Hvornår begyndte jeres at smile til jer?

(er ordblind, så undskyld stavefejl)

hej

Ved ikke helt om jeg skulle være anonym, da jeg synes Jeg kommer til at lyder somen dårlig mor. Men va´Jeg har jo ikek prøvet at være mor før, og den sidste baby i vores familie var for 21 årsiden og jeg selv er 24, så har slet ikke oplevet børn i min familie, ud over da jeg selv var barn.

Man altså, min søn er 6 uger. Og vi har endelig fået en nogen lunde rytme, hvor han sover lange stræk om natten og kort om dagen. Det vil jo så sige at han er mere vågen om dagen hvor jeg også har andre ting at klare.

Synes jeg har læst at ens barn godt kan ligge selv på lege tæppet og kigge rundt. Men jeg føler mig som en dårlig mor når jeg ikke er hos ham når han er vågen. Burde jeg ikke bruge tiden på at hjælp ham på maven med at løfte hoved. Eller blive ved ham, så han kan kigge mig ind i øjne og få kontakt på den måde. Det gør jeg også, menhar slet ikke styr på hvor lang tid jeg bruger. Han falder tit i søvn efter nogte tid.

Er så bange for at han ikke har knyttet sig til mig, for læse om andre der er en uge ældre end ham, kan smile hele tiden til deres forældre. Og det gør han ikke. Han ligger bare og kigger rundt. Fik ham godt nok til at smile igår til mig, men har ikke kunne få ham til det siden. Er faktisk ret ked af det, for vil ha han er glad. Men han kigger bare rundt eller på os, ingen smilen hele dagen lang. Så meget har en uges forskel da ike at sige har den? Og ved da også godt at det er forskelligt fra barn til ban, men han er jo sådan set snart 2 måender, og efter den bog jeg har fået, skal han helst kunen det i løbet af første og anden mående.

Men hvor gammel var jeres da det begyndte at smile når det så jer?

- og hvor meget tid bruger i på legetæppet sammen med jeres om dagen ca?

Håber nogen har lyst til at svare.

Annika

Hej Annika.
Min store søn smilede da han var godt 6 uger gammel, og havde god øjenkontakt med os.
Min mellemste søn smilede da han var 8 uger gammel, og var generalt meget opmærksom på hvad vi gjorde.
Den yngste smilede da han var 4 uger gammel, og jeg har haft ekstra meget kontakt med ham, da han kun var tryg tæt på mig, dvs at han kun kunne sove liggende på mit bryst.. Men han er også født meget lille, og de 10 dage vi var indlagt lå han meget hos mig!

Jeg tror ikke du skal bekymre dig, men måske han har svært ved at fokusere på jer. Har i prøvet at sidde med ham tæt på og pludre? eller en armlængde fra jer og pludre med ham..
Hvis du bliver nervøs så prøv at drøfte det med din SP..

Hvis han falder til ro hos dig, så er han knyttet til dig, og hvis du er rolig med ham er han tryg ved dig!

Knus Anja

:)

Tusin tak fordi du skrev

Ja, er vist meget forskelligt så. Det hjælper da lidt.

Jo han falder til ro når han er hos mig, og har rigtig god øjenkontakt. Han ligger i hvertfald meget og kigger på mig.

Har været lidt sværet for mig i starten, da jeg gerne ville amme, men han ville ikke, så personalet på sygehuset prøvede at hjælpe mig med at amme, ham, men gik ikke, så imens jeg mælkede ud gav de ham mad. Har også haft min mor herude om dagen for at tag ham lidt, emns jeg fik en time eller 2. Min mand kunne ville ikek ha barsel de første 14 dage. så det var rart at ha hende. Men så kom jeg til at tænke på om jeg mon havde for lidt med ham at gøre isnarten, så har virkelig arbejdet meget på at få kontakt. Men måske har jeg haft den hele tiden. Har bare været usikker.

Men ja, snakker lige med hende. Er ikke rart at være usikker. Men det hjalp virkelig at læse det du skrev. Har lidt mere ro. Så jeg gør jo nok det rigtige. Og det med 8 uger inden han smilede det er rart at tænke på der er noget tid endnu.. :)

Så tusin tak

Du må ha en god dag

Annika

Hej igen.. At han har haft svært ved at spise hos dig og sygeplejerskerne har givet ham mad, kan godt give en lille omvæltning hos dit lille pus, og når i har fundet jeres egen rytme så kommer alt det gode du går og venter på..
Selvom min dreng var født lille (1800 gr) så kunne han spise hos mig og jeg kunne amme ham, så allerede der havde vi tæt kontakt..

