Mumto3 skriver:
forskellen på jordmødre og læger er (nå, ja, der er rigtige mange og jeg nævner dem ikke alle) er at lægerne bliver tilkaldt til alle de 'unormale' fødsler og bliver tilkaldt når noget går galt, mens jordemødrene har alle de normale fødseler hvor det går godt. Derfor er deres erfaringsgrundlag så forskelligt. (lidt lige som den pige der arbejdede på et hjem for små børn der var født med svære handicaps. Selvom hendes hjerne godt kunne fortælle hende at der bliver født masser af sunde og raske børn, så var hendes personlige erfaring at verden er 'fuld af handicappede børn' og derfor var hun ekstremt bange for at føde et handicappet barn. På samme måde bliver lægen/jordemoderen også sporet ind på at tænke på fødsler på en bestemt måde). Derudover så er det i sidste ende lægens ansvar at alt går godt, og ham der kan få både bøder, næse og blive sat af bestillingen hvis han gør det virkelig dårligt. Derfor er mange læger meget påpasselige, og bliver det mere og mere efter at folk er begyndt at klage i langt højere grad end de gjorde tidligere.
Det med om anbefalingerne bygger på videnskabeligt beviser eller ej, så hviler alle anbefalingerne på videnskabelige undersøgelser, men der findes bare så mange undersøgelser, at du næsten kan finde nogen der viser hvad som helst, og så er det op til den enkelte læge hvad han tror mest på. Inden for videnskab findes der jo ikke endegyldige sandheder!
Så hvis det stod til lægerne, så tror jeg faktisk at de (hvis de ikke skulle tænke i økonomi og kvindens psykiske velbefindende) ville foretrække af de fleste fødsler forgik via kejsernit. Ikke at kejsersnit er ufarlige, for det er de bestemt ikke, men der har lægen en anden form for kontrol, end når man bare lader kvindekroppen råde og man aner ikke i hvilken retning det går. Problemet med Kejsersnit er bare, at hvis man kigger på sundhedstilstanden af børnene, så har de bedre af at blive født vaginalt end via kejsersnit (hvis man kun ser på gruppen af sunde og raske børn og sammenligner det med en ukompliceret fødsel!!! Klart nok at et barn har meget bedre af at blive forløst via KS, end at sidde fast i mors bækken der er for lille eller hvad årsagen til KS nu kan være!) Så det hele tiden 'på den ene side og på den anden side' og intet er sort/hvidt.
Derfor tænder det mig også nogle gange af, når gravid ikke har lyst til at sætte sig ind i hvad det vil sige at føde, hvilke mulige indgreb der findes og bivirkningerne ved disse indgreb, men de bare læner sig tilbage, og siger: jordemoderen hun ved nok bedst, så hun kan fortælle mig hvordan jeg skal føde. Hvordan man bliver guided i sin fødsel afhænger så meget af hvilket hospitalt man føder på og på hvilken jordemoder man får og hvilken læge der tilfældigvis har vagt den dag (det har du jo selv oplevet! havde det været en anden læge, havde han måske haft en anden holdning), og det synes jeg personligt er alt for tilfældigt til at jeg turde lægge ansvaret for min fødsel over på 'hvem der nu tilfældigvis er på arbejde den dag, og hvad de nu tilfældigvis mener er bedst for mig'. Der har jeg styret mine fødsler med hård hånd (og fået skrevet ind i min vandrejournal at jeg gik imod anbefalingen, og selv tog ansvar for min fødsel), og jeg har aldrig været et sekundt itvivl om at det var de helt rigtige beslutninger jeg tog (altså i de tilfælde hvor jeg gik imod dem, der er også mange ting hvor jeg har fulgt deres anbefaling!!! men så er det fordi JEG har været overbevist om at det var den rigtige beslutning).
Nå, det blev en lang smørre....undskyld....
Jeg mener nu også at man selv skal tage styringen, i det omfang man har behov for. Jeg valgte også at føde hjemme. Det var min læge heller ikke begejstret for, ligesom den ældre del af familien heller ikke støttede det. Men jeg kunne bare mærke at det ville være det bedste for os.
Men idag er vi så vant til at lægge ansvaret for forskellige dele af vores liv over i fagpersoners liv, deriblandt fødsler.
