Er jeg virkelig den eneste? :-(

Jeg er sååå trist over at skrive dette.. og føler mig somså dårligt menneske.. derfor jeg er ano..

Men er blevet mor for 2 uger siden.. Og jeg ser bare alle skriver at det er så dejlig en tid, at de bare elsker det lille vidunder osv.. Jeg elsker selvfølgelig også vores.. men jeg synes slet ikke det en dans på roser og fantastisk tid... Er jeg den eneste??

Får ikke mere end nogle timers søvn i døgnet og savner egentlig tiden/nærheden med min kæreste..  føler amningen unaturlig og kan ikke lide gøre det andre steder end hjemme da jeg er så blufærdig.. er frustreret over hun er så urolig om natten og drømmer mig nogle gange tilbage til tiden før hende

Hmm, jeg synes det er bekymrende hvis du ikke synes dit barn er det dejligeste barn i verden, at det er det bedste der er i dit liv og at du knus elkser det hvert eneste øjeblik.

Hvis du bare tænker du synes det er lidt hårdt med manglende nattesøvn osv, så er det helt normalt at man kan føle sig lidt træt fordi man jo laver mælk osv der tærer på kroppen.

Og ellers vil jeg sige at jo, det var hårdt at blive mor, men stadig det aller bedste og mest fantastiske nogensinde og da jeg så mine børn fra første gang havde jeg ikkelyst til nogensinde at slippe dem ude af syne...(er dog blevet bedre siden hen)

Måske du skulle voer veje om du har en fødselsdepression sinde du ikke føler den glæde du måske brude føle. Men igen, du skriver faktisk ikke HVAD du føler????

nu skal du jo bare lige ind i rutinerne og klare det sure med det søde.. tror det er helt normalt at man tænker "hey, hvorfor er det ikke fantastisk nu?" lige når man står i det med søvnmangel og amning og 160 mennesker der vil på besøg osv.. når der først er gået lidt mere tid tror jeg godt du vil kunne se tilbage på disse uger som helt unike og fantastiske.. det kan jeg ihvertfald- men det kunne jeg vist ikke lige helt da jeg stod midt i det- men det gode er at det dårlige, glemmer man  i takt med at man knytter sig mere og mere til det lille vidunder og man finder en måde at klare det hele på mens man nyder det.

Anonym skriver:

Jeg er sååå trist over at skrive dette.. og føler mig somså dårligt menneske.. derfor jeg er ano..

Men er blevet mor for 2 uger siden.. Og jeg ser bare alle skriver at det er så dejlig en tid, at de bare elsker det lille vidunder osv.. Jeg elsker selvfølgelig også vores.. men jeg synes slet ikke det en dans på roser og fantastisk tid... Er jeg den eneste??

Får ikke mere end nogle timers søvn i døgnet og savner egentlig tiden/nærheden med min kæreste..  føler amningen unaturlig og kan ikke lide gøre det andre steder end hjemme da jeg er så blufærdig.. er frustreret over hun er så urolig om natten og drømmer mig nogle gange tilbage til tiden før hende

Jeg har snakket med mange der har det på den måde .. De siger det forsvinder med tiden .. 

Så absolut ikke!! Det er bare meget tabubelagt IKKE at være superlykkelig og rosenrød når man lige er blevet mor.

Der gik flere måneder, før jeg en dag blev ramt af moderfølelsen - men så ramte den altså også hårdt. Inden da, vidste jeg godt at jeg elskede min lille datter. Men var der kommet nogen og havde taget hende fra mig, er jeg ikke sikker på, at jeg havde protesteret. Jeg har en formodning om, at det var fordi jeg var så syg i min graviditet, at kroppen var gået i overlevelses-mode så jeg slet ikke var bevidst om, at jeg skulle være mor - det kom totalt bag på mig, at der kom en baby ud af alle anstrengelserne. 

Tal med din SP, hun er til for det samme. Min tog selv fat i mig, for hun kunne se, at jeg var helt ved siden af mig selv. Og havde hun ikke gjort det, så tror jeg at jeg var gået helt ned. Bed om hjælp og tag imod den - og bryd tabuet  Lykkefølelsen skal nok finde dig, det er jeg sikker på

Nej, det tror jeg ikke du er
kommer jo også meget an på, hvordan ens barn er, hvad man havde forstillet sig og hvordan man selv er.
Vores søn fik kolik 1 uge gammel og kæft hvor var det hårdt. Det er stadig hårdt. Har aldrig kunne nikke genkende til det rosenrøde billed. Men jeg elsker vores søn og tager det sure med det søde. Men igen der er stor forskel og så er det da ikke mig der taler højst når der bliver talt børn. Min søn sover stadig ikke igennem og ha nærmer sig de 9 mdr.
Men hvad pokker det kommer jo nok. Men syntes stadig det kan være super super hårdt
knus

Anonym skriver:

Jeg er sååå trist over at skrive dette.. og føler mig somså dårligt menneske.. derfor jeg er ano..

