Hej piger.
Jeg har brug for lidt råd , og luft for mine tanker , so here it goes..
Jeg har en papmor, som ikke er kærester med min far, men som har været som en mor for mig hele livet, da min egen døde da jeg var lille. Men vi er blevet rigtig tætte de sidste to år, og hun var også med til fødslen. Som mange nok ved, holdte vi barnedåb i går, hvor hun selvf. var med da jeg ser hende som en mor, og en mormor til Oscar.
I dag skrev hun til mig hun var lidt vemodig efter i går.. Og jeg bliver ved at spørge indtil det.. Hun siger så at hun ikke føler jeg elsker hende som mor, og mormor til Oscar, og at hun ikke følte hun hørte til i går... 
Hun syns også det er mærkeligt at jeg ikke har skrevet mormor på indbydelsen, hvor jeg så lige har forklaret hende at jeg heller ikke har skrevet farmor på Oscars farmors.. Men "stadigvæk!" Hun siger hun tvivler på om det er hendes ønske eller om det er mit ønske, han skal se hende som mormor... Og hun siger jeg skal være mere tydelig.. Hmmm ..
Så har hun været og besøge os ca 4 gange siden Oscar er blevet født, og de to sidste gange han så hende begyndte han at SKRIGE ... Det gjorde han også i går, hvor hun skyndte sig at sige: Orr han er træt.... Jeg lod hende med vilje ikke holde ham, da jeg ved han ville begynde og skrige, men hvis hun havde spurgt eller havde kommet med den mindste hentydning til at hun ville holde ham, havde hun selvf. fået lov til det!! Og der var kun 2 der holdte ham, for i vores familie spørg man bare hvis man vil. Jeg ser hende som en mor, og mormor til Oscar, men det føler hun ikke jeg gør, og hun føler hun presser mig til det... Hvis i forstår .... 
Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige til hende, og ved slet ikke hvad jeg skal tænke om alt det her... 
Hun gør mig virkelig rigtig ked af det, havde ikke troet hun har det sådan ...
Årrrh hvor er det svært.. Utroligt så hurtig en god dag kan vende sig .. Hmm ..
Nå , skulle bare ha luftet mine tanker .. 
