Hun gør mig så ked af det ! :'(

3rollinger skriver:

Umiddelbart vil jeg tro det bunder i hendes usikkerhed. Hvis hun var din biologiske mor, saa var det jo bare saadan og faerdig.

Men netop fordi I ikke har blodets baand, gaar hun aabenbart og er bange for at det ikke betyder helt saa meget som dig som for hende. Og hun vil nok isaer bekraeftes i forhold til resten af verden. Det kunne det lyde som om da hun vil kaldes mormor til barnedaaben. Hun vil ogsaa betragtes som den retsmaessige mormor for alle andre end dig og dit soen.

Jeg kunne da godt forestille mig at hun er meget meget glad for det hun har faaet, en papdatter og et papbarnebarn. Og naar der er noget man er meget glad for, er man jo samtidig meget meget bange for at miste det.

Som en anden siger kunne det da vaere en start at skrive et brev. Og sig at hun betyder mere end en almindelig mormor netop fordi I selv har valgt hende. Det er ikke bare en I har faaet paaduttet, men hende som I allerhelst vil have og derfor har valgt.

Åhh du har jo helt ret ... Tusind tak for dit svar .. 

Øv hvor en træls situation, håber I finder ud af det

Najsen86 skriver:

Øv hvor en træls situation, håber I finder ud af det

 

Tak <3 

Hun reagerer sikkert sådan fordi hun elsker dig og din søn så meget, og er bange for at miste. Hun reagerer jo lidt ligesom en kæreste som elsker så meget og føler at han/hun ikke får det samme igen og er måske bange for at blive ladt alene en dag. (fordi der ikke er den samme fysiske blodsbånd mellem jer) LIge som mellem kærester så er det jo en irationel følelse. og lige meget hvor meget du vil forklare hende at du føler som du gør, så vil hun bare have den der tvivl. Jeg synes da også det er lidt mærkeligt, at hun ikke tager det for gode vare når du bliver ved med at forklare hende hvordan du har det. Det andet er jo trættende i længden. jeg ville skrive et langt brev og sende pr post, og så vil jeg da håbe at hun så ikke ville blive ved med at nævne (sin egen) usikkerhed mere.

tinasmor skriver:

Hun reagerer sikkert sådan fordi hun elsker dig og din søn så meget, og er bange for at miste. Hun reagerer jo lidt ligesom en kæreste som elsker så meget og føler at han/hun ikke får det samme igen og er måske bange for at blive ladt alene en dag. (fordi der ikke er den samme fysiske blodsbånd mellem jer) LIge som mellem kærester så er det jo en irationel følelse. og lige meget hvor meget du vil forklare hende at du føler som du gør, så vil hun bare have den der tvivl. Jeg synes da også det er lidt mærkeligt, at hun ikke tager det for gode vare når du bliver ved med at forklare hende hvordan du har det. Det andet er jo trættende i længden. jeg ville skrive et langt brev og sende pr post, og så vil jeg da håbe at hun så ikke ville blive ved med at nævne (sin egen) usikkerhed mere.

Ja du har nok ret .. Jeg forstår det bare ikke .. Jeg sender hende tit billeder at ham og mig , og sendte hende billeder af mavsen da jeg var gravid og skriver til hende ca hver 2. dag .. Jeg er virkelig i tvivl om hvad hun forventer .. Og hvorfor hun først blir sådan her efter barnedåben .. Det som om hun ikke kan tåle at andre er på ligefod med hende .. At hun vil være "øverst" hvis du forstår . 

morethanperfect skriver:

Ja du har nok ret .. Jeg forstår det bare ikke .. Jeg sender hende tit billeder at ham og mig , og sendte hende billeder af mavsen da jeg var gravid og skriver til hende ca hver 2. dag .. Jeg er virkelig i tvivl om hvad hun forventer .. Og hvorfor hun først blir sådan her efter barnedåben .. Det som om hun ikke kan tåle at andre er på ligefod med hende .. At hun vil være "øverst" hvis du forstår . 

ja et eller andet sted bunder det nok i usikkerhed og jalouxi. Barnedåb kan faktisk tit ende i lidt fnidder har jeg læst mig til her inde. Altså det med hvem skal være gudmor, og så kan svigermor være jaloux på mormor fordi hun får mere kvalitetstid osv osv.

Det lyder jo til at din stedmor i hvertfald holder rigtig meget af jer og hele tiden er bange for det ikke er gengældt, hvilket du jo af naturlige årsager slet ikke kan forstå.

tinasmor skriver:

ja et eller andet sted bunder det nok i usikkerhed og jalouxi. Barnedåb kan faktisk tit ende i lidt fnidder har jeg læst mig til her inde. Altså det med hvem skal være gudmor, og så kan svigermor være jaloux på mormor fordi hun får mere kvalitetstid osv osv.

Det lyder jo til at din stedmor i hvertfald holder rigtig meget af jer og hele tiden er bange for det ikke er gengældt, hvilket du jo af naturlige årsager slet ikke kan forstå.

Hmmm .. Nej det kan jeg nemlig slet ikke forstå .. Det er bare så ærgeligt .. Så syns jeg slet ikke hun skulle ha startet med at fortælle mig hun var vemodig ...

Hvad med at sende hende et kærligt brev, hvor du fortæller hende hvor glad du er for hende, hvor ked af det du er over, at hun føler sådan mm?

Ansemusen skriver:

Hvad med at sende hende et kærligt brev, hvor du fortæller hende hvor glad du er for hende, hvor ked af det du er over, at hun føler sådan mm?

Ja det vil jeg også gøre tror jeg .. Tak for rådet

det er da ikke dig der gør det forkert.. hun føler ikke hun slår til. det er da tydeligt.. det er da ikke dig der skal være tydelig i at hun er hans mormor. det skal hun da selv hvis det er det hun ønsker.. så må hun se ham noget oftere så de kan få et bånd sammen.!! det må da være til at forstå. hvis du ønsker hun skal være en stor del af hans liv så skal hun da bare vide at hun altid er velkommen...