Jeg havde set det komme :( Langt

Anonym skriver:

Ja, jeg har ikk haft den nemmeste barndom. Institutions ophold, svigt fra voksene, ingen rigtig venner.

Og nu rammer det lig pludselig meget hårdt.

Med alt det svigt, voldtægt, løgne og vold har jeg mistet tiltroen til alt og alle.

Jeg har pt kommunen hængende i nakken med en pragraf 50 undersøgelse jeg frygter at når det slut i Maj at de stadig fortsætter med at komme her selvom de kun har udtalt sig positivt indtil nu. Men jeg har en sagsbehandler der ikk bryder sig om mig og som for 3 år siden tvang mig til at fortage en abort eller få mit barn tvangsfjernet med den kæreste jeg havde den gang ku jeg forstå det. Men idag har jeg en anden kæreste og jeg lever som en alm voksen.

Jeg er stresset jeg slås med kommunen, skolen, daglig dagen og det hele som alene mor.
Jeg ved at hvis jeg opgiver skolen endnu en gang er det et nederlag og kommunen har endnu en grund til at se neagtiv på det.

Men jeg er også misundelig med de bekendtskaber/venner der har hinanden der skriver søde beskeder, savner hinanden og som bare er "bedste" veninder. Hvorfor er jeg ikk så heldig?
hvorfor er det mig der skal tage kontakten hele tiden? Jeg har været alene siden Søndag nu da min datters far tog afsted fra samvær og kun set kommunen og dagpleje moren.

Men jeg kan bare mærke nu at mit hjerte bløder for det jeg så inderligt savner. Jeg håber ALDRIG at min datter får disse oplevelser jeg vil ihvertfald gøre mit bedste.

Jeg leder hele tiden efter fejl hos mig og hvorfor jeg ikk  har det så godt som alle andre

Jeg blev alene mor i Feb efter en beslutning jeg selv tog fordi jeg netop er ærlig og ku mærke at der hverken fungerede eller at følelserne var der Han vil have mig tilbage men jeg kan ikk selvom jeg savner ham. Jeg ser noget til en anden fyr men kun som løst og vi ses kun for at være intim med hinanden. Det er det samme som vi havde før for nogle år siden.

Men lig nu kan jeg ikk finde ud af om det er rigtig at han kommer i weekenden jeg ved ikk om jeg vil fortryde hvis jeg sag nej. Vi kan nu heller ikk lave noget sammen pga mens men hva så?

Jeg er forvirret og mangler en rigtig veninde jeg vil ku lette disse tanker og mit hjerte til

UNDSKYLD!

Puha ja det er ikke så sjovt at stå sådan.. Kender selv en del til det desværre.. Du er velkommen til at skrive hvis du føler lyst.. Kender det alt for godt til at man mangler en veninde at være fortrolig med.

Jeg har en veninde der er socialrådgiver og kan fortælle dig (også af egen erfaring), at hvis de generelt er positive overfor dig som du skriver de er, så er en §50 undersøgelse ikke nødvendigvis en dårlig ting.. Det er i den der bliver "bevidst" at du faktisk godt kan selv, men måske har brug for noget hjælp på nogle punkter.. Det kan ses som en konkretisering af det du søger af hjælp.. for med din fortid kunne det godt lyde til at du kunne ha godt af noget hjælp.. Ikke nødvendigvis til det at være mor, men for at være dig selv, og være i din egen krop og sind.. For det kan da ikke være ubetinget rart må jeg sige..

Jeg tror du skal prøve at se positivt på den §50 undersøgelse.. Jeg er ret sikker på at den bliver lavet for at finde ud af om der er noget at arbejde med og i så fald hvad og hvordan det kan ordnes så du kan få det hele til at hænge sammen..

Har de sagt til dig at de slipper dig til maj? For det synes jeg da lyder som et vildt løfte at give, da ingen jo kender fremtiden osv...

Jeg synes det er synd at du oplever det som en kamp med kommunen, for det tror jeg ikke har været meningen.. Men hvis du føler det er svært at få det hele til at hænge sammen, så er det måske meget rart at få belyst hvilke muligheder du har for at få mere overskud i hverdagen.. Om det er at dit barn kommer over til en reservebedste eller andet en dag om ugen, eller om det er en hjemmehosser der kommer et par gange om ugen og hjælper lidt til, det er det den §50 undersøgelse forhåbentlig kan ffinde svar på...

Her kan du se hvad der står i kap 25 §140 i serviceloven hvor de taler om §undersøgelsens resultat:

§ 50-undersøgelsen skal munde ud i en begrundet indstilling, om der skal sættes hjælpeforanstaltninger i værk. Inden kommunen afgør, hvilke hjælpeforanstaltninger der skal iværksættes, skal der udarbejdes en handleplan.

håber det bedste for dig og dit barn i fremtiden... Du er velkommen til at skrive privat hvis du har brug for at komme af med galde.. Kender til dine følelser ang kommunen..

Først, et STORT .

Jeg kan godt sætte mig ind i noget af det du skriver (ikke noget jeg vil komme nærmere ind på her). Du er meget velkommen til at skrive en privat besked til mig. Du må meget gerne lette dine tanker og følelser til mig, hvis du har brug for det !  

Nej de har ikk sagt de vil slippe mig men vi har et møde der som kommer til at afgøre hvad der sker.

Altså nu syns du får til at lyde som jeg ikk har overskud. Men kan så sige at det har jeg faktisk jeg har bare svært ved at se tingene positive om aftenen når jeg er alene og der er stille.

livet i det hele taget mega hårdt.. og du har været en masse igenmmen som ikke gør det en dyt nemmer... og desværre lyder det til der er rigtigt mange der har haft det hårdt eller har det hårdt lige som dig og jeg har selv været en masse igennem har heldig vis en sød kæreste og søn men hold hop du skriver lige det jeg ville skrive jeg savner også bare en veninde hende der altid vil være der hende man kan stole på hende der stoler på en og ja men de er der bare ikke lige sådan over hovede på os desværre...

men vil sende dig verdens største krammer og håber snart du kan se en smule lyst på tingene igen selv om alt går ned går det også op igen men bare ikke altid hurtigt nok som vi ønsker...

sender dig lige et  det trænger du vidst til

Anonym skriver:

Ja, jeg har ikk haft den nemmeste barndom. Institutions ophold, svigt fra voksene, ingen rigtig venner.

Og nu rammer det lig pludselig meget hårdt.

Med alt det svigt, voldtægt, løgne og vold har jeg mistet tiltroen til alt og alle.

Jeg har pt kommunen hængende i nakken med en pragraf 50 undersøgelse jeg frygter at når det slut i Maj at de stadig fortsætter med at komme her selvom de kun har udtalt sig positivt indtil nu. Men jeg har en sagsbehandler der ikk bryder sig om mig og som for 3 år siden tvang mig til at fortage en abort eller få mit barn tvangsfjernet med den kæreste jeg havde den gang ku jeg forstå det. Men idag har jeg en anden kæreste og jeg lever som en alm voksen.

Jeg er stresset jeg slås med kommunen, skolen, daglig dagen og det hele som alene mor.
Jeg ved at hvis jeg opgiver skolen endnu en gang er det et nederlag og kommunen har endnu en grund til at se neagtiv på det.

Men jeg er også misundelig med de bekendtskaber/venner der har hinanden der skriver søde beskeder, savner hinanden og som bare er "bedste" veninder. Hvorfor er jeg ikk så heldig?
hvorfor er det mig der skal tage kontakten hele tiden? Jeg har været alene siden Søndag nu da min datters far tog afsted fra samvær og kun set kommunen og dagpleje moren.

Men jeg kan bare mærke nu at mit hjerte bløder for det jeg så inderligt savner. Jeg håber ALDRIG at min datter får disse oplevelser jeg vil ihvertfald gøre mit bedste.

Jeg leder hele tiden efter fejl hos mig og hvorfor jeg ikk  har det så godt som alle andre

Jeg blev alene mor i Feb efter en beslutning jeg selv tog fordi jeg netop er ærlig og ku mærke at der hverken fungerede eller at følelserne var der Han vil have mig tilbage men jeg kan ikk selvom jeg savner ham. Jeg ser noget til en anden fyr men kun som løst og vi ses kun for at være intim med hinanden. Det er det samme som vi havde før for nogle år siden.

Men lig nu kan jeg ikk finde ud af om det er rigtig at han kommer i weekenden jeg ved ikk om jeg vil fortryde hvis jeg sag nej. Vi kan nu heller ikk lave noget sammen pga mens men hva så?

Jeg er forvirret og mangler en rigtig veninde jeg vil ku lette disse tanker og mit hjerte til

UNDSKYLD!

Jeg har ingen råd at give, men vil bare sige, at du nu er i mine tanker. Og du skal ikke undskylde. Vi har alle brug for at blive set og anerkendt.

Mange tanker

Henriette