Vil have flere børn, men kæresten siger nej

Kunne i så finde på at forlade ham på et tidspunkt? Jeg var ellers afklaret med, at vi kun skulle have det ene barn, da jeg har et barn fra et tidligere forhold også. Men nu kan jeg godt mærke, at jeg overhovedet ikke er færdig med at få børn  Jeg er kun i 20'erne, og kan slet ikke se mig, være færdig.. Ville enormt gerne have i hvert fald én mere, måske enda 2, men kæresten holder strengt på, at han ér færdig! Jeg kan slet ikke klare tanken, om at jeg aldrig får flere børn

hmm..

Hvis man har lyst til engang at forlade sin kæreste, altså at man sidder lidt og planlægger det.... burde man så ikke smutte nu?

Tja det er jo milion spørgsmålet når man står i en situation som din.

Enten er det flere børn uden din nuværende kæreste eller de børn du har med din nuværende kæreste.

Når man har det som dig, så føles det som pest eller kolera...

Du kan jo også vente og se om ikke han skifter mening? Evt. give dig selv 1-2år og hvis du stadig har det sådan så må du pakke dine ting og gå.

Min kæreste var meget bestemt omkring ikke at få flere børn lige efter vores søns fødsel, men nu taler vi om hvornår det er bedst at starte projekt lillesøster/bror.

Man må jo godt skifte mening, både du og din kæreste.

Tror I trænger til at tale jeres forhold igennem helt fra bunden. Så I kan få helt klare linier for jeres drømme og forventninger til fremtiden.

Men hvis du virkelig VIL have flere børn, og han ikke vil rykke sig fra sit standpunkt, så er jeres drømme ikke overensstemmende, og så er det måske på tide at gå fra hinanden.  Men ingen siger jo, at du så finder en mand der vil have flere....

Mor-til-Hasse skriver:

hmm..

Hvis man har lyst til engang at forlade sin kæreste, altså at man sidder lidt og planlægger det.... burde man så ikke smutte nu?

Det var måske en lidt kold måde at stille det op

Det her handler ikke om, at forlade kæresten i sig selv. Det handler om ganske modtridende følelser mellem barn og kæreste. Folk der ikke har stået i situationen kan bare ikke sætte sig ind i den, desværre. Jeg har selv samme dilemma - kan vælge mellem barn og mand... Det er ikke et let valg. Det biologiske ur tikker sindssygt højt og lysten til et barn river i mig, også selvom jeg ved, at det ikke er smart. På den anden side står der så bare en mand og med korslagte arme og siger "NEJ! JEG har børn nok!" og det er også rigtigt! Han har jo tre ialt - jeg har kun et.

Så spørgsmålet fra ts kan vel også omformuleres til "Ville du blive sammen med din kæreste, hvis han slet ikke ville have børn?"

Jeg elsker ham, han er bare manden i mit liv. Men aldrig flere børn??? Det kan jeg slet ikke forholde mig til  Der er så mange steder i vores forhold, hvor jeg er gået på kompromis, men den her har jeg svært ved. Spørgsmålet er også, hvor meget jeg egentlig skal gå på kompromis med i mit liv, for at være sammen med ham. Jeg var tæt på at gå fra ham lige før jeg blev gravid, men blev lykkelig da jeg fandt ud af, at jeg var gravid. Så var der pludselig ikke den ting jeg ikke kunne leve foruden. Men kan mærke, at det er ved at komme tilbage igen... Måske er det ikke kun børne spørgsmålet der nager mig lige nu  

tazz skriver:

Det var måske en lidt kold måde at stille det op

Det her handler ikke om, at forlade kæresten i sig selv. Det handler om ganske modtridende følelser mellem barn og kæreste. Folk der ikke har stået i situationen kan bare ikke sætte sig ind i den, desværre. Jeg har selv samme dilemma - kan vælge mellem barn og mand... Det er ikke et let valg. Det biologiske ur tikker sindssygt højt og lysten til et barn river i mig, også selvom jeg ved, at det ikke er smart. På den anden side står der så bare en mand og med korslagte arme og siger "NEJ! JEG har børn nok!" og det er også rigtigt! Han har jo tre ialt - jeg har kun et.

