, at man forstår, at det er ens egen afmagt, man står med. Selvfølgelig er der også et barn, der opfører sig dårligt, men det er vores følelser der kommer i kog og vores følelsesregister kan til tider være mere følsomt end andre gange. Med andre ord, vi er ikke altid tilregnelige og burde ikke straffe vores børn i henhold til vores frustration. Så kan det jo nemt blive slemt!
Tag den mindste med dig ud af rummet eller sæt den ældste ind på sit værelse i nogle minutter og træk vejret 
(Elsker faktisk den scene fra Sex and the City 2, hvor Charlotte bliver overvældet. Den genkender jeg totalt!)
Ja, nogle gange har jeg lyst til at give mine børn en endefuld, men jeg ved også, at det er MIG der føler afmagt og at hverken de eller jeg får det bedre af det. Jeg får det jo rent sagt værre og føler mig som verdens dårligste mor!
Du er ikke alene!
Anmeld
