Anjamichell skriver:
Hej allesammen...
Jer der kender mig og jer jeg har skrevet med... jeg har forsømt nogle købsaftaler og indlæg og breve har jeg ikk fået svaret på....
Sagen er bare den... at min kæreste og Far til vores kommende barn, har valgt at forlade os og ikk være en del af dette længere... Jeg er gravid i 6. måned og min drøm er knust...
Jeg ønsker mig så brændende den her familie... Han var verdens mest fantastiske mand i verden... inden han ændrede sig fra den ene dag til den anden.. vi havde det bare så godt som jeg ALDRIG har haft det med nogen andre...
Jeg har ventet i 10 år som alenemor på at finde den rigtige mand at få et barn til med... endelig følte jeg det rigtige, at jeg turde... at jeg stolede på ham og alt hvad vi var ved at bygge op sammen...
Og nu... nu er drømmen knust og det hele er væk...
Jeg elsker ham - jeg savner ham... jeg kan ikk uden ham...
og jeg ved desværre at han ikk kommer tilbage... men tro mig piger... jeg ville gi' og gøre alt for at få min familie tilbage..
jeg har fulgt lidt med fra sidelinjen i din historie
Har ikke noget klogt at sige så har ikke kommenteret så meget i de indlæg du har lavet.
Men hvor sidder jeg bare her med at verden godt nok vælger at teste nogle mennesker rigtig hårdt - at læse om din sygdom og hvordan du kæmper med den og hvor mange udfordringer den giver dig
Jeg vil ikke snage i dit liv, men ud fra det du fortæller kunne jeg forestille mig der måske var noget ved sygdommen og ansvaret ved en lille, der blev for meget for ham - og hvor må det bare være uendeligt hårdt at ha så tung en ting (som sygdommen) at slæbe rundt på hele tiden.
Jeg kan slet ikke sige "jeg kender det" for det gør jeg på ingen måde - men deraf er min respekt også endnu større, for jeg kan så heller ikke se hvordan jeg nogensinde selv skulle klare det
Så derfor en kæmpe 
til dig og din søn og din snart kommende lille ny
Anmeld
