Jeg kan anbefale nedestående, men pas på med ikke at lave for store portioner, da den er rigtig sød.
Nougatglas ¨
Nougatglas med hjemmebagt grissini
6 personer
Nougatcreme: 250 g. blød nougat 4 dl. piskefløde
Nøddegrissini: (6 -12 stk.) 300 g. hvedemel 150 g. blødt smør 100 g. flormelis 1 stk. æg kornene fra ½ vaniljestang ca. 100 g. finthakkede hasselnøddekerner
Pynt: ca. 50 g. blød nougat en anelse flormelis 6 små glas, ca. 4 cm i diameter & 5 cm høje Nougatcreme: Smelt nougaten i en skål over vandbad, Husk, at der aldrig må komme vand ned i nougaten, da den ellers vil blive ødelagt! Nougaten skal være godt lun. Pisk fløden til let skum. Tag nougaten op af vandbadet. Kom 1/3 del af den let piskede fløde i den godt lune nougat & pisk kraftigt. Hæld derefter nougatfløden op i den resterende let piskede fløde & vend det forsigtigt, men hurtigt sammen. Så snart cremen er ensartet, hældes den på glas. Opbevar glassene på køl, indtil de serveres kolde med sprøde nøddegrissini & revet nougatpynt. Nøddegrissini: Ælt alle ingredienser - undtagen 3 spsk. finthakkede hasselnødder, sammen med hænderne til en ensartet dej. Stil dejen koldt i en ½ time. Udrul dejen I lige lange, meget tynde pølser på ca. 10 cm X 0,5 cm. Rul til sidst de tynde dejpølser i finthakkede hasselnødder. Bag dejpølserne i ovenen på en bageplade med bagepapir ved 150 grader, til de er sprøde & gyldne. Det tager ca. 15 min.
Pynt: Riv iskold nougat fint på rivejernet direkte over de kolde nougatglas. Drys en anelse flormelis over, inden de serveres, smukke & simple.
Tip!! Resten af dejen trilles til én tyk pølse, ca. 6 cm i diameter. Pølsen stilles i køleskab 1 time, hvorefter den skæres i ½ cm tykke skiver. "Skiverne" lægges på bageplade beklædt med bagepapir & bages ved 190 grader, til småkagerne er let gyldne - ca. 8 - 10 minutter.
Anmeld