Så spørgsmålet fra ts kan vel også omformuleres til "Ville du blive sammen med din kæreste, hvis han slet ikke ville have børn?"

¨jamen det var bestemt ikke sådan ment.. spørgsmålet handler jo ikke om, at han slet ikke vil have børn.. hvis min kæreste havde sagt i starten af vores forhold at han ikke ønskede børn var jeg da også selv smuttet.. men de HAR jo et barn.. jeg er jo bare af den mening at når man har valgt at få børn sammen, at så synes jeg det er forkert at ønske at forlade den anden, fordi denne ikke ønsker flere.. det er bare sådan jeg hAR det.. ville da blive så ekd af det, hvis min kæreste gik og overvejede at forlade mig engang.. så ville jeg da hellere ønske at vedkommende bare fik det overstået...

Mor-til-Hasse skriver:

¨jamen det var bestemt ikke sådan ment.. spørgsmålet handler jo ikke om, at han slet ikke vil have børn.. hvis min kæreste havde sagt i starten af vores forhold at han ikke ønskede børn var jeg da også selv smuttet.. men de HAR jo et barn.. jeg er jo bare af den mening at når man har valgt at få børn sammen, at så synes jeg det er forkert at ønske at forlade den anden, fordi denne ikke ønsker flere.. det er bare sådan jeg hAR det.. ville da blive så ekd af det, hvis min kæreste gik og overvejede at forlade mig engang.. så ville jeg da hellere ønske at vedkommende bare fik det overstået...

Så hvis din kæreste sagde til dig "Vi to skal IKKE have flere børn sammen, og det er ikke til diskussion", så ville du ikke overveje dine muligheder, men bare nikke og sige ja?

Kære anonyme!

Som nogen også skriver, så kan alle ændre mening. Vi skulle også kun have ét barn, mens jeg var studerende. Vi venter nu vores tredje og jeg mangler stadig mit speciale.

Jeg er af den overbevisning, at man ikke kan udelukke flere børn, mens man stadig er i tyverne. Omstændigheder kan ændre sig utrolig meget over tid. Hvor gammel er din kæreste?

Jeg synes ikke det er en umiddelbar grund at gå fra din kæreste. Betyder muligheden for ét barn mere end jeres lille familie? Tag det roligt. Drop babysnakken i ét godt stykke tid og nyd jeres familie. Tag det op til revision om et par år. Alle kan ændre sig - også dig.

Tyg lidt på, hvad grunden er til at du vil have flere børn - måske endda på bekostning af din kæreste og familieliv. Han er jo allerede gået på kompromis med det barn i har, så måske det er på tide, at du også gør Men som sagt, I er endnu så unge. Man kan ikke tage en livslang beslutning i jeres alder, fordi det er en tid, hvor så meget ændrer sig!

Du spørg om jeg ville forlade min mand,hvis han ikke ønskede flere børn??

Ja kort og godt det ville jeg på et tidspunkt.

Når vi snakker børn,og det kun er den ene part der ønsker flere,så er det min overbevisning,at det er nogle følelser og ønsker,der ikke kan undertrykkes,og glemmes.

De vil altid være der,og man vil til sidst blive enormt bitter.

Vi har lige haft samtalen her hjemme,da min mand ikke regnede med,at han ville have flere,og han fik simpelhent valgten mellem et barn til,eller et forhold der inden for en overskulig fremtid ,ville gå i stykker.

Han besluttede at en 3'er,nok ikke var helt så ringe enda..

Så jeg synes i skal sætte jer ned,og snakke det godt igennem,måske er i ikke så langt fra hinanden,som du tror.