Når du er alene hjemme med din søn, så prøv at lægge dig i din seng med ham og lig og nus ham på kinderne, armene, og fødderne og snak stille til ham, og husk at sætte ord på det du gør, f,eks: så min skat nu nusser mor dine små fine fødder.. osv osv. Lav cykeløvelser med hans ben, når han ligger på dine ben..

Og husk at tage det roligt, han skal nok smile til dig...
Knus fra Anja

Annikaa skriver:


:)

Tusin tak fordi du skrev

Ja, er vist meget forskelligt så. Det hjælper da lidt.

Jo han falder til ro når han er hos mig, og har rigtig god øjenkontakt. Han ligger i hvertfald meget og kigger på mig.

Har været lidt sværet for mig i starten, da jeg gerne ville amme, men han ville ikke, så personalet på sygehuset prøvede at hjælpe mig med at amme, ham, men gik ikke, så imens jeg mælkede ud gav de ham mad. Har også haft min mor herude om dagen for at tag ham lidt, emns jeg fik en time eller 2. Min mand kunne ville ikek ha barsel de første 14 dage. så det var rart at ha hende. Men så kom jeg til at tænke på om jeg mon havde for lidt med ham at gøre isnarten, så har virkelig arbejdet meget på at få kontakt. Men måske har jeg haft den hele tiden. Har bare været usikker.

Men ja, snakker lige med hende. Er ikke rart at være usikker. Men det hjalp virkelig at læse det du skrev. Har lidt mere ro. Så jeg gør jo nok det rigtige. Og det med 8 uger inden han smilede det er rart at tænke på der er noget tid endnu.. :)

Så tusin tak

Du må ha en god dag

Annika

hej..

jeg har ikke ammet min søn og han har smilet næsten fra starten men han var 1½ mdr. ca da han smilet bevidst til mig...

og du kan ikke samligne børn for de er bare så forskellige. og det kan jeg skrive under på for min veninde føde dage før mig og min søn kan meget mere en hindes hun fik tvillinger... så jeg synes du bare skal tro på at det du gør er det rigtige... og der er ikke nogen der kan gøre det beder en dig for det er din søn:D

og så længe du kan se at han trives og ikke græder hele tiden så skal han nok begynde at smilie og pluder og alt det andet de begynder på...:D

man skal ikke altid tro på det der står i bøgerne, for det passer jo ikke på alle børn...:D

(H)sandra

Annikaa skriver:

(er ordblind, så undskyld stavefejl)

hej

Ved ikke helt om jeg skulle være anonym, da jeg synes Jeg kommer til at lyder somen dårlig mor. Men va´Jeg har jo ikek prøvet at være mor før, og den sidste baby i vores familie var for 21 årsiden og jeg selv er 24, så har slet ikke oplevet børn i min familie, ud over da jeg selv var barn.

Man altså, min søn er 6 uger. Og vi har endelig fået en nogen lunde rytme, hvor han sover lange stræk om natten og kort om dagen. Det vil jo så sige at han er mere vågen om dagen hvor jeg også har andre ting at klare.

Synes jeg har læst at ens barn godt kan ligge selv på lege tæppet og kigge rundt. Men jeg føler mig som en dårlig mor når jeg ikke er hos ham når han er vågen. Burde jeg ikke bruge tiden på at hjælp ham på maven med at løfte hoved. Eller blive ved ham, så han kan kigge mig ind i øjne og få kontakt på den måde. Det gør jeg også, menhar slet ikke styr på hvor lang tid jeg bruger. Han falder tit i søvn efter nogte tid.

Er så bange for at han ikke har knyttet sig til mig, for læse om andre der er en uge ældre end ham, kan smile hele tiden til deres forældre. Og det gør han ikke. Han ligger bare og kigger rundt. Fik ham godt nok til at smile igår til mig, men har ikke kunne få ham til det siden. Er faktisk ret ked af det, for vil ha han er glad. Men han kigger bare rundt eller på os, ingen smilen hele dagen lang. Så meget har en uges forskel da ike at sige har den? Og ved da også godt at det er forskelligt fra barn til ban, men han er jo sådan set snart 2 måender, og efter den bog jeg har fået, skal han helst kunen det i løbet af første og anden mående.

