Hmm.. Er det bare mig???

Anonym skriver:

hej damer.

Jeg sidder lige og funderer over om det er mig der kræver for meget af min kæreste, eller om jeg alligevel har lidt grund til at se mig bitter på ham..
Here goes: Vi har en søn sammen. Sønnen er næsten 4 måneder. Det er vores første. Det startede med at min kæreste tog barsel sammen med os i de der 2-3 uger. Det var super dejligt at have ham hjemme. Så var man ligesom to til det hele. Dejligt. Så startede han på arbejde igen, og jeg gik hjemme med min søn alene. Det er også fint nok.. Men så blev han vinterfyrret.. Og går hjemme nu, og har gjort det i en månedstid cirka.. Her kommer problemet: Når nu han går hjemme, burde han så ikke hjælpe lidt til????!!? Det gør han virkelig ikke. Han sidder på sin flade røv og spilller playstation eller computer.. Eller SOVER!!!!! Eller tager til fodbold eller tager ud og fisker med vennerne osv.. Han kan godt tage vores søn nogle gange og skifte ble, måske lave en flaske til ham.. Men seriøst.. Når han nu går hjemme burde vi så ikke dele det lige op? eller bare LIDT??
Jeg putter ham HVER gang han skal sove (også bare middagslure). det er  MIG der går tur med ham. Igår gik kæresten i 5 minutter med ham . KUN fordi jeg sagde at nu måtte han altså tage ham fordi jeg havde kæmpet med ham i 2 timer . ellers er det ALTID mig der går med ham. ALTID.. Og det er mig der har ham om aftenen og om natten.. Og HVER morgen. Om aftenen går kæresten ind i stuen og spiller fifa.. Og bliver derinde i stuen indtil kl 2-3 om natten.. og så ligger han gud hjælpe mig og sover til kl LORT hvis jeg ikke vækker ham.. Nu er klokken 12!! OG HAN SOVER ENDNU!!! OMG #/(¤&¤/)#(/&¤#)/#-....
Er det virkelig bare mig??? Eller ville I også blive bitre? fordi jeg føler VIRKELIG at det er mig der står med bettemanden HELE tiden.. og han går altså også hjemme???? Jeg har endnu ikke fået mere end 4 timers søvn i streg endnu siden DECEMBER!!??!?! Argh!

Har sagt til ham at jeg synes at jeg har ham LANGT det meste af dagen. Så bliver han mobset og siger "Du tager ham jo også fra mig når jeg har ham.." Det er nok sket 2-3 gange at jeg har gjort det. Og det er fordi hvis vores søn VIRKELIG har en tudetur, og kæresten har ham, så sidder han bare med ham i strakte arme og glor på ham... Han trøster ikke eller noget. Laderham bare tude og tude og tude.. Og det kan jeg SLET ikke tåle.. Og det er nok sket de der 2-3 gange.. Og han begynder at beskylde mig for at jeg ikke bruger nok tid på hunden osv osv (når jeg siger jeg ikke synes han tager del i familielivet).. Tror du ikke at grunden til jeg ik tager mig "nok af hunden" er fordi jeg KONSTNANT har vores søn??!?!?! når jeg så ikke har, vil jeg sgu da gerne have bare LIDT tid til mig selv...
Puha. Undskyld det lange og rodet indlæg.. Skulle virkelig bare ud med det.

Det er dælme træls, min eks blev også fyret og gjorde nøjagtig som din, fortalte ham så at jeg ikke synes det var helt fair jeg skulle arbejde og komme hjem og gøre alt andet, vi havde dog ingen børn..
jeg tænker lidt du kan prøve at gå en tur med hunden i et par timer, på et tidspunkt jeres barn er vågen og så lade ham være alene eller tage ud til en veninde så han kan prøve at være alene og klare det selv, så ser han måske hvad det er du siger til ham

Kender det der alt for godt.

