Hmm.. Er det bare mig???

hej damer.

Jeg sidder lige og funderer over om det er mig der kræver for meget af min kæreste, eller om jeg alligevel har lidt grund til at se mig bitter på ham..
Here goes: Vi har en søn sammen. Sønnen er næsten 4 måneder. Det er vores første. Det startede med at min kæreste tog barsel sammen med os i de der 2-3 uger. Det var super dejligt at have ham hjemme. Så var man ligesom to til det hele. Dejligt. Så startede han på arbejde igen, og jeg gik hjemme med min søn alene. Det er også fint nok.. Men så blev han vinterfyrret.. Og går hjemme nu, og har gjort det i en månedstid cirka.. Her kommer problemet: Når nu han går hjemme, burde han så ikke hjælpe lidt til????!!? Det gør han virkelig ikke. Han sidder på sin flade røv og spilller playstation eller computer.. Eller SOVER!!!!! Eller tager til fodbold eller tager ud og fisker med vennerne osv.. Han kan godt tage vores søn nogle gange og skifte ble, måske lave en flaske til ham.. Men seriøst.. Når han nu går hjemme burde vi så ikke dele det lige op? eller bare LIDT??
Jeg putter ham HVER gang han skal sove (også bare middagslure). det er  MIG der går tur med ham. Igår gik kæresten i 5 minutter med ham . KUN fordi jeg sagde at nu måtte han altså tage ham fordi jeg havde kæmpet med ham i 2 timer . ellers er det ALTID mig der går med ham. ALTID.. Og det er mig der har ham om aftenen og om natten.. Og HVER morgen. Om aftenen går kæresten ind i stuen og spiller fifa.. Og bliver derinde i stuen indtil kl 2-3 om natten.. og så ligger han gud hjælpe mig og sover til kl LORT hvis jeg ikke vækker ham.. Nu er klokken 12!! OG HAN SOVER ENDNU!!! OMG #/(¤&¤/)#(/&¤#)/#-....
Er det virkelig bare mig??? Eller ville I også blive bitre? fordi jeg føler VIRKELIG at det er mig der står med bettemanden HELE tiden.. og han går altså også hjemme???? Jeg har endnu ikke fået mere end 4 timers søvn i streg endnu siden DECEMBER!!??!?! Argh!

Har sagt til ham at jeg synes at jeg har ham LANGT det meste af dagen. Så bliver han mobset og siger "Du tager ham jo også fra mig når jeg har ham.." Det er nok sket 2-3 gange at jeg har gjort det. Og det er fordi hvis vores søn VIRKELIG har en tudetur, og kæresten har ham, så sidder han bare med ham i strakte arme og glor på ham... Han trøster ikke eller noget. Laderham bare tude og tude og tude.. Og det kan jeg SLET ikke tåle.. Og det er nok sket de der 2-3 gange.. Og han begynder at beskylde mig for at jeg ikke bruger nok tid på hunden osv osv (når jeg siger jeg ikke synes han tager del i familielivet).. Tror du ikke at grunden til jeg ik tager mig "nok af hunden" er fordi jeg KONSTNANT har vores søn??!?!?! når jeg så ikke har, vil jeg sgu da gerne have bare LIDT tid til mig selv...
Puha. Undskyld det lange og rodet indlæg.. Skulle virkelig bare ud med det.

ØV! Synes den røg alt for hurtigt væk fra forsiden slet ikke nogen der vil forsikre mig om at det er OK at være skide bitter eller fortælle mig at det virkelig bare er mig der er alt for krævende???

Hej

Nej det sys jeg ikke det, når han er hjemme hel tiden samme med dig. det skulle være 50-50 når i begge er hjemme, eller så tæt på 50-50 som muligt.

Kunne ikke rigtig læse mig til om du har fortalt din kæreste alt det her? for det kunne hjælpe en del..
Jeg havde selv det samme "poblem" med min kæreste, og det er blevet en hel del bedre med tiden, emn tog noget tid, for han skulle ind i den rolle som jeg havde.. Men det hjalp rigtig meget at jeg tog afsted nogle timer så det var ham der skulle det hele og jeg ikke bare kunne tager over.. Jeg var altid til a få fat på, men kom kun hjem hvis det virkelig var slemt..

Håber det kunne bruges lidt

Knus og kram her fra

Hej hej

Da min mand blev fyret, gjorde han det samme som din, vi havde dog ingen børn på det tidspunkt.

Selvfølgelig synes jeg han skal hjælpe til, men måske har han det rigtig hårdt med den fyring, og kan simpelthen ikke få sig selv op og igang med andet end det der ikke rigtig kræver hans hjerne hvis du forstår?

Men jeg synes bestemt du skulle tage snakken med ham, og måske også prøve og hører hvordan han har det, så kan det være at han også føler du hører ham, så han bliver mere motiveret til også at hjælpe til derhjemme ..

kæmpe til dig og håber det lykkes

Mandal skriver:

Hej

Nej det sys jeg ikke det, når han er hjemme hel tiden samme med dig. det skulle være 50-50 når i begge er hjemme, eller så tæt på 50-50 som muligt.

Kunne ikke rigtig læse mig til om du har fortalt din kæreste alt det her? for det kunne hjælpe en del..
Jeg havde selv det samme "poblem" med min kæreste, og det er blevet en hel del bedre med tiden, emn tog noget tid, for han skulle ind i den rolle som jeg havde.. Men det hjalp rigtig meget at jeg tog afsted nogle timer så det var ham der skulle det hele og jeg ikke bare kunne tager over.. Jeg var altid til a få fat på, men kom kun hjem hvis det virkelig var slemt..

