Er SÅ skuffet og ked af det ! :(

Kirle skriver:

Det eneste tilfælde jeg har hørt om i nyere tid hvor et K's er endt i fuld narkose er ved et vendingsforsøg der gik galt(babyen mistede hjertelyden) der var der ikke tid til en spinalblokade. ( drengen overlevede uden men). Som sagt så kan det være der har været anden procedure dengang du fødte men idag får man ikke fuld narkose ved psykiske grunde. Mht. Om man kan være allergisk overfor en spinal bedøvelse? Det er ikke noget jeg har hørt om. Eller som selv allergiker overfor udefinerede ting blev oplyst om så det må jeg tvivle på. Og jeg er nemlig medicin allergiker, penicillin og morfin, så der var i forvejen kæmpe fokus på hvad jeg måtte få og ikke under mit Ks.

Det er ikke kun i min tid, men også nu og her.
Men det afhænger jo nok af hvor henne man er i landet.

Mumto3 skriver:

Arhg....de SKAL fraråde det uanset hvad de iøvrigt selv mener! Ligesom jordmødre SKAL fraråde at man føde i vand, selvom rigtig mange jordemødre mener at det er super godt at føde i vand. Så tag ikke bare lægens ord for gode vare, og lad være med at tro de ved bedst.

Men hvis du er ved at affinde dig med tanken om KS og er mest tryg ved det, så er dét jo det rigtige VALG for dig!

Skal de fraråde at man føder i vand? Det glemte min jm Hun syntes at det var en fantastisk ide. Ved du hvorfor det ikke anbefales?

Tils ts: Jeg kan godt forstå at du er skuffet, når du havde set frem til en vaginal fødsel. Men de passer på dig og dit barn, og selom det ikke er optimal, så vil du få den skønneste lille baby ud af det

www.stjerneleg.dk

Skal de fraråde at man føder i vand? Det glemte min jm Hun syntes at det var en fantastisk ide. Ved du hvorfor det ikke anbefales?

Tils ts: Jeg kan godt forstå at du er skuffet, når du havde set frem til en vaginal fødsel. Men de passer på dig og dit barn, og selom det ikke er optimal, så vil du få den skønneste lille baby ud af det

www.stjerneleg.dk

Det kommer an på hvilket sygehus du føder på. Den er nemlig den ledende overlæge der sætter bestemmelserne for en del ting. f.eks, hvor lang tid skal der gå fra vandet gå til barnet skal være ude før der skal foretages et akut kejsersnit? Det variere fra 12 timer, til 24 timer til 48 timer alt efter hvilket hospital du skal føde på. Der samme gælder vandfødsler. Hvis den ledende overlæge synes det er en god ide (og det er de aller aller færreste læger der synes det) så må jordmødrene godt anbefale det, men de fleste overlæger siger nej. Derfor kan der sagtens være jordmødre er der så stærke i troen på at det er godt, at de skider højt og flot på hvad de skal sige, og bare siger det de mener.

Du spørger til hvorfor de skal fraråde det. Der er en teoretisk chance for at barnet 'skriger' når det kommer ud i vandet og derefter trækker 'vejret' ind, altså fylder lungerne ud med vand i stedet for luft. Mig bekendt er det aldrig sket i virkeligheden (noget sted i verden), da barnet blot går fra vand i livmoderen til vand uden for livmoderen og 'skrige-reflekset' først bliver udløst i det øjeblik at barnets hud bliver udsat for luftpåvirkning

Jeg har selv haft en jordmoder som til flere ting sagde: Jeg skal sige....., og det har jeg så gjort nu. -og hvor hun meget tykt mellem linjerne gav udtryk for at hun havde en helt anden mening. Men de må ikke have en 'selvstændig' mening, -og det er jo fair nok. Så ville gravide da for alvor blive forvirrede og usikre, hvis alt for meget afhang af den enkelte jordmors præferencer. Men selvfølgelig er der stadig stor forskel på jordemødre og hvor hurtigt de f.eks. tilbyder en epidural (alt efter hvad de selv mener om det.)

Mumto3 skriver:

Det kommer an på hvilket sygehus du føder på. Den er nemlig den ledende overlæge der sætter bestemmelserne for en del ting. f.eks, hvor lang tid skal der gå fra vandet gå til barnet skal være ude før der skal foretages et akut kejsersnit? Det variere fra 12 timer, til 24 timer til 48 timer alt efter hvilket hospital du skal føde på. Der samme gælder vandfødsler. Hvis den ledende overlæge synes det er en god ide (og det er de aller aller færreste læger der synes det) så må jordmødrene godt anbefale det, men de fleste overlæger siger nej. Derfor kan der sagtens være jordmødre er der så stærke i troen på at det er godt, at de skider højt og flot på hvad de skal sige, og bare siger det de mener.

