Uretfærdigt!

Noneother skriver:

Her var der kun 1 SA.
3 måneder efter var jeg gravid med min søn.

Så det endte lykkeligt her.

 for dig.

 

DEJLIGT, med solstråle historier :-)

Ellim skriver:

ihhh det er så mega meget snyd... Har ikke prøvede at teste posiktiv endnu - men kan lige forstille mig den lykke, og så bagefter at måtte blive NOGET så skuffet!! ØV!!

Jaa! Det er bare SÅ ufedt!!!!!

SSL skriver:

Jeg har bare så meget brug for at hører gode historier, men selvf. også med realitetssans! Altså, at det ER muligt for flere end man tror, at blive gravide efter en SA.. Og at det bliver til noget..

Jeg var ked, hele weekenden og har grædt så meget.. jeg tror bare ikke der er tåre tilbage nu, men bare en masse følelser der ikke helt kan komme ud Tak for den gode opbakning, og STORT TILLYKKE med graviditeten!!! )))))

Tusind tak og ja, de positive historier kan være dem der får én igennem dagen.

Efter min SA lærte vi virkelig hvor normalt det egentlig er. Det er som om det er et tabu ude i den virkelige verden. Vi fandt lige pludselig ud af at flere af vores vennepar, kolleger osv. har prøvet helt det samme og alle har flere børn idag.

Jeg var meget ked af at jeg nu skulle være "hende der har mistet et barn" men sådan var det bare slet ikke. Alle var super forstående og vi valgte at være meget åbne omkring det hele, for at de af vores venner der engang kommer i samme situation, ikke skal tro at de er de eneste.

Men når man selv står der, føles det som om man er den eneste i verden og ens krop er helt og aldeles unormal eller ude af funktion.

Håber det hjælper dig lidt at du bestemt ikke er den eneste og at det rent faktisk er ret normalt at få en SA...

Tanja1234 skriver:

Tusind tak og ja, de positive historier kan være dem der får én igennem dagen.

Efter min SA lærte vi virkelig hvor normalt det egentlig er. Det er som om det er et tabu ude i den virkelige verden. Vi fandt lige pludselig ud af at flere af vores vennepar, kolleger osv. har prøvet helt det samme og alle har flere børn idag.

Jeg var meget ked af at jeg nu skulle være "hende der har mistet et barn" men sådan var det bare slet ikke. Alle var super forstående og vi valgte at være meget åbne omkring det hele, for at de af vores venner der engang kommer i samme situation, ikke skal tro at de er de eneste.

Men når man selv står der, føles det som om man er den eneste i verden og ens krop er helt og aldeles unormal eller ude af funktion.

Håber det hjælper dig lidt at du bestemt ikke er den eneste og at det rent faktisk er ret normalt at få en SA...

Det er faktisk, meget rart - på dén måde du siger det.. altså, det er jo ikke et rart emne, men dit budskab.. At det er så normalt at få..

Jeg har kun talt med én veninde og så min kærestes forældre og min mor.. Og så herinde.. Synes det er så sårbart, og jeg synes faktisk ikke at folk så skide godt forstår at selvom det er tidligt, gør det hammer ondt indeni.. Men det kan selvf. være en god mulighed at jeg selv, skal være meget mere åben, snakke om det og fortælle at selvom det er tidligt, så er det hårdt og følsomt og bestemt sårbart.. For har ikke lyst til at sige det til så mange fordi jeg føler det bare så øv agtigt..

Jeg vil bestemt tage det du skriver til mig Jeg er meget glad for at få nogle gode råd og erfaringer

SSL skriver:

Det er faktisk, meget rart - på dén måde du siger det.. altså, det er jo ikke et rart emne, men dit budskab.. At det er så normalt at få..

Jeg har kun talt med én veninde og så min kærestes forældre og min mor.. Og så herinde.. Synes det er så sårbart, og jeg synes faktisk ikke at folk så skide godt forstår at selvom det er tidligt, gør det hammer ondt indeni.. Men det kan selvf. være en god mulighed at jeg selv, skal være meget mere åben, snakke om det og fortælle at selvom det er tidligt, så er det hårdt og følsomt og bestemt sårbart.. For har ikke lyst til at sige det til så mange fordi jeg føler det bare så øv agtigt..

Jeg vil bestemt tage det du skriver til mig Jeg er meget glad for at få nogle gode råd og erfaringer

Nu er vi jo heldigvis alle sammen forskellige og jeg er af natur nok en ret åben person, så efter den første tid med sorg og fortvivlelse, synes jeg at det virkede helt naturligt at snakke åbent om det med dem vi har nær..