Håber det kunne bruges lidt

Knus og kram her fra

Jeg har fortalt ham hvordan jeg har det.. Og hver gang jeg fortæller det, så ender det i et kæmpe skænderi.. Også selvom mit udgangspunkt er en ordentlig tone og stille og roligt osv osv.. men han kører sig selv fuldstændig op i en spids og bliver total barnlig og bekylder mig for ikke at bruge nok tid på hans hund. (da vi fandt sammen havde HAN en hund.. nu mener han at jeg skal tage ligeså meget ansvar for den som han skal osv osv.. - men det er sgu da svært når jeg KONSTANT har min søn) ..

Argh. Og han ligger seriøst STADIG og sover selvom jeg går ud og ind af rummet for at rydde op, lægge tøj på plads osv osv..
Ved bare ikke hvordan jeg skal på printet ind på hans hjerne at jeg VIRKELIG mener han skal tage mere del i familielivet og ansvaret overfor sin søn...

Jeg havde lidt af det samme problem i starten... Min kæreste er i aktivering, så han er trods alt ude hver dag, så henter vi ham ved bussen når han er hjemme 

Til at starte med var det også mig der gjorde alt - og jeg mener alt... Foruden aftensmaden, det har han altid stået for 

Jeg lurede ind en dag, at hvis jeg skifter, jamen så giver han flaske - og omvendt - og siden har det fungeret her! Nogle dage kan jeg da godt mangle lidt hjælp, men andre dage klarer han Isabella til et gammelt 13-tal (hvis mor skal have lov til at sove længe) 

kimfrit skriver:

Hej hej

 

Da min mand blev fyret, gjorde han det samme som din, vi havde dog ingen børn på det tidspunkt.

Selvfølgelig synes jeg han skal hjælpe til, men måske har han det rigtig hårdt med den fyring, og kan simpelthen ikke få sig selv op og igang med andet end det der ikke rigtig kræver hans hjerne hvis du forstår?

Men jeg synes bestemt du skulle tage snakken med ham, og måske også prøve og hører hvordan han har det, så kan det være at han også føler du hører ham, så han bliver mere motiveret til også at hjælpe til derhjemme ..

kæmpe til dig og håber det lykkes

Er glad for jeg ikke er den eneste der har/har haft det sådan Eller.. Det kom forkert ud  ;P det føles rart ikke at være alene med de følelser.. Det er vfirkelig irriterende. Har sagt det til ham mange gange! Han bliver bare tøsepigefornærmet og begynder at beskylde mig for ikke at tage hunden nok og ikke at lege nok med den osv... Det er sgu da fordi jeg har sønnen konstant Argh.. Aner ik hvordan jeg skal få ham ti lat fatte hvordan jeg har det - og at jeg altså har brug for hjælp nu hvor han alligevel går hjemme! der er jo ingen grund til at det kun er den ene af os der ofre sig fuldstændig, når vi jo er to om det!

Anonym skriver:

Jeg havde lidt af det samme problem i starten... Min kæreste er i aktivering, så han er trods alt ude hver dag, så henter vi ham ved bussen når han er hjemme 

Til at starte med var det også mig der gjorde alt - og jeg mener alt... Foruden aftensmaden, det har han altid stået for 

Jeg lurede ind en dag, at hvis jeg skifter, jamen så giver han flaske - og omvendt - og siden har det fungeret her! Nogle dage kan jeg da godt mangle lidt hjælp, men andre dage klarer han Isabella til et gammelt 13-tal (hvis mor skal have lov til at sove længe) 

Årh, det må være fantastisk.. Ville ønske min kæreste var sådan.. Jeg har seriøst endnu ikek fået lov at "sove længe" Kæresten har ikke taget ham En eneste morgen endnu! Jeg står op før 7 HVER morgen og har gjort det siden starten af december.. Kunne virkelig godt snart bruge bare LIDT mere end 4 timers søvn i streg Ååårh!

Anonym skriver:

Årh, det må være fantastisk.. Ville ønske min kæreste var sådan.. Jeg har seriøst endnu ikek fået lov at "sove længe" Kæresten har ikke taget ham En eneste morgen endnu! Jeg står op før 7 HVER morgen og har gjort det siden starten af december.. Kunne virkelig godt snart bruge bare LIDT mere end 4 timers søvn i streg Ååårh!

Hvis du giver flaske ville det jo ikke være det noget problem 

I weekenderne er han begyndt at tage hende, så jeg får lov til at sove 

Anonym skriver:

Er glad for jeg ikke er den eneste der har/har haft det sådan Eller.. Det kom forkert ud  ;P det føles rart ikke at være alene med de følelser.. Det er vfirkelig irriterende. Har sagt det til ham mange gange! Han bliver bare tøsepigefornærmet og begynder at beskylde mig for ikke at tage hunden nok og ikke at lege nok med den osv... Det er sgu da fordi jeg har sønnen konstant Argh.. Aner ik hvordan jeg skal få ham ti lat fatte hvordan jeg har det - og at jeg altså har brug for hjælp nu hvor han alligevel går hjemme! der er jo ingen grund til at det kun er den ene af os der ofre sig fuldstændig, når vi jo er to om det!

Spark ham i r**** fra mig og sig at en hund da aldrig nogensinde kan være vigtigere end jeres søn's ve og vel. Jeres søn er og bliver første prioritering, og det håber jeg da så sandelig at han også ved! Hvor er det dog ualmindeligt hamrende barnligt at sige at du ikke tager dig nok af hunden. Du må jo fortælle ham, at hvis nu han deltog lidt i det daglige omkring jeres søn, så ville der også blive plads til at du kunne passe hunden lidt, og ellers så må han/I jo skille jer af med den, hvis I ikke har tid til den.