Er eventyret slut?

Er SÅ træt af at være bekymret. Det er mange uger siden jeg sidst skænkede MA en tanke, fordi jeg har været så symptomplaget, at jeg ik mente det var muligt jeg havde mistet uden at vide det. Men nu er angsten tilbage, her hen mod NF.. Jeg er godt nok så langt henne, at man siger, at det er normalt symptomerne (de slemme af dem) aftager for at forsvinde. Men så blir jeg alligevel bange når jeg lige har en dag som i dag, hvor morgenkvalmen sådan set ik har været der. Kun en anelse kvalme og lidt madlede, og værst af alt: Ikke ømme bryster. De har været psykopatømme siden jeg testede positiv. Ingen måtte røre dem. I dag kan jeg klemme løs uden problemer pånær en anelse ømhed i vorten.

Er det her normalt? Er det normalt at symptomerne begynder at forsvinde hen mod Nf-scanningen?

Jeg ved i må være voldsomt træt af at folk spørger om det her, men håber os i ka forstå, at vi er nogen som ik har været gennem møllen før...

Anonym skriver:

Er SÅ træt af at være bekymret. Det er mange uger siden jeg sidst skænkede MA en tanke, fordi jeg har været så symptomplaget, at jeg ik mente det var muligt jeg havde mistet uden at vide det. Men nu er angsten tilbage, her hen mod NF.. Jeg er godt nok så langt henne, at man siger, at det er normalt symptomerne (de slemme af dem) aftager for at forsvinde. Men så blir jeg alligevel bange når jeg lige har en dag som i dag, hvor morgenkvalmen sådan set ik har været der. Kun en anelse kvalme og lidt madlede, og værst af alt: Ikke ømme bryster. De har været psykopatømme siden jeg testede positiv. Ingen måtte røre dem. I dag kan jeg klemme løs uden problemer pånær en anelse ømhed i vorten.

Er det her normalt? Er det normalt at symptomerne begynder at forsvinde hen mod Nf-scanningen?

Jeg ved i må være voldsomt træt af at folk spørger om det her, men håber os i ka forstå, at vi er nogen som ik har været gennem møllen før...

er selv kun 7+4 i dag men kan kun sige at jeg tænker de samme tanker som dig... har selv tabt 5 gange før.. tror bare at når man har været udsat for det så tænker man bare endnu mere over symptomer og sådan.. men har dog selv fået afvide at lige det med brysterne, så er det normalt at ømheden kommer og går i dem..

Du kan jo tage en g-test. Det var den måde jeg fandt ud af at mit foster ikke var et foster mere. 

sweet skriver:

er selv kun 7+4 i dag men kan kun sige at jeg tænker de samme tanker som dig... har selv tabt 5 gange før.. tror bare at når man har været udsat for det så tænker man bare endnu mere over symptomer og sådan.. men har dog selv fået afvide at lige det med brysterne, så er det normalt at ømheden kommer og går i dem..

Det er min første graviditet og har ikke prøvet at miste, men netop fordi der findes historier som fx din (og hvor er det synd!) så ender man bare med at blive bange.. Og det er jo dumt, man ska bare nyde det, men det er os svært.. Man vil jo gerne ha, at den lille er ok derinde. 

Men er glad for at høre at det med brysterne er normalt, tak for svaret. Håber din spire bliver derinde!

Mumto3 skriver:

Du kan jo tage en g-test. Det var den måde jeg fandt ud af at mit foster ikke var et foster mere. 

Men jeg har også hørt meget om, at HCG-niveauet vil dale langsomt, og ikke være 100% ude af kroppen, så man vil stadig kunne teste positivt.. det var hvert fald det min læge sagde

Anonym skriver:

Er SÅ træt af at være bekymret. Det er mange uger siden jeg sidst skænkede MA en tanke, fordi jeg har været så symptomplaget, at jeg ik mente det var muligt jeg havde mistet uden at vide det. Men nu er angsten tilbage, her hen mod NF.. Jeg er godt nok så langt henne, at man siger, at det er normalt symptomerne (de slemme af dem) aftager for at forsvinde. Men så blir jeg alligevel bange når jeg lige har en dag som i dag, hvor morgenkvalmen sådan set ik har været der. Kun en anelse kvalme og lidt madlede, og værst af alt: Ikke ømme bryster. De har været psykopatømme siden jeg testede positiv. Ingen måtte røre dem. I dag kan jeg klemme løs uden problemer pånær en anelse ømhed i vorten.