Jeg har selv haft en jordmoder som til flere ting sagde: Jeg skal sige....., og det har jeg så gjort nu. -og hvor hun meget tykt mellem linjerne gav udtryk for at hun havde en helt anden mening. Men de må ikke have en 'selvstændig' mening, -og det er jo fair nok. Så ville gravide da for alvor blive forvirrede og usikre, hvis alt for meget afhang af den enkelte jordmors præferencer. Men selvfølgelig er der stadig stor forskel på jordemødre og hvor hurtigt de f.eks. tilbyder en epidural (alt efter hvad de selv mener om det.)

Okey, men det virker da ikke særlig videnskabeligt at der kan være så stor forskel på anbefalingerne. Så har det vel mere at gøre med personlige overbevisninger og ikke faglige fakta. Tror nu også at mine jordmødre var nogle som sked højt og flot på hvad en evt læge sagde

Da jeg skulle føde mine piger, gik fødslen igang to måneder for tidlig. Der kunne jeg høre at jm og læge stod og diskuterede vredt hvorvidt de skulle forsøge at stoppe fødslen eller ej. Lægen fik sin vilje, gav mig en stikpille som skulle stoppe det, og i samme øjeblik gik vandet og så var der ligesom ikke nogen vej tilbage. Tror nu nogle gange at de jm har lidt mere erfaring end lægerne og burde have noget mere at skulle have sagt.

www.stjerneleg.dk

Vil bare lige sige som nogle af de andre har sagt at Baby måske lå som Baby skulle sidste gang du blev tjekket. Det prøvede jeg nemlig og jeg blev scannet da jeg fik det at vide. Da jeg ventede drengene lå de helt som de skulle, og fik så af ved at jeg skulle føde normalt. 14 dage senere og mange smerter ved ribbene (da Magnus vendte sig) , havde Magnus besluttet at han ikke længere gad at ligge med hovedet nedad Møgunge Så fik også PK, da de bestemt ikke mente at jeg skulle føde to som sad op.

Kan virkelig godt forstå at du er ked af at du ikke selv skal føde, det var jeg også og er stadig.

Så lige en til dig!

MarianneSonne skriver:

Okey, men det virker da ikke særlig videnskabeligt at der kan være så stor forskel på anbefalingerne. Så har det vel mere at gøre med personlige overbevisninger og ikke faglige fakta. Tror nu også at mine jordmødre var nogle som sked højt og flot på hvad en evt læge sagde

Da jeg skulle føde mine piger, gik fødslen igang to måneder for tidlig. Der kunne jeg høre at jm og læge stod og diskuterede vredt hvorvidt de skulle forsøge at stoppe fødslen eller ej. Lægen fik sin vilje, gav mig en stikpille som skulle stoppe det, og i samme øjeblik gik vandet og så var der ligesom ikke nogen vej tilbage. Tror nu nogle gange at de jm har lidt mere erfaring end lægerne og burde have noget mere at skulle have sagt.

www.stjerneleg.dk

forskellen på jordmødre og læger er (nå, ja, der er rigtige mange og jeg nævner dem ikke alle) er at lægerne bliver tilkaldt til alle de 'unormale' fødsler og bliver tilkaldt når noget går galt, mens jordemødrene har alle de normale fødseler hvor det går godt. Derfor er deres erfaringsgrundlag så forskelligt. (lidt lige som den pige der arbejdede på et  hjem for små børn der var født med svære handicaps. Selvom hendes hjerne godt kunne fortælle hende at der bliver født masser af sunde og raske børn, så var hendes personlige erfaring at verden er 'fuld af handicappede børn' og derfor var hun ekstremt bange for at føde et handicappet barn. På samme måde bliver lægen/jordemoderen også sporet ind på at tænke på fødsler på en bestemt måde). Derudover så er det i sidste ende lægens ansvar at alt går godt, og ham der kan få både bøder, næse og blive sat af bestillingen hvis han gør det virkelig dårligt. Derfor er mange læger meget påpasselige, og bliver det mere og mere efter at folk er begyndt at klage i langt højere grad end de gjorde tidligere.

Det med om anbefalingerne bygger på videnskabeligt beviser eller ej, så hviler alle anbefalingerne på videnskabelige undersøgelser, men der findes bare så mange undersøgelser, at du næsten kan finde nogen der viser hvad som helst, og så er det op til den enkelte læge hvad han tror mest på. Inden for videnskab findes der jo ikke endegyldige sandheder!

