Jeg er typen der sorterer mit skrald. Jeg sorterer det rigtig meget, således at jeg sorterer naturligvis blade, aviser og glas fra. Så sorterer jeg 'grønt'(mad) affald for sig også sorterer jeg dåser (alle dåser). Dåserne bliver ikke hentet, men jeg tager dem med, når jeg kører på 'skrotteren' med resten af vores skrald... Altså med 'brandbart', 'ikke brandbart', 'fliser', 'byggeaffald', 'spørg først', 'kemikalier', 'pap' og alt det andet hajs, man ender med at have af affald der hjemme.
Så sidder vi og snakker om det med skrald igår i min mødregruppe også sidder en af de andre at hun aldrig kunne drømme om at sortere sit skrald og hun udtrykker det nærmest som en 'straf' overfor kommunen, fordi de har lavet om på vores skraldespande, så der er et rum til grønt affald og rest affald. Hun var tosset over, at rummet til 'rest' er så småt og hun ville så derfor straffe kommunen ved at stoppe det hele i den samme.
Jeg prøvede at forklare hende, at det ligesom ikke var en straf for kommunen, men at det er jo for vores alle sammens skyld at vi sorterer skraldet, fordi det derfor sviner mindst muligt, fordi de enkelte slags skrald bliver 'behandlet' ordenligt.
Det kunne hun slet ikke forstå.
Så er det jeg sidder og tænker: Er det bare mig, der er sådan en der sorterer skrald? Nytter det noget? Er alle de bunker af skrald i ulandende, det der alligevel vælter læsset og at min lille del af skralde universet er ligegyldigt i den store sammenhæng, - så i den forstand er det fuldstændig ligemeget???
Hvordan gør I selv? Sorterer I?
Jeg er glad for og stolt af at jeg sorterer. Jeg syntes jeg gør noget godt for vores verden
(selvom min lille husholdning nok ikke ændrer så meget i det store hele...)
Anmeld