Hej derude..
Jeg har et ualmindelig stille barn i maven. Det har undret og bekymret mig, hvorfor jeg i dag nævnte det overfor jordemoderen, som henviste mig til Hvidovres akutte afdeling. Der blev jeg testet for svangerskabsforgiftning (testen viste negativ heldigvis) og de målte barnets hjertelyd + veer over en halv time. Det viste sig også at være helt fint. For en sikkerhedsskyld blev jeg også tilset af en læge, som ultralydskannede mig. Barnet var ret stille. Hans hjerte bankede som det skulle og hans brystkasse rejste sig og sank igen. Så alt var vel.. men han var meget stille.
Jeg mærker ham sparke af og til, men det er en spark her og en der ikke sådan vild aktivitet i en periode før han bliver stille igen. Lægen på hospitalet sagde, at jeg ikke skulle være bekymret, men hun gav mig en tid til at blive skannet igen på fredag med en anden læge, som skal sikre sig, at vores barn vokser som han skal. 
Jeg er sååååååååååååå bekymret og nervøs for, om der nu er noget galt! 
Jeg er jo kun 4 1/2 uger fra terminen.. så jeg har da glædet mig til fødslen osv.. nu panikker jeg helt ved tanken om der er noget galt med vores barn. 


Er der nogen derude, som har prøvet noget lignende og har en positiv historie??
Hilsen fra den bekymrede mor.
Anmeld