Så var det dagen hvor vi skulle til forundersøgelse på hosp. med Laura.
Laura fik i december et voldsomt udslæt og var meget syg og forskellige ting skal undersøges og udelukkes.
Bl.a. skal hun igennem en udredning for penicillin-allergi og for at gøre det skulle der i dag bl.a. tages blodprøver.
Vi skulle møde i børneamb. kl.10 (lige kl.lur 
) og tale med lægen og have en generel undersøgelse. Derefter skulle ved ned og have taget blodprøver.
Undersøgelsen gik fint selvom prinsessen var TRÆT... Hun var perfekt og der var intet at sætte en finger på 
(hun gav godt nok Daniel dræberblikket da han sagde at han ryger -udenfor - men det er vores debat herhjemme og ikke hendes, selvom det er rart med lidt hjælp 
)
Da vi kom ned i blodbanken var der PROPPET og vi fik et nummer med BARN med store bogstaver på. Vi troede derfor at vi måske kom ind lidt før, da der ikke sad så mange børnefamilier og vi skulle jo ind til en børnespecialist.... ja.. TROEDE vi...
Vi kom ind og der sidder 2 laboranter derinde. Søde og venlige. En ung og en lidt ældre...
Laura bliver lagt i briksen (hvilket jeg også synes er lidt grænseoverskridende når hun kun er 13 måneder i dag) og den unge laborant stak hende i armen. Hun ramte ikke åren men blev ved med at rode rundt inde i armen efter den i 1½ (HALVANDET!!!!!!!!!!!) minut... det føltes som et kvarter og Laura SKREG.... 
Jeg forsøgte at berolige hende så godt jeg kunne mens hun lå på briksen - hun lå helt stille, mors dygtige pige - og sang for hende og nussede hende og fortalte hende hvor dygtig hun var. Langt om længe trak hun nålen ud og Laura fik vat og "forbinding" på armen. Jeg tog hende op og trøstede hende og hun KNUGEDE sig ind til mig og hulkede og snøftede..
Vi valgte så at jeg skulle sidde med hende i 2. forsøg. Den anden laborant stikker... ingen blod Hun roder også rundt efter åren (hvilket jeg godt ved er helt normalt og nu havde hun jo altså også stukket gennem huden!) men efter et minut giver hun op.
De siger nu "vi må hellere kalde på en specialist i at stikke børn".. YOU THINK!? 
Nå.. hun kommer efter 5 min hvor jeg trasker rundt på gangen med tører i øjnene, synger for Laura og vugger hende i armene
3. stik.. intet blod her sidder Daniel med hende, for jeg er simpelthen så ked selv at jeg havde brug for at kunne gå hvis det ikke lykkedes. Jeg blev dog hos Laura og holdt hende i hånden. Hun forsøger i 10 sekunders tid og så lykkes det heldigvis!!!!
Laura var SÅ tapper og sad stille med armen selvom det var tydeligt det gjorde MEGA ondt på hende! Mors lille kriger
Jeg ved godt det er skide svært at stikke små børn og jeg synes det er flot de overhovedet gør det! Jeg ville ikke kunne!!! Men det er bare ikke ok at hun skal igennem det der, synes jeg Så må de kalde specialisterne ind med det samme! de VED jo det er en 13 måneder gammel bebs der kommer!
Nå.. Laura faldt i søvn så snart hun blev sat i autostolen og sov hele vejen hjem...
Nu skal vi vente på svar på blodprøven. Hvis den er positiv er hun allergisk overfor penicillin, hvis den er negativ skal vi til en provokation hvor hun skal indlægges i et døgns tid og have penicillin mens de holder øje med hende og står klar med forskellige "modgift" hvis hun skulle få en reaktion...
Vi tror ikke hun er allergisk... Men nu må det bare gerne snart blive afklaret! Vi skulle gerne blive kaldt ind i løbet af en måned hvis blodprøven er negativ...
Tak fordi du læste med!
