Hvordan kan man slå sit barn ihjel?

for mig kan ikke engang den værste depression undskylde den slags egoistiske handlinger, godt moderen er ude af den her verden når hun ikke synes hendes egen datter fortjener en chance for livet.

Det er jo virkelig dybt tragisk, at nogen kun kan se det som eneste udvej, at slå deres barn ihjel. Jeg får helt ondt i maven ved tanken om, hvor ofte det efterhånden sker

Jeg sender en masse tanker til den stakkels far, der nu skal leve vidre uden hans datter...

jeg sad og snakkede med manden idag om det.. og tænkte lidt over det...

Jeg tror faktisk jeg ville kunne være i stand til det...

Tag den her situation (Som er virkelig) ... en far har fuld forældremyndighed over datteren .. og han udøver vold på hende... (vi snakker gul og blå i øregangene fordi hun bl.a. ikke spiser sin madpakke) ....

Moren kæmper en kamp for at få kommunen til at få øjnene op for hvad der sker, men de vender det blinde øje til..
politiet vil ikke gøre noget, da pigen aldrig har blå mærker når hun er ude hos mor...
Statsforvaltningen gør heller ikke noget..

og gentagne gange ser man bare pigen være ked af det og "snakke" om de ting der sker......

Så vil jeg ærligt talt, kunne sige, at jeg ville være drevet så langt ud, at jeg kunne finde på at gøre det.. i en kort stund af følelsesmæssig frustration! ...

Men det er FORFÆRDELIGT... og umiddelbart er det det absolut værst tænkelige der kan ske, og hvor må den mor godt nok have haft det skidt!

Håber i forstår min "mening" med mit indlæg....

for i min nuværende sindstilstand - kunne jeg aldrig drømme om at finde på at røre min søn!

Jeg giver dig ret. Forstår det simpelthen ikke. Det er SÅ egoistisk. Ville ALDRIG kunne få mig selv til overhovedet at røre min søn med nogen form for vold.

Fatter ikke folks behov for det.

Det er jo nok ikke et behov hun har haft!

Jeg siger ikke at jeg synes det er okay det hun har gjort, det er ganske forfærdeligt og jeg ville ikke ønske det skulle ske for min værste fjende, men hun har jo været syg... og har man ikke selv prøvet at være virkelig virkelig langt ude så ved man heller ikke hvad man kan finde på....

Jeg føler med hele familien - det er så tragisk!!!

KittyGirl skriver:

jeg sad og snakkede med manden idag om det.. og tænkte lidt over det...

Jeg tror faktisk jeg ville kunne være i stand til det...

Tag den her situation (Som er virkelig) ... en far har fuld forældremyndighed over datteren .. og han udøver vold på hende... (vi snakker gul og blå i øregangene fordi hun bl.a. ikke spiser sin madpakke) ....

Moren kæmper en kamp for at få kommunen til at få øjnene op for hvad der sker, men de vender det blinde øje til..
politiet vil ikke gøre noget, da pigen aldrig har blå mærker når hun er ude hos mor...
Statsforvaltningen gør heller ikke noget..

og gentagne gange ser man bare pigen være ked af det og "snakke" om de ting der sker......

Så vil jeg ærligt talt, kunne sige, at jeg ville være drevet så langt ud, at jeg kunne finde på at gøre det.. i en kort stund af følelsesmæssig frustration! ...

Men det er FORFÆRDELIGT... og umiddelbart er det det absolut værst tænkelige der kan ske, og hvor må den mor godt nok have haft det skidt!

Håber i forstår min "mening" med mit indlæg....

for i min nuværende sindstilstand - kunne jeg aldrig drømme om at finde på at røre min søn!

Jeg har også tænkt lidt over det, og tænker som du også, at der vil være tilstande, som eventuel vil kunne drive en der ud.

Tænk hvis en forældre fx har fået den viden, at et barn bliver misbrugt seksuelt af den anden forældre, men at ingen tager det alvorligt. Tænk hvis man forældre skulle udlevere ens barn til misbrugeren. Måske ville man i desperation nå der ud så

Jeg ved bare, at man aldrig skal sige aldrig. Men jeg ved jo intet om baggrunden her, men jeg håber da aldrig at skulle opleve den form for desperation, som disse forældre oplever. 

