lonemus skriver:MorCamilla skriver:Mebach skriver:MorCamilla skriver:
Jeg vil lige starte med at indrømme at jeg ikke så det..
Men I må ikke gå og tænke over om I bliver søde (netop som Eva har skrevet) Man bliver skør af hele tiden at tænke grimme tanker, (tror JEG)
Jeg har selv haft kræft, og er for nylig blevet helbredt/erklæret rask, PÅ ET DANSK SYGEHUS, OVEN I KØBET OFFELIGT.. (altså ikk privat) og ja jeg har tænkt tanken, hvad nu hvis kræften kommer igen? Men jeg er holdt op med det, da det var lige ved at gøre mig skør. Hele tiden tænke, hvad nu hvis og undersøge mig selv, og ja hele tiden tænke på det.
Kræft er en forfærdelig sygsom, lige meget om man er patient eller pårørende. Men det kan helbredes, husk det.
Lev hver dag som det var den sidste, vær glad for de små ting i hverdagen, i stedet for at frygte det værste..
Nu vil jeg også skylde mig at sige at jeg godt kan forstå jer som tænker på det. Siden jeg blev mor har jeg også været mere ops på mig selv og tage til lægen mere end jeg gjorde før. og det tror jeg er meget normalt at man tænker sådan, for man vil jo kun sine børn det bedste, menlig en levende og rask mor. Lige netop det besluttede jeg mig for at være da jeg fik min "dom" jeg ville overleve og det siger jeg til mig selv hver eneste dag.
Håber det gav bare lidt mening, mine hænder gik vist lige amok på tastaturet..:$
Knus fra Camilla.
Camilla, du