Af dem jeg har haft nær der har mistet på tragisk vis, har det de har sagt været at omverdenen ofte hurtigt mener man skal "op på hesten igen" og glemmer at spørge direkte ind til hvordan man har det allerede efter halvt til et helt år.
Altså lige nu, skal du bare være der og støtte hende, give en skulder, lave noget mad, sørge for hun kommer nemt igennem dagene.
Husk at det ikke er tabu at tale om gode minder med afdøde. I det hele taget bare snakke om situationer der vedrører den afdøde uden at have berøringsangst.
Prøv at "lære ham at kende" igennem hende. Det kan være rart for hende at dele hendes oplevelser og erindringer om ham.Gav det mening?
Håber du finder en måde hvorpå du ikke føler det akavet? Kliche: døden er en del af livet, hvorfor man heller ikke skal være bange for at tale om de døde.

Kæmpe kram Jo
Anmeld