Så hvis det stod til lægerne, så tror jeg faktisk at de (hvis de ikke skulle tænke i økonomi og kvindens psykiske velbefindende) ville foretrække af de fleste fødsler forgik via kejsernit. Ikke at kejsersnit er ufarlige, for det er de bestemt ikke, men der har lægen en anden form for kontrol, end når man bare lader kvindekroppen råde og man aner ikke i hvilken retning det går. Problemet med Kejsersnit er bare, at hvis man kigger på sundhedstilstanden af børnene, så har de bedre af at blive født vaginalt end via kejsersnit (hvis man kun ser på gruppen af sunde og raske børn og sammenligner det med en ukompliceret fødsel!!! Klart nok at et barn har meget bedre af at blive forløst via KS, end at sidde fast i mors bækken der er for lille eller hvad årsagen til KS nu kan være!) Så det hele tiden 'på den ene side og på den anden side' og intet er sort/hvidt.

Derfor tænder det mig også nogle gange af, når gravid ikke har lyst til at sætte sig ind i hvad det vil sige at føde, hvilke mulige indgreb der findes og bivirkningerne ved disse indgreb, men de bare læner sig tilbage, og siger: jordemoderen hun ved nok bedst, så hun kan fortælle mig hvordan jeg skal føde. Hvordan man bliver guided i sin fødsel afhænger så meget af hvilket hospitalt man føder på og på hvilken jordemoder man får og hvilken læge der tilfældigvis har vagt den dag (det har du jo selv oplevet! havde det været en anden læge, havde han måske haft en anden holdning), og det synes jeg personligt er alt for tilfældigt til at jeg turde lægge ansvaret for min fødsel over på 'hvem der nu tilfældigvis er på arbejde den dag, og hvad de nu tilfældigvis mener er bedst for mig'. Der har jeg styret mine fødsler med hård hånd (og fået skrevet ind i min vandrejournal at jeg gik imod anbefalingen, og selv tog ansvar for min fødsel), og jeg har aldrig været et sekundt itvivl om at det var de helt rigtige beslutninger jeg tog (altså i de tilfælde hvor jeg gik imod dem, der er også mange ting hvor jeg har fulgt deres anbefaling!!! men så er det fordi JEG har været overbevist om at det var den rigtige beslutning).

Nå, det blev en lang smørre....undskyld....

Charlotte Wberg skriver:

Min vendte sig også efter hun havde ligget rigtig såååå længe, men nåede at vende sig igen inden mit ekstra tjek En af mine veninder fik da valget om hvordan hun ville bedøves ved pks, måske der er forskellige indstillinger til det på de forskellige sygehuse... ( det var i 2011 )

Vildt der er så meget forskel med mange ting på det forskellige sygehuse, har været til 3 samtaler ind til nu, den sidst idag og på OUH giver de ikke bare fuld narkose uden en meget meget god grund, og det har være forskellige læger... Kunne godt nok ikke forestille mig at lægge mig til at sove og så vågne og ens barn så var kommet ud til en

Dk_lady skriver:

Hej piger.

Jeg har lige brug for at komme ud med dette.

Jeg er nu 39+4 og har været ved det sidste jordemoder besøg i dag. Idag var der så en studerende med som starter med at trykke mig på maven som de nu plejer. Efter lidt trykken - og jeg kan se at hun tvivler på noget - beder hun min jordemoder om at mærke efter, fordi hun mener at lillepigen ligger med numsen nedad. Jeg bliver lidt nervøs men er alligevel lidt rolig, da de ikke kan sige det med 100% sikkerhed. Min jordemoder siger at hun nu også bliver i tvivl og at det godt kan mærkes som et hoved jeg har øverst på maven. Da jeg var til jordemoder for 14 dage siden, fik jeg atvide, at hun lå med hovedet nedaf, altså som hun skulle og alt var fint. - det tror jeg selvfølgelig på.

Når jeg selv har mærket efter på maven, synes jeg godt at have fornemmet at hun lå med hovedet opad, men jeg har jo slet ikke været sikker i det, så jeg har selvfølgelig stolet på min jordemoder.

Jeg kommer op og bliver scannet efter og ganske nok bliver det bekræftet at hun ikke ligger som hun skal. Jeg snakker med to læger om hvad det betyder for mig og hvilket muligheder jeg nu har. Vi snakker om forsøg på vending, sædefødsel og kejsersnit. Jeg har jo hele tiden ville føde normalt, og har lidt frygtet kejsersnit, men indser at det desværre nok er dét det ender med. Som lægerne sortæller mig, så vil de gerne prøve at vende hende hvis jeg ansolut gerne vil prøve, men siger nej til dette, da chancerne for at det lykkes er minimale. Sædefødslen bliver også hurtig udelykket, idet jeg er første gangs fødende og de ikke kender mig nok til at kunne anbefale mig dette. Så det bliver planlagt kejsersnit.