Nogle forældre gør det selvfølgelig også for at straffe den anden forældre.

Men uanset baggrunden, så er det dybt tragisk

wamse skriver:

Jeg har også tænkt lidt over det, og tænker som du også, at der vil være tilstande, som eventuel vil kunne drive en der ud.

Tænk hvis en forældre fx har fået den viden, at et barn bliver misbrugt seksuelt af den anden forældre, men at ingen tager det alvorligt. Tænk hvis man forældre skulle udlevere ens barn til misbrugeren. Måske ville man i desperation nå der ud så

Jeg ved bare, at man aldrig skal sige aldrig. Men jeg ved jo intet om baggrunden her, men jeg håber da aldrig at skulle opleve den form for desperation, som disse forældre oplever. 

Nogle forældre gør det selvfølgelig også for at straffe den anden forældre.

Men uanset baggrunden, så er det dybt tragisk

Jeg synes i ENHVER situation hvor hensigten er at straffe den modsatte forælder er absolut fuldstændig uansvarligt... og virkelig alt for langt ude....

Men at ingen offentlige instanser lytter, man løber konstant hovedet mod en mur.. og man magter ikke at se sit barn blive misbrugt på den ene eller anden måde.... Så har forælderen min forståelse på et eller andet punkt..........

wamse skriver:

Jeg har også tænkt lidt over det, og tænker som du også, at der vil være tilstande, som eventuel vil kunne drive en der ud.

Tænk hvis en forældre fx har fået den viden, at et barn bliver misbrugt seksuelt af den anden forældre, men at ingen tager det alvorligt. Tænk hvis man forældre skulle udlevere ens barn til misbrugeren. Måske ville man i desperation nå der ud så

Jeg ved bare, at man aldrig skal sige aldrig. Men jeg ved jo intet om baggrunden her, men jeg håber da aldrig at skulle opleve den form for desperation, som disse forældre oplever. 

Nogle forældre gør det selvfølgelig også for at straffe den anden forældre.

Men uanset baggrunden, så er det dybt tragisk

Det er lidt ligesom med ruskevold... Jeg synes selvfølgelig ikke det er tilgiveligt at ruske ens barn, men jeg kan til dels sætte mig ind i at man kan komme så langt ud at man griber til noget så drastisk som at ruske.

Jeg har sommetider stået med 2 skrigende spædbørn og bare tænkt "Så hold dog kæft, eller jeg blir sindssyg!". Men der har de fleste jo heldigvis en stopklods der gør at de ikke skader deres barn. Men nogle har jo ikke denne stopklods og tror det bla. er i de situationer hvor det ender galt.

smillaluna skriver:

Det er lidt ligesom med ruskevold... Jeg synes selvfølgelig ikke det er tilgiveligt at ruske ens barn, men jeg kan til dels sætte mig ind i at man kan komme så langt ud at man griber til noget så drastisk som at ruske.

Jeg har sommetider stået med 2 skrigende spædbørn og bare tænkt "Så hold dog kæft, eller jeg blir sindssyg!". Men der har de fleste jo heldigvis en stopklods der gør at de ikke skader deres barn. Men nogle har jo ikke denne stopklods og tror det bla. er i de situationer hvor det ender galt.

Lige præcis, altså ingen ville jo gøre det, hvis de ikke følte de var presset ud over en grænse. Hvilken grænse, og hvor meget der skal til, er jo individuelt fra person til person, og kan virke fuldstændig minimalt på os andre.

Men hvor er det dog tragisk 

wamse skriver:

Lige præcis, altså ingen ville jo gøre det, hvis de ikke følte de var presset ud over en grænse. Hvilken grænse, og hvor meget der skal til, er jo individuelt fra person til person, og kan virke fuldstændig minimalt på os andre.

Men hvor er det dog tragisk 

Dybt tragisk!

Jeg har (desværre) en tendens til at se tingene for mig, og nu kan jeg simpelthen ikke få billedet af en mor der kvæler sit barn, ud af hovedet