**PRINESSERNES STOLTE MOR** skriver:
ja det er skønt, vi har så 2 børn og 5 år på bagen. hvad med jer ? 
Hvor dejligt
Dejligt med et skønt forhold 


Jamen du får lige historien, kort fortalt.
Vi mødte hinanden for snart tre år siden.
Vi var sammen nogle måneder, inden vi officielt blev kærester.
Vi var begge vilde med hianden, men min kæreste turde ikke give sig selv lov, for som han sagde, når du lærer mig at kende vil du alligevel ikke have mig. Det kommer sig af en smule hård opvækst, både hans stedfar og far døde af kræft da han var teenager, og han var meget knyttet til begge. Så han var egentlig total ligeglad med sig selv, for dem han holdte af, forsvandt jo alligevel bare.
Så han turde ikke binde sig. Men et eller andet sagde mig, at ham skulle jeg ikke give slip på, hvilket jeg normalt ville gøre hvis jeg fik et NEJ. Men jeg vidste han var vild med mig, og jeg med ham. Så jeg kunne og ville ikke give slip.
Han fandt jo så heldigvis ud af, at jeg altså ikke bare forsvandt, selvom jeg lærte ham bedre at kende. Jeg har aldrig haft kæmpe selvtillid mht. fyre, og har altid været temmelig uheldig syntes jeg selv. Men med ham var det bare anderledes, her følte jeg mig tryg.
Så belv vi kærester, og så gik det stærkt. Vi var med det samme klar over det bare skulle være os to. Så 7 måneder efter, på vores månedsdag på Mallorca, blev vi forlovet 

9 måneder efter havde vi købt hus. Og nu snart 3 år efter prøver vi så at lave en lille baby .
Jeg har altid drømt om, og glædet mig til den dag hvor jeg fik hus hund, og ham jeg skulle være sammen med. Og en dag gik det op for mig, at alt det havde jeg, og det er jeg lykkelig for.
Sorry, det blev en længere historie