Er det småligt af mig...?

Jeg har en rigtig skøn gammel kollega/veninde, der er sat til samme dag som jeg selv er, og en bedste veninde, der også lige har fundet ud af, at hun er gravid og skal føde to måneder efter mig i november og en god bekendt, der er sat én dag før mig og jeg er SÅ oprigtigt glad på deres vegne. Det er bare det bedste i verden, at opleve deres glæde og at dele hele denne oplevelse med dem.

Men så fandt jeg ud af i sidste uge at min nuværende kollega/chef er sat til godt 2 uger efter mig. Hun har i forvejen 2 børn og dette er mit det første, og selvom jeg er SÅ sindsyg glad på deres vegne (de har været igennem meget med deres yngste barn det sidste ½ år), ja så kan jeg bare nogle gange mærke små stik af irritation over, at jeg ikke længere er den eneste i butikken, der skal gå rundt med stor mave sommeren over. Og måske er det fordi dette er min første, og jeg er på ingen måde typen der udbasunere min graviditet, men føler mig pludselig ikke speciel mere! OG HVOR ER DET SATME DA FJOLLET!

Hvor vover jeg, at blive jaloux over, at jeg ikke er enestående, når jeg har SÅ megen glæde over for alle de andre gravide i min omgangskreds?

Måske det kan være, at jeg er irriteret over at jeg ved, at hendes to graviditeter var gået så fantastisk, så da jeg godt 8 uger henne siger til hende (mest for at søge forståelse og her ved jeg så ikke at hun også er gravid), at den der aftenkvalme aftenen før havde været slem, så siger hun: "Det får man ikke under graviditeter. Jeg kender INGEN der nogensinde har haft kvalme ud over om morgenen" Jeg fortæller så, at jeg herinde har læst at jeg ikke er den eneste, men får så bare at vide, at det må være noget specielt, da hun ALDRIG har hørt om det før.

Aldrig har jeg følt mig så hypokondrisk og har faktisk ikke fortalt før eller siden, hvis jeg har haft det skidt.  Måske jeg lige selv her har fundet ud af, hvad der irriterer mig ved hendes graviditet 

Men nu kom jeg af med det hele - og tør jeg håbe på, at der er andre, der kender bare lidt af denne følelse? Denne smålige jaloux følelse over ikke at være ene om at være speciel?

Hilsen hende, der tilsyneladende er sart!

Troe jeg ville have det på præcis samme måde som dig.

Nu prøver vi at blive gravide, og jeg vil gerne være den eneste i min butik der er det, når det kommer Jeg vil gerne være den "spændende"

da jeg ventede min søn, arbejdede jeg også i butik, og der kom der også en og meddelte hun var gravid.. hun sku have ca. 3 uger efter mig... det gik jeg også og tumlede lidt med at det var da lidt øv, men sådan var det.. dog valgte min bette ski så at komme ud 16 uger før tid, så han blev født i april i stedet for august, og hende den anden fødte planmæssigt i sep, så det blev ikke et problem alligevel! hehe.. selvom jeg dog gerne havde været den for tidlige fødsel foruden, og havde været gravid samtidig med den anden...

metski83 skriver:

Troe jeg ville have det på præcis samme måde som dig.

Nu prøver vi at blive gravide, og jeg vil gerne være den eneste i min butik der er det, når det kommer Jeg vil gerne være den "spændende"

Tak, det er rart ikke at være alene

Kan du ikke bare vende det til noget positivt, at I bliver to dejlige struttende gravide på samme arbejdsplads?

Jeg gik gravid samtidig med en veninde og jeg synes det var skønt. Blev dog en smule irriteret over at skulle føde nogen mdr før og hele tiden få af vide at sådan og sådan ogsådan ville de aldrig gøre, og nu hvor de har fået deres gør det lige akkuret det samme Kan ikek andet end at grine af sådanne mennekser..

At din kollega ikke før har hørt om aftenkvalme osv kan du måske bare kommenterer på ved at sige at så er det godt alle graviditeter er forskelliige.

Anonym skriver:

Jeg har en rigtig skøn gammel kollega/veninde, der er sat til samme dag som jeg selv er, og en bedste veninde, der også lige har fundet ud af, at hun er gravid og skal føde to måneder efter mig i november og en god bekendt, der er sat én dag før mig og jeg er SÅ oprigtigt glad på deres vegne. Det er bare det bedste i verden, at opleve deres glæde og at dele hele denne oplevelse med dem.

Men så fandt jeg ud af i sidste uge at min nuværende kollega/chef er sat til godt 2 uger efter mig. Hun har i forvejen 2 børn og dette er mit det første, og selvom jeg er SÅ sindsyg glad på deres vegne (de har været igennem meget med deres yngste barn det sidste ½ år), ja så kan jeg bare nogle gange mærke små stik af irritation over, at jeg ikke længere er den eneste i butikken, der skal gå rundt med stor mave sommeren over. Og måske er det fordi dette er min første, og jeg er på ingen måde typen der udbasunere min graviditet, men føler mig pludselig ikke speciel mere! OG HVOR ER DET SATME DA FJOLLET!