Men er blevet mor for 2 uger siden.. Og jeg ser bare alle skriver at det er så dejlig en tid, at de bare elsker det lille vidunder osv.. Jeg elsker selvfølgelig også vores.. men jeg synes slet ikke det en dans på roser og fantastisk tid... Er jeg den eneste??

Får ikke mere end nogle timers søvn i døgnet og savner egentlig tiden/nærheden med min kæreste..  føler amningen unaturlig og kan ikke lide gøre det andre steder end hjemme da jeg er så blufærdig.. er frustreret over hun er så urolig om natten og drømmer mig nogle gange tilbage til tiden før hende

Det er hårdt i starten og man skal lige vænne sig til den nye tilværelse som mor og den lille ny familie. Det er svært, og den første tid er ikke kun en dans på roser!! For mig var det svært at acceptere, at man blev nødt til at sige farvel til sin egen frihed og få et enormt ansvar. Men man vænner sig til det, og når man har gjort det, kan man endelig nyde det!

Jeg husker også at jeg syntes det var svært den første tid, jeg følte ikke den der overvældende følelse af kærlighed med det samme, men den kom med tiden.

Nu er min datter snart 14 måneder, og jeg ønsker jeg kunne opleve den første tid igen. For når jeg nu ser tilbage på den første tid var det simpelthen fantastisk.. Men alt var nyt og uoverskueligt, så det er svært at nyde det den gang. Tag det bare roligt

Hej.

 til dig, for det er virkelig hårdt. Kan godt følge dig i nogle af de ting du skriver.

Min datter er i dag 12 dage og jeg synes også det er hårdt, men også det mest fantastiske

Jeg synes det er hårdt når amningen ikke lige fungerer ordenligt ( og man skal kæmpe) , og hun bliver ked, for man vil jo gøre alt for de kære små. Ja det med natte søvnen det er da heller ikke sjovt, men der kommer  en dag hvor de kommer til at sove mere.

 

Jeg håber bare at du lige har en rigtig øv dag, fordi du bare er trær træt træt, måske du har en mor som har lyst til at se lidt til jeres barn så du kunne få dig en lille lur, og få tankerne hen et andet sted.

 

Anonym skriver:

Jeg er sååå trist over at skrive dette.. og føler mig somså dårligt menneske.. derfor jeg er ano..

Men er blevet mor for 2 uger siden.. Og jeg ser bare alle skriver at det er så dejlig en tid, at de bare elsker det lille vidunder osv.. Jeg elsker selvfølgelig også vores.. men jeg synes slet ikke det en dans på roser og fantastisk tid... Er jeg den eneste??

Får ikke mere end nogle timers søvn i døgnet og savner egentlig tiden/nærheden med min kæreste..  føler amningen unaturlig og kan ikke lide gøre det andre steder end hjemme da jeg er så blufærdig.. er frustreret over hun er så urolig om natten og drømmer mig nogle gange tilbage til tiden før hende

Søde du - du er ikke alene Da jeg havde født, og han kom op på min mave, var min første tanke "Crap - kan farmand ikke tage ham, jeg er træt" Den vidunderlige tid med de små kommer, du skal bare lige lære at være mor. Ligesom i som forælre lige skal finde 10 min hver dag til at holde om og holde af. Ting tager tid, og moderfølelsen kommer ikke pr auomatik, bare fordi man har født

Du er stadig fyldt med homonoer og mangel på søvn bliver brugt som totur. Giv det lidt tid

Anonym skriver:

Jeg er sååå trist over at skrive dette.. og føler mig somså dårligt menneske.. derfor jeg er ano..

Men er blevet mor for 2 uger siden.. Og jeg ser bare alle skriver at det er så dejlig en tid, at de bare elsker det lille vidunder osv.. Jeg elsker selvfølgelig også vores.. men jeg synes slet ikke det en dans på roser og fantastisk tid... Er jeg den eneste??

Får ikke mere end nogle timers søvn i døgnet og savner egentlig tiden/nærheden med min kæreste..  føler amningen unaturlig og kan ikke lide gøre det andre steder end hjemme da jeg er så blufærdig.. er frustreret over hun er så urolig om natten og drømmer mig nogle gange tilbage til tiden før hende

ta det roligt det er dit barn og selfølgelig elsker du det og til tider er du frustreret på alt, sådan har jeg det stadig og det er 15mdr siden jeg blev mor for første gang

naturligvis savner du nærheden med din kærste men måske må den vente lidt på sig endnu (bare ikke for længe)

du er ikke den eneste, men folk herinde har en tendens til at skrive det sukker søde og glemme noget af det andet

da jeg havde fået min datter kørte der en tråd herinde som hjalp mig meget

du kan læse den HER

jeg har lige "lært" min datter at sove igennem og jeg må sige de nætter hvor hun var rent natte terror, der drømte jeg mig også tilbage til de dage hvor jeg bare var mig og kunne sove om natten

Mille-Sofie