Min kæreste skal være Far om 3 ½ måned... nu er han begyndt at lyve for mig med hensyn til sms'er ... han ta'r i byen på herretur hver anden eller 3. weekend hvor jeg aldrig er inviteret for han gider ikk at have mig med da han har brug for at være sig selv med sine venner, men vennerne har tit deres kærester med, mens jeg bare må blive hjemme.. og er i det hele taget slet ikk klar til at blive far alligevel mener han... Nu skal han pludselig også på udenlandsrejse med en kammerat i 14 dage og heller ikk der er jeg velkommen for det er en overraskelse til ham fra kammeraten si'r han...
Jeg bli'r så ked af det over den behandling... Han har taget min bil fra mig som han har foræret mig, fordi det er ham der betaler vægtafgift og forsikring og det vil han ikk længere selvom han tjener over 40.000 udbetalt om måneden... Jeg er på sygedagpenge og vi betaler alle andre udgifter ligeligt, pånær det er mig der betaler stort set alt kosten..
Han er aldrig hjemme andet end mandag aften og de weekender hvor han ikk er i byen arbejder han i stedet for eller ta'r ud og spiser frokost med sine venner (også uden mig selvfølgelig)... Han skubber mig til side hele tiden...
Nu har jeg fået bækkenløsning og han vil på INGEN måder hjælpe mig med noget som helst... Si'r bare at det kan jeg sagtens klare da det er sundt at få rørt sig...
Hvilket resulterer i at jeg går og pakker ud (vi er lige flyttet) jeg hænger ting op, flytter ting og laver mad, rengøring, tøjvask og desuden ta'r mig af min den store på 10 år med skole, lektier osv...
Jeg kan snart ikk mere... jeg har brug for ham så meget ... hans nærvær og hans kærlighed og hans glæde over at skulle være Far... men ingenting.............
Hvad skal jeg dog gøre... jeg er i syv sind og mens vores lille ønskebarn sparker i maven sidder hans Mor bare og græder og føler sig rigtig ydmyget og forladt...
Ensomheden er nu bedre i eget selskab end i et forhold
Anmeld