Hvor vover jeg, at blive jaloux over, at jeg ikke er enestående, når jeg har SÅ megen glæde over for alle de andre gravide i min omgangskreds?

Måske det kan være, at jeg er irriteret over at jeg ved, at hendes to graviditeter var gået så fantastisk, så da jeg godt 8 uger henne siger til hende (mest for at søge forståelse og her ved jeg så ikke at hun også er gravid), at den der aftenkvalme aftenen før havde været slem, så siger hun: "Det får man ikke under graviditeter. Jeg kender INGEN der nogensinde har haft kvalme ud over om morgenen" Jeg fortæller så, at jeg herinde har læst at jeg ikke er den eneste, men får så bare at vide, at det må være noget specielt, da hun ALDRIG har hørt om det før.

Aldrig har jeg følt mig så hypokondrisk og har faktisk ikke fortalt før eller siden, hvis jeg har haft det skidt.  Måske jeg lige selv her har fundet ud af, hvad der irriterer mig ved hendes graviditet 

Men nu kom jeg af med det hele - og tør jeg håbe på, at der er andre, der kender bare lidt af denne følelse? Denne smålige jaloux følelse over ikke at være ene om at være speciel?

Hilsen hende, der tilsyneladende er sart!

Næ egentlig ikke..men du kan hilse damen i butikken og vise hende denne beskrivelse:

VI er masser af kvinder, der IKKE har lidt af morgenkvalme men aftenkvalme.
Kl 17 bang...så var den der.
Så hvis jeg skulle have aftensmad...så var det omkring kl 16.

Kærligst
Sussie

Sådan har jeg ikke haft det... Overhovedet, men har tilgengæld nydt, at både min søster og svigerinde ventede sig sammen med mig, da jeg ventede nr. to, og svigerinden igen, da jeg ventede nr. 3... Men tror faktisk godt jeg kan forstå dig, et eller andet sted.

Men kan det ikke være hendes "bedreviden" der irritere dig??

Jeg har ALDRIG haft morgenkvalme, men KUN haft aftenkvalme og været meget skidt tilpas med det... Så tror du måske bare skal undgå at snakke graviditet med hende, da I ikke er samme sted...

Mor-til-Hasse skriver:

da jeg ventede min søn, arbejdede jeg også i butik, og der kom der også en og meddelte hun var gravid.. hun sku have ca. 3 uger efter mig... det gik jeg også og tumlede lidt med at det var da lidt øv, men sådan var det.. dog valgte min bette ski så at komme ud 16 uger før tid, så han blev født i april i stedet for august, og hende den anden fødte planmæssigt i sep, så det blev ikke et problem alligevel! hehe.. selvom jeg dog gerne havde været den for tidlige fødsel foruden, og havde været gravid samtidig med den anden...

Hvor rart at høre, at man ikke er alene om at være så utrolig fjollet at have disse tanker Og dejligt at det hele gik med jeres søn, selvom han ikke ville vente til at blive et septemberbarn. Også i den måned jeg er sat til

Da jeg fik at vide min svigerinde var gravid, og havde termin 4 uger før jeg, ringede jeg grædende til min mor... Jeg syntes det var så uretfærdigt, og følte slet ikke min graviditet var noget folk gad følge længere (hun har 1 i forvejen).
Min svigermor var den der var værst, hvergang vi var på besøg fik jeg at vide min svigerinde kunne dit, og dat. Jeg var røv træt i starten af graviditeten, og kunne ikke overskue meget. Men min svigerinde kunne bare nedlægge hele verden.

Men jo længere hen vi begge kom i graviditeten brugte vi hinanden mere og mere. Så sent som i går snakkede vi alle de FORSKELLE der er mellem børnene. Vores datter kom 5 uger før tid, og hun blev sat i gang 14 dage efter termin, så jeg fødte først. Men derfor er hendes søn noget mere fremme, han vejer 2,5 kg mere end vores datter. Der er så mange ting, og du kan IKKE samligne det. Jeg havde også aftenkvalme, så jo, det eksistere, og mener hun ikke det, så lad hende om det. Graviditeter er SÅ forskellige. Nyd din graviditet, og lad vær med at samligne, DIN graviditet er speciel

henh01 skriver:

Kan du ikke bare vende det til noget positivt, at I bliver to dejlige struttende gravide på samme arbejdsplads?

Jeg gik gravid samtidig med en veninde og jeg synes det var skønt. Blev dog en smule irriteret over at skulle føde nogen mdr før og hele tiden få af vide at sådan og sådan ogsådan ville de aldrig gøre, og nu hvor de har fået deres gør det lige akkuret det samme Kan ikek andet end at grine af sådanne mennekser..

At din kollega ikke før har hørt om aftenkvalme osv kan du måske bare kommenterer på ved at sige at så er det godt alle graviditeter er forskelliige.

Jo, men det er jo det, der er sært. Jeg glæder mig til at vi kan trille rundt sammen i butikken, men tror måske at det bare har været hendes "Hvad ved du om at være gravid"-attitude, der har gået mig på Men i morgen giver jeg hende en ny chance og vil fra da af, glæde mig sammen med hende Tak for svaret!