Jeg er bare så skuffet og ked af det. Havde svært ved at holde tårene tilbage. Jeg er sur over, at jordemoderen siger at hun ligger som hun skal, og det viser sig at det ikke passer. Men der er jo ikke noget at gøre ved det.. Jeg er bare ked af det.. især fordi jeg sådan havde glædet mig til at skulle føde normalt..

Er der nogen der kan komme med et par trøstende ord ?

Uha kan så godt følge dig. Jeg blev sat igang pga for højt BT og efter mange timer med veer hvor der bare ikke skete noget særligt, kom der pludselig for meget gang i det hele selv om hun stadig ikke ville ud. Der fik jeg af vide at hun skulle ud nu ellers ville det ende med KS Jeg ønskede for alt i verden at føde normalt og ligesom "gå det hele igennem" og heldigvis lykkedes det også i sidste forsøg. Nå nok om det ville bare lige sige at jeg forstod dig

Mette 27 skriver:

Vildt der er så meget forskel med mange ting på det forskellige sygehuse, har været til 3 samtaler ind til nu, den sidst idag og på OUH giver de ikke bare fuld narkose uden en meget meget god grund, og det har være forskellige læger... Kunne godt nok ikke forestille mig at lægge mig til at sove og så vågne og ens barn så var kommet ud til en

Det ville jeg heller ikke vælge... hehe man vil da gerne være med så meget man kan hvis det er muligt...

 

Dk_lady skriver:

Hej piger.

Jeg har lige brug for at komme ud med dette.

Jeg er nu 39+4 og har været ved det sidste jordemoder besøg i dag. Idag var der så en studerende med som starter med at trykke mig på maven som de nu plejer. Efter lidt trykken - og jeg kan se at hun tvivler på noget - beder hun min jordemoder om at mærke efter, fordi hun mener at lillepigen ligger med numsen nedad. Jeg bliver lidt nervøs men er alligevel lidt rolig, da de ikke kan sige det med 100% sikkerhed. Min jordemoder siger at hun nu også bliver i tvivl og at det godt kan mærkes som et hoved jeg har øverst på maven. Da jeg var til jordemoder for 14 dage siden, fik jeg atvide, at hun lå med hovedet nedaf, altså som hun skulle og alt var fint. - det tror jeg selvfølgelig på.

Når jeg selv har mærket efter på maven, synes jeg godt at have fornemmet at hun lå med hovedet opad, men jeg har jo slet ikke været sikker i det, så jeg har selvfølgelig stolet på min jordemoder.

Jeg kommer op og bliver scannet efter og ganske nok bliver det bekræftet at hun ikke ligger som hun skal. Jeg snakker med to læger om hvad det betyder for mig og hvilket muligheder jeg nu har. Vi snakker om forsøg på vending, sædefødsel og kejsersnit. Jeg har jo hele tiden ville føde normalt, og har lidt frygtet kejsersnit, men indser at det desværre nok er dét det ender med. Som lægerne sortæller mig, så vil de gerne prøve at vende hende hvis jeg ansolut gerne vil prøve, men siger nej til dette, da chancerne for at det lykkes er minimale. Sædefødslen bliver også hurtig udelykket, idet jeg er første gangs fødende og de ikke kender mig nok til at kunne anbefale mig dette. Så det bliver planlagt kejsersnit.

Jeg er bare så skuffet og ked af det. Havde svært ved at holde tårene tilbage. Jeg er sur over, at jordemoderen siger at hun ligger som hun skal, og det viser sig at det ikke passer. Men der er jo ikke noget at gøre ved det.. Jeg er bare ked af det.. især fordi jeg sådan havde glædet mig til at skulle føde normalt..

Er der nogen der kan komme med et par trøstende ord ?

sødeste dig...

ÅH hvor jeg kender der... jeg havde dog lidt længere tid til at forberede mig da Laura sad fast under mine ribben fra 30. uge og vi var igennem 2 mislykkede vendingsforsøg i 37. uge...

jeg var ULYKKELIG da jeg fik at vide det ville blive pks! Jeg bestilte ikke andet end at tude det første døgn.. jeg var så ked af det!

Men så tog fornuften pludselig ved mig og jeg vænnede mig til tanken, forsøgte at se på det positive og jokede lidt med det!

Jeg ønsker og håber at kunne føde vaginalt næste gang men min oplevelse med kejsersnit endte med at være fantastisk!!!

Du kan læse min fødselsberetning HER

Skriv endelig hvis du har brug for at tale om alle dine tanker jeg har selv været der!

Glæd dig over at du ved hvornår guldet kommer og at det er hurtigt overstået

Knus og kram til dig - jeg forstår godt dine tanker og følelser!!