Hvad er en ravnemor, for én?

FrøkenHedegaard skriver:

TUSIND TAK - så ved jeg det

Vi skal bare derop idag, og skal lige have betydningen af ordet - hvis hun nu skulle kalde mig det igen!!

Krams Rikke

Det var saa lidt

Jeg tror dog ikke at din svigermor ligefrem ville sige det til dig. Det haaber jeg ihvertfald ikke. Hun kender nok ikke selv den helt korrekte definition af udtrykket. Men det kan du jo saa passende forklare hende

Ikke desto mindre skal hun bare blande sig uden om. Du ved hvad der er bedst for din soen og netop hvordan hikken hurtigst gaar vaek.

Knus

mariamiss6 skriver:

Ja det var også et halvdårligt eksempel...

Men så et konkret eksempel da som kommer hen i den retning

Min søn kommer ind i min seng,e n tidlig morgen, og jeg gider faktisk ikke stå op.

Jeg spørger ham så om han ikke har lyst til at ligge og putte en times tid med mig i sengen, hvortil min søn svarer nej, og giver sig til at hoppe i sengen...

Efter 3 hop falder han, og slår hovedet ind i studsen på radiatoren, og han tager sig selvfølgelig til hovedet, og græder.

Jeg tager ham over på skødet, og krammer ham, mens jeg siger "jeg har jo sagt du ikke må hoppe i sengen, fordi det er farligt, nu slog du dig jo. Kan du så se det er rigtigt hvad jeg siger?"

Min søn svarer ja, grædende selvfølgelig...

Og jeg siger noget á la "godt, må jeg så se din pande"

Min søn fjerner sin hånd, og er egentlig næsten holdt op med at græde allerede.. Men til min store forskrækkelse ser jeg at han har fået en revne over sit øjenbryn, som er næsten lige så stor som hans øjenbryn....

Synes måske godt jeg kunne have været lidt mere ynkende der... Men nu var han jo så næsten holdt op med at græde, og jeg sagde til ham vi lige skulle have morfar ind og se på det (min far er vores nabo)

Bastian siger god for at morfar lige kommer, og han sætter sig helt roligt, og uden at græde, på sengekanten mens jeg banker morfar op, og tager mit tøj på (banker morfar op = der er kun en almindelig væg imellem os, så jeg kan banke på væggen, og så kommer han ind)'

Det endte med vi tog til lægen, fordi jeg ikek kunne overskue en måske fyldt skadestue, med et aktivt barn, og et sår der hele tiden springer op, når han ikke ville have noget på det, og jeg ikke var sikker på om han skulle limes eller ej...

Hos lægen var de dog i stand til at tørre det bedre af end jeg kunne her hjemme, og han blev syet med 3 sting i panden

Efterfølgende tog han selv stingene ud, dagen før han skulle op til lægen og have det gjort....

Min søn var lige 3 år på det tidspunkt

Synes jeg sådan set stadig lyder fornuftigt . I forhold til tråden og definitionen af en ravnemor, så var det jo heller ikke fordi, du satte dig selv foran. OK, så du havde ikke lige set såret, men det er jo ikke just i linie med omsorgssvigt. Tværtimod tror jeg, at man får stærkere børn, der ikke er så nemme at skræmme, ud af at tage tingene roligt (i stedet for dem, vi alle kender, der FLÆBER skabagtigt over småting, fordi de altid er blevet ynket. Det må sgu være hårdt for et barn).

Men hey, måske er det bare os to, der er et par stride kramper

Kindfed skriver:

Synes jeg sådan set stadig lyder fornuftigt . I forhold til tråden og definitionen af en ravnemor, så var det jo heller ikke fordi, du satte dig selv foran. OK, så du havde ikke lige set såret, men det er jo ikke just i linie med omsorgssvigt. Tværtimod tror jeg, at man får stærkere børn, der ikke er så nemme at skræmme, ud af at tage tingene roligt (i stedet for dem, vi alle kender, der FLÆBER skabagtigt over småting, fordi de altid er blevet ynket. Det må sgu være hårdt for et barn).

Men hey, måske er det bare os to, der er et par stride kramper

Hehe ja det kan da godt være...

Arj jeg er ikke typen der spæææææner ind i stuen, når ungerne græder. For de slås jo, og det er oftest derfor de græder... Jeg kan jo høre når det er noget der er så slemt at de ikke selv kan finde vej ud til mig i køkkenet

Jeg var ved lægen med min store søn på 3½ for nogle måneder siden....

Jeg mente han havde børnesår, og så spurgte hun om han kunne tåle penicillin..... jeg sagde det aaaaner jeg ikke, men jeg tror det sagtens, vi er i hvert fald ikke selv allergiske over for det...

Lægens svar var et måbende: "Er han 3½ år gammel, og han har ikke fået penicillin endnu, i hele sit liv?"

Hvortil jeg kunne svare, at ja, det var rigtigt nok... For jeg spæner kun til lægen, hvis jeg ved de fejler noget der kræver behandling, eller hvis jeg føler mig usikker på HVAD de fejler, og det ikke aftager på een omgang børnepanodil, og et døgns tid...

Hun var nu rimelig enig med mig i, at de fleste gange er det jo virus, og det går væk af sig selv, som det kom af sig selv