For dit vedkommende er der ikke andet end at lade tiden gå sin gang og så gøre og føle som i synes bedst. Det er den eneste løsning - og så husk at tale med hinanden. Selvom man er åben omkring forløbet, kan der godt være nogle tanker som man gerne vil holde lidt for sig selv og det er dem i skal dele med hinanden i den næste tid.

Pøj pøj med det hele...

Tanja1234 skriver:

Nu er vi jo heldigvis alle sammen forskellige og jeg er af natur nok en ret åben person, så efter den første tid med sorg og fortvivlelse, synes jeg at det virkede helt naturligt at snakke åbent om det med dem vi har nær..

For dit vedkommende er der ikke andet end at lade tiden gå sin gang og så gøre og føle som i synes bedst. Det er den eneste løsning - og så husk at tale med hinanden. Selvom man er åben omkring forløbet, kan der godt være nogle tanker som man gerne vil holde lidt for sig selv og det er dem i skal dele med hinanden i den næste tid.

Pøj pøj med det hele...

Jeg tror også bare vi skal tale lidt med hinanden, og så er der nogle piger herinde der bare er så dejlige at skrive med om dét og som selv kender div. situationer Og så må mennesker udefra være næste ryk Der var nok ikke så meget plads til min kæreste i weekenden, jeg tror min egen sorg fyldte så meget herhjemme, så måske jeg bare skal have spurgt til ham og talt med ham idag :-) <3

Tusinde tak for dine svar, det er rart at få skrevet om.. Og hvor 'uretfærdigt' det føles som at være..

Hej 

Kender bare de følelser alt for godt. Det er så ubehageligt. Som du selv skriver så er det jo ganske almindeligt. Det er noget med 1 ud 5 graviditeter der går til grunde inden 12 uge. Oplevede også en SA sidste år i uge 12 og det var forfærdeligt så knust man bliver. Man tror ikke på at noget bliver godt igen lige når man står i det. Jeg havde desværre svært ved at blive gravid lige efter (2-3 mdr efter) og måtte holde en pause derefter med at prøve pga mit studie og mine semestre og det var en meget lang pause, hvor jeg følte min psyke var ved at gå helt ned, men var jo nødt til at være fornuftig da økonomi og alting jo også skal hænge sammen i sidste ende. Så det blev til at jeg var gravid 10 mdr. efter SA'en.

Da vi så startede op igen lykkedes det heldigvis med det samme og er nu i uge 17, meget glad, men stadig nervøs og vil nok være det indtil man forhåbentlig står med en rask baby i armene. 

Når det er allerværst efter en ufrivillig abort handler det hele tiden om håbet og at man har været gravid og kan blive det igen. Mange siger det eneste måde at komme sig over tabet er ved at blive gravid igen og det er jeg fuldstændig enig i. Så håber snart det lykkedes for Jer igen men ved godt at det lige nu bare føles uretfærdigt, grusomt og trist. Man føler sig så tom og manden kan ikke altid helt forstå, for de tænker jo måske at så prøver vi bare igen. På det område er man på to forskellige steder og selvom man bare gerne selv vil videre og være gravid igen sørger man jo også over tabet man føler når man nu lige var så glad over at have stået med den positive graviditetstest.

Al mulig held og lykke til Jer  og håber du kommer godt igennem den svære tid lige nu.. 

SSL skriver:

 Kender I dén følelse??? Jeg har været SÅ hidsig efter natten til lørdag, hvor jeg fik en SA! Heeeele lørdagen var jeg bare SÅ ked, jeg græd og græd.. Men her de efterflg. dage har jeg været helt igennem hidsig og irritabel! ALT irritere mig.. Jeg måtte nærmest råååååbe af min kæreste igår, "Det er så uretfærdigt, det er så tarveligt, det er så latterligt", jeg måtte slå ned i sengen for at komme ud med følelserne!

Idag er jeg irritabel og rigtig bange! Jeg er rigtig bange for at dette vil ske igen, og igen.. ? Jeg orker ikke flere af sådanne nedture igennem! Jeg har haft to biokemiske aborter, (måske 3).. Spørgsmålet er, om Jer der har haft én spontan, hvordan går/gik det efterflg.? Har I fået gentagende SA'er? Eller har I efterflg. gennemført en alm. graviditet?

Jeg kender din følelse så godt.. Vi har selv været igennem det og ret sent endda.

Men jeg kan trøste dig med jeg kort tid efter blev gravid igen, denne gang med et lykkeligt resultat og idag en datter som snart bliver et år.

Så selvom det hele er rigtig uretfærdigt lige nu, så fat mod, jeg er sikker på heldet er med jer snart. Det kan lykkedes. . Stort