Ja nu må jeg lige ud med noget igen..
Min kære momse – som jeg altid har kaldt hende, ligger for døden!
Hun har haft alzheimers i 7-8år (de kan ca. lave med det i 5-9år)
Før jul og nytår, så hun ud til at have det rigtig godt, og spise, og drik med glæde, men nu her i det nye år er det bare gået med af bakke med hende - hun er ikke meget for at spise, eller drikke, og det kan man jo se på vægten, når hun endelig drikker noget er det med en masse fløde i, og kosten er også fra den ”fede” side..
Nu er hun bare rigtig tynd, og ligner virkelig en der er meget træt af livet, og meget heller vil have fred, og det ønsker jeg virkelig snart hun får – ved godt det lyder hårdt at sige sådan, men det er ikke noget værdigt liv hun har nu, hun kan bare ingenting, ikke huske os, sidder eller sover hele dagen
Jeg synes det er så frygteligt at se hende sådan, for det er ikke sådan jeg kender min kære momse, hun har altid været den friske type, som ikke kunne sidde stille, har røg mega mange smøger, gået lange ture med sin hund, jeg kunne ringe til hende og sige at nu kom jeg altså over og sov, også skulle vi altså hygge os.
Jeg er en af mange børnebørn der har besøgt hende meget, hjulpet hende med alt i lejligheden, klippet hendes hår, luftet hendes hund ja alt.
Men efter hun er kommet på plejehjem, kan jeg bare mærke jeg savner det mere og mere, græder inde i mig selv når jeg ser hende, tænker tit hvorfor lige min momse, hvorfor har de ikke fundet en kur mod den forbandet sygdom?
Hun ved ikke engang hun er blevet oldemor, men hun smiler dog når hun ser min søn, og prøver at sige noget til ham, men hun kan ikke…
Kan ikke skrive mere, det er alt for trist at skrive/tænker på at jeg snart skal sige farvel til min ELSKEDE MOMSE!!
I får lige et billede af min momse, og min søn sammen