Men hvor gammel var jeres da det begyndte at smile når det så jer?

- og hvor meget tid bruger i på legetæppet sammen med jeres om dagen ca?

Håber nogen har lyst til at svare.

Annika

Hej

Ikke 2 børn er ens.. Og som nybagt mor vil man jo så gerne gøre det bedste for ens barn.. Men husk på at det gør du allerede.. Du har jo ikke en søn der skriger konstant og ikke kan finde ro hos dig...

Ja, det er rigtig at børn gerne vil ligge på et legetæppe og kigge, men kun i en vis periode.. Så bliver de trætte.. Det er jo mange indtryk de skal fordøje.. Det samme gælder når dit barn kigger væk fra dig efter i f.eks. har siddet og leget...

Min søn er 9 uger og han var omkring 6-7 uger før han begyndte at smile når han opdagede mig.. Børn kan jo smile fra fødslen, men det er jo mere pga. det med mavekneb...

Du skal ikke have dårlig samvigtighed over at du lader ham ligge imens du lige sætter opvaskemaskinen over, så længe han ikke græder har han jo det fint..

Jeg kan sagtens lade Christian Julius ligge i sin kravlegård, imens jeg går på toilettet.. Så sætter jeg hans musikuro til at spille og imens kigger han på de dyr der drejer rundt...

tusin tak for jeres svar

Det er dejligt at i har skrevet, og det har hjulpet meget på mit humør.

Annika

Hejsa

Du har ingen grund til bekymring for mig at se.

Vores søn er også 6 uger gammel, og vi kan heller ikke altid få ham til at smile når vi synes det kunne være sjovt. Han har dog smilet ubevidst stort set siden fødslen, så der har vi haft en lille luksus, men det er først inden for den sidste uges tid at de mere bevidste smil er begyndt at dukke på.

Det du skal ligge mærke til er om han har det godt, sover rimeligt, har kontakt til jer (øjenkontakt) og ellers er opmærksom på hvad der sker omkring ham og at han tager på som han skal.

En god ting er at pludre med ham, gentage hans lyde og snakke normalt med ham, så han lærer jeres stemmer at kende.

Men lyt til din egen intuition - hvad er det du føler er det rigtige i den givne situation. Det har vi gjort fra den første dag vi kom hjem med ham, selv om vi var meget usikre på forældrerollen, men det er heldigvis gået godt. Og så længe han kan falde til ro hos dig, så er det jo et bevis på at han er tryg ved dig og har knyttet sig til dig.

Med hensyn til at du har andre ting du skal lave, så kender vi godt problemet. Jeg er lige startet på jobbet igen, og min hustru er så alene med ham fra ca. 7.30 til 16.00.
Vi lader ham ligge på legetæppet med et uro over, så han kan kigge på det og følge med når uroet bevæger sig. Men du skal dog også være opmærksom på om han bliver ked af at ligge der. Hvis han bliver ked af det så tager vi ham op og snakker med ham, og han ligger stort set aldrig alene på tæppet hvis han ikke er glad, mæt og vel tilpas.

Til sidst så ved jeg egentlig ikke hvor meget tid vi bruger sammen med ham på legetæppet, for vi laver så mange andre ting med ham også når han er vågen. Han vil ikke ligge på armen længere, men skal op i siddende stilling så han kan følge med i hvad der sker omkring ham. Træn eventuelt dig selv i at lave noget med kun den ene hånd. Personligt, så har jeg ham til at sidde på låret, godt støttet af den ene arm, så han ikke falder nogen steder, hvis det jeg skal kræver to hænder.
Hvis han er en del af det du/I laver i det daglige, så bliver han - for mig at se - lige så meget stimuleret, som hvis du/I lå på legetæppet med ham.

God vind fremover med jeres guldklump

vores smilede 6 uger gammel i sovne tit of ofte(L)

Miamaja skriver:

vores smilede 6 uger gammel i sovne tit of ofte(L)

hehe lå og kiggede på Sander igår aftes mens han sov, og lige pludselig kom der et kæmpe smil, og hele hans knop hoppede lige som når jeg selv grinde..;) var dejligt at se.Men glæder mig til han er vågen næste gang han gør det