Er det her normalt? Er det normalt at symptomerne begynder at forsvinde hen mod Nf-scanningen?

Jeg ved i må være voldsomt træt af at folk spørger om det her, men håber os i ka forstå, at vi er nogen som ik har været gennem møllen før...

Jeg syntes at mine symp. kom og gik. Min 1 graviditet havde jeg voldsom kvalme i de første få uger og så var den pludselig væk en morgen. Så gik der nogle uger og så vendte den voldsomt tilbage med opkastninger. Ved 2 graviditet havde jeg kvalme konstant i 5 mdr. tror jeg. Med hensyn til de ømme bryster, så tror jeg sagtens det kan komme og gå.

Det er klart at du er nervøs, det tror jeg ikke der er nogen gravide der kan sige sig fri for, det er bare starten på at man elsker det lille væsen man ruger på og siden over

Pøj pøj med NF 

Anonym skriver:

Men jeg har også hørt meget om, at HCG-niveauet vil dale langsomt, og ikke være 100% ude af kroppen, så man vil stadig kunne teste positivt.. det var hvert fald det min læge sagde

ja det er rigtigt. Min streg blev bare mere og mere svag og til sidst kunne vi næsten ikke se den. Til sammenligning havde jeg i starten af graviditeten en flot kraftig streg. Men jeg ved ikke hvor HCG tallet udvikler sig længere henne i graviditeten. Jeg var 2½ mdr henne da jeg aborterede.

Majbriteriksen skriver:

Jeg syntes at mine symp. kom og gik. Min 1 graviditet havde jeg voldsom kvalme i de første få uger og så var den pludselig væk en morgen. Så gik der nogle uger og så vendte den voldsomt tilbage med opkastninger. Ved 2 graviditet havde jeg kvalme konstant i 5 mdr. tror jeg. Med hensyn til de ømme bryster, så tror jeg sagtens det kan komme og gå.

Det er klart at du er nervøs, det tror jeg ikke der er nogen gravide der kan sige sig fri for, det er bare starten på at man elsker det lille væsen man ruger på og siden over

Pøj pøj med NF 

Tak fordi du fortæller om dine erfaringer. Det gør mig lidt mere tryg. Men nemlig! Jeg er kun de 3 mdrs tid henne, men føler allerede jeg føler kærlighed for den lille spire, og derfor frygter jeg bare at få at vide at h*n desværre ikk lever mere.. Men ja, det er garanteret noget alle frygter i deres graviditet, med mindre de absolut ikke vil have spiren :/

Anonym skriver:

Det er min første graviditet og har ikke prøvet at miste, men netop fordi der findes historier som fx din (og hvor er det synd!) så ender man bare med at blive bange.. Og det er jo dumt, man ska bare nyde det, men det er os svært.. Man vil jo gerne ha, at den lille er ok derinde. 

Men er glad for at høre at det med brysterne er normalt, tak for svaret. Håber din spire bliver derinde!

åhh sorry havde forstået det sådan at du havde haft tabt før... tror da vist jeg har læst forkert hehe

hvor langt er du henne??

Mumto3 skriver:

ja det er rigtigt. Min streg blev bare mere og mere svag og til sidst kunne vi næsten ikke se den. Til sammenligning havde jeg i starten af graviditeten en flot kraftig streg. Men jeg ved ikke hvor HCG tallet udvikler sig længere henne i graviditeten. Jeg var 2½ mdr henne da jeg aborterede.

Okay... Er ked af du har måtte opleve det! Det er da klart en mulighed.. Men er også bange for at køre mig selv op, hvis jeg nu skal til at vurdere om stregen er tydelig nok og sådan, har ikke lige nogen test liggende.. Men skal også snart til NF så måske ska jeg bare væbne mig med tålmodighed