Da min kæreste havde de 2 ugers barsel man automatisk får, lagde han også bare på sofaen dagen lang, mens jeg skulle klare alt det praktiske, vores søn, handle og lave mad. Han tog ham heller aldrig om natten. Og jeg var bare udkørt til sidst.

Min kæreste er jo så tilbage på arbejde igen, han tager afsted kl. 07.30 og kommer hjem kl. 20.40, så klart han ikke kan hjælpe med ret meget i hverdagene og egentligt også bare vil slappe af når han kommer hjem.

Men vi har den aftale at så længe bettemanden er så lille, så hjælper vi hinanden med at lave mad når han kommer hjem, så vi også kan spise sammen. Og så tager han ham indtil han går i seng, så jeg også bare lige kan slappe af og være lidt mig selv. Og så har vi aftalt at han skal tage bettemanden om natten i weekenderne, så jeg også kan sove igennem.

Altså de mænd der har arbejde eller er under udd. mens vi kvinder/piger er på barsel, så synes jeg ikke det er fair hvis de skal op om natten i hverdagene.

Håber virkeligt i finder ud af det. 

Jeg mener også at han burde tage mere ansvar. Kan i ikke dele dagene op og sige mandag har du morgen vagten tirsdag har han morgen vagten osv på den måde, bare sig til ham at ellers knækker du sammen og køre død i det her.

Men for gud skyld lov mig at hunden ikke blir overset. Det er synd hvis den blir helt glemt pga den lille. Hvor eget passer han hunden ?? glemmer han den og skubber den lidt væk osv? eller er han god nok til at tage sig af den?

Nogen gange så er jeg altså glad for jeg ikke har nogen mand i mit liv men så har jeg desværre andre problemer.

fra mig til dig

Jeg kender alt for godt det med at kæresten bliver arbejdesløs også bare ligger sig hjem på sofaen og ikke hjælper til med noget som helt!

Min kæreste blev også vinter fyret, og han gjorder det samme som din kæreste, spille pc til langt ud på natten og stod først op igen ved 13-14 tiden. Han hjalp ikke til med madlavning, oprydning osv.. (skal lige siget vi ingen børn har)

Men til sidst fik jeg bare nok! så en dag da han LANG OM LÆNGE VAR STÅET OP, bad jeg ham om at sætte sig ned, og jeg kikkde ham ind i øjene og spurte ham hvad der skulle til for at han hjalp til her hjemme! på den måde fik han lov til at bedstemme hvad  af de "huslige" ting han vil tage sig af, og jeg var jo gald hvis bare han gad gøre 2 ting, så ville jeg få bare lidt mere tid i min hverdag, til og lave det jeg havde lyst til.

så i dag er det min kæreste der laver mad, støvsuger 2-3 gange om ugen og vasker tøj!

Så mit råd til dig er: Spørg ham hvilke opgave han vil lave i hjemmet, også lave en liste så i hver i sær har nogle opgaver som i ved at det er dem i hver især tager jer af!

Håber i kommer frem til en løsning

kiwifrugten skriver:

Jeg mener også at han burde tage mere ansvar. Kan i ikke dele dagene op og sige mandag har du morgen vagten tirsdag har han morgen vagten osv på den måde, bare sig til ham at ellers knækker du sammen og køre død i det her.

Men for gud skyld lov mig at hunden ikke blir overset. Det er synd hvis den blir helt glemt pga den lille. Hvor eget passer han hunden ?? glemmer han den og skubber den lidt væk osv? eller er han god nok til at tage sig af den?

Nogen gange så er jeg altså glad for jeg ikke har nogen mand i mit liv men så har jeg desværre andre problemer.

fra mig til dig

Ihh, bare rolig Hunden er i gode og kærlige hænder. Det er min kærestes "baby" og den bliver luftet min. 3 gange dagligt og bliver også leget med - og OGSÅ af mig. har bare ikke al verdens tid som jeg havde før jeg fik et barn... Derfor føler jeg ikke at jeg har total overskud til KONSTANT at gå og kæle med hunden osv.. Men bare rolig - den bliver skam ikke glemt

Anonym skriver:

Ihh, bare rolig Hunden er i gode og kærlige hænder. Det er min kærestes "baby" og den bliver luftet min. 3 gange dagligt og bliver også leget med - og OGSÅ af mig. har bare ikke al verdens tid som jeg havde før jeg fik et barn... Derfor føler jeg ikke at jeg har total overskud til KONSTANT at gå og kæle med hunden osv.. Men bare rolig - den bliver skam ikke glemt

Det glæder mig at høre

Men syntes det er ærgeligt at du skal slæbe dettunge læs for det var jo ikke det der var meningen da i fik barn sammen

Du har i hvertfald ret til at be ham om at lette røven

Sæt dig ned og lav et skema og skriv ned præcis hvad du laver i hjemmet og hvad han laver i hjemmet, og vis ham så forskellen.
Med "hjemmet" mener jeg også pasning af barn og hund.
Og så laver du et fællesskema, hvor du deler op i turnus, hvem der gør hvad.
Han går hjemme og det gør du også..derfor skal I også dele opgaverne 50/50 mere er der ikke til det.

Men du må også lytte til din mand.
Lad også ham få talt ud.
Og fordyb dig nu ikke i følelser, men i aktuelle praktiske ting.
Husk en skovl er en skovl og få det så fastlagt, så I begge kan være tilfredse.

Kærligst
Sussie

Den ville aldrig gå herhjemme. Går man begge hjemme, så er det lige fordelt og det er både med og uden børn. Havde det været min mand, så havde han fået beskeden om at han enten kunne tage sig sammen eller finde et andet sted at bo, for jeg skal ikke være mor for min mand også. Lige så vel som at jeg også ville tillade mig at det var ham der var lidt ekstra på når han kom hjem fra job og i weekenderne så jeg også kan få lov til lige at bruge 5 minutter på mig selv, sove lidt længe og bare komme lidt væk fra baby og bleer. Man er nødt til at hjælpe og støtte hinanden i et forhold, ellers går det galt og jeg vil 10 gange hellere være alene og vide at jeg skal gøre det hele, end jeg vil blive skuffet og ked over at min partner mener jeg skal klare det hele. Sådan leger vi ikke her. Hvis ikke der er nogen til at hjælpe, så gør man det jo bare og finder rutinen i det, men hvis der er en der ikke gider hjælpe, så bliver man skuffet, trist og sur og det går udover barnet, så jeg ville stille ham stolen for døren og gøre klart at jeg ikke gad finde mig i at skulle være alenemor når jeg ikke var det.

Håber du finder ud af det med ham og han begynder at hjælpe dig lidt

Får helt ondt af dig, når jeg læser dit indlæg! Specielt fordi I egentlig bare skulle nyde hinanden og jeres lille søn, når han er ledig og du er på barsel. Det er selvfølgelig synd for ham, at han er blevet fyret, men helt ærligt - han skal have et spark bagi! Det virker også mærkeligt på mig, at han ikke viser sin lille søn (og dig!) mere interesse end han gør. Han er vel ikke deprimeret?

Jeg ville ihvertfald være ked af det, hvis det var min mand, så jeg forstår dig godt! Og I burde selvfølgelig deles lige meget om pligterne, når I begge går hjemme. Det er ikke rimelig du skal køres helt ned til sokkeholderne, fordi han kun tænker på sig selv!  

Det er bestemt ikke dig der overdriver - det er helt galt det der..

Men jeg kan ikke lade være at tænke på om han evt kan have fået en "fødselsdepression" ?

Eller måske han er røget ind i en depresion pga fyringen

I er seriøst nødt til at få gjort noget ved det inden du til sidst risikerer at stå som enlig mor fordi du har fået nok