Jeg havde set det komme :( Langt

Ja, jeg har ikk haft den nemmeste barndom. Institutions ophold, svigt fra voksene, ingen rigtig venner.

Og nu rammer det lig pludselig meget hårdt.

Med alt det svigt, voldtægt, løgne og vold har jeg mistet tiltroen til alt og alle.

Jeg har pt kommunen hængende i nakken med en pragraf 50 undersøgelse jeg frygter at når det slut i Maj at de stadig fortsætter med at komme her selvom de kun har udtalt sig positivt indtil nu. Men jeg har en sagsbehandler der ikk bryder sig om mig og som for 3 år siden tvang mig til at fortage en abort eller få mit barn tvangsfjernet med den kæreste jeg havde den gang ku jeg forstå det. Men idag har jeg en anden kæreste og jeg lever som en alm voksen.

Jeg er stresset jeg slås med kommunen, skolen, daglig dagen og det hele som alene mor.
Jeg ved at hvis jeg opgiver skolen endnu en gang er det et nederlag og kommunen har endnu en grund til at se neagtiv på det.

Men jeg er også misundelig med de bekendtskaber/venner der har hinanden der skriver søde beskeder, savner hinanden og som bare er "bedste" veninder. Hvorfor er jeg ikk så heldig?
hvorfor er det mig der skal tage kontakten hele tiden? Jeg har været alene siden Søndag nu da min datters far tog afsted fra samvær og kun set kommunen og dagpleje moren.

Men jeg kan bare mærke nu at mit hjerte bløder for det jeg så inderligt savner. Jeg håber ALDRIG at min datter får disse oplevelser jeg vil ihvertfald gøre mit bedste.

Jeg leder hele tiden efter fejl hos mig og hvorfor jeg ikk  har det så godt som alle andre

Jeg blev alene mor i Feb efter en beslutning jeg selv tog fordi jeg netop er ærlig og ku mærke at der hverken fungerede eller at følelserne var der Han vil have mig tilbage men jeg kan ikk selvom jeg savner ham. Jeg ser noget til en anden fyr men kun som løst og vi ses kun for at være intim med hinanden. Det er det samme som vi havde før for nogle år siden.

Men lig nu kan jeg ikk finde ud af om det er rigtig at han kommer i weekenden jeg ved ikk om jeg vil fortryde hvis jeg sag nej. Vi kan nu heller ikk lave noget sammen pga mens men hva så?

Jeg er forvirret og mangler en rigtig veninde jeg vil ku lette disse tanker og mit hjerte til

UNDSKYLD!

Anonym skriver:

Ja, jeg har ikk haft den nemmeste barndom. Institutions ophold, svigt fra voksene, ingen rigtig venner.

Og nu rammer det lig pludselig meget hårdt.

Med alt det svigt, voldtægt, løgne og vold har jeg mistet tiltroen til alt og alle.

Jeg har pt kommunen hængende i nakken med en pragraf 50 undersøgelse jeg frygter at når det slut i Maj at de stadig fortsætter med at komme her selvom de kun har udtalt sig positivt indtil nu. Men jeg har en sagsbehandler der ikk bryder sig om mig og som for 3 år siden tvang mig til at fortage en abort eller få mit barn tvangsfjernet med den kæreste jeg havde den gang ku jeg forstå det. Men idag har jeg en anden kæreste og jeg lever som en alm voksen.

Jeg er stresset jeg slås med kommunen, skolen, daglig dagen og det hele som alene mor.
Jeg ved at hvis jeg opgiver skolen endnu en gang er det et nederlag og kommunen har endnu en grund til at se neagtiv på det.

Men jeg er også misundelig med de bekendtskaber/venner der har hinanden der skriver søde beskeder, savner hinanden og som bare er "bedste" veninder. Hvorfor er jeg ikk så heldig?
hvorfor er det mig der skal tage kontakten hele tiden? Jeg har været alene siden Søndag nu da min datters far tog afsted fra samvær og kun set kommunen og dagpleje moren.

Men jeg kan bare mærke nu at mit hjerte bløder for det jeg så inderligt savner. Jeg håber ALDRIG at min datter får disse oplevelser jeg vil ihvertfald gøre mit bedste.

Jeg leder hele tiden efter fejl hos mig og hvorfor jeg ikk  har det så godt som alle andre

Jeg blev alene mor i Feb efter en beslutning jeg selv tog fordi jeg netop er ærlig og ku mærke at der hverken fungerede eller at følelserne var der Han vil have mig tilbage men jeg kan ikk selvom jeg savner ham. Jeg ser noget til en anden fyr men kun som løst og vi ses kun for at være intim med hinanden. Det er det samme som vi havde før for nogle år siden.

Men lig nu kan jeg ikk finde ud af om det er rigtig at han kommer i weekenden jeg ved ikk om jeg vil fortryde hvis jeg sag nej. Vi kan nu heller ikk lave noget sammen pga mens men hva så?

Jeg er forvirret og mangler en rigtig veninde jeg vil ku lette disse tanker og mit hjerte til

UNDSKYLD!

har selv haft kumunen i røven, skriv privat hvis du har brug for det

Hejsa

Det lyder da absolut ikke godt, jeg kan ikke råde dig mht weekenden, det kan kun din mavefornemmelse, men hvis du har brug for at snakke, så send mig en PB så vil jeg gerne lytte :-)

venlig hilsen

Mette

Ved ikke lige hvad jeg skal svarer .... Men sender dig lige et stooooooort kram ihvertfald !!!

Hvor bor du? Bor selv tæt på Aalborg og savner selv en veninde:-)

Hvis sagsbehandleren dengang 'tvang' dig til abort eller få tvangsfjernet dit barn, har det jo ikke været af ondskab. Det har helt sikkert været for både at beskytte dig og dit ufødte barn. Det lyder til at du har en hel masse at slås med og det er en rigtig god på at have styr på sig selv, inden man skal tage ansvar for et helt lille menneske, hele det lille menneskes liv.

Jeg læser det også som om, at du ER blevet mor nu og du har kærligheden til dit barn, men at du føler dig alene...

Får du noget hjælp? Psykolog eller lignene?

Og hvis du savner veninder, så kan du jo komme ud af busken herinde fx og ikke være ano... Jeg ser tit at der er folk , der søger veninder herinde. Så der er helt sikkert andre der sidder derude som dig - som også trænger til nogen at hænge ud med IRL...

Håber det bedste for dig

vil bare lige sige, at jeg har brede skuldre, og jeg har store ører

Og jeg kender dine følelser alt for godt, jeg har også meget svigt i min bagage...

Hvis du har brug for at snakke, så skriv privat.. jeg er 100% tillidsfuld...

jeg bor ved Horsens....

Og det er absolut ikke nemt at stå med så mange ting som du gør... og ikke vide hvad fremtiden fører sig....

så stort  herfra

Årh din stakkel . - du får et stort af mig . 

Jeg ahr desværre ikk de store erfaringer med kommunen . 

Men jeg selv savner veninder , en veninde man vikrleig kan betro sig til . 

jeg er altid alene , ejg ser kun min kæreste til hverdag og vores søn ingen andre , hele min familie bor på lolland , og jeg har ikk rigtig nogen veninder tilbage så kan sagtens sætte mig i din situation med veninder og altid være alene . 

Skriv ende PB hvis du ahr brug for at snakke , vil hjælpe alt det jeg overhovedet kan . 

Nogen af de ting du selv skriver du har været udsat for har jeg os selv , vil ikk uddybe det nærmere i offentlig forum . 

Tak piger

Jeg er bare så ked af altid at være der for alle andre, være god troende og tilgive igen og igen.

Jeg er glad for at der er andre der har det lig som mig.

Grunden til jeg skriver anonymet er at jeg har en bekendt herind der kan læse med og andre fra andre fora som kender mig.

Hejsa.. 

Det er jeg rigtig ked af at høre.. 

Det er noget rigtig øv alt sammen, og kan forestille mig at det er svært at se ud over det hele når man står i det.. 

Jeg har ikke rigtig nogle erfaringer med det, men du er yderst velkommen til at skrive til mig.. Vil gerne lytte, tale og prøve at hjælpe.. 

Savner selv en veninde man kan betro sig til, og få en dyb relation til.. 

Skriv endelig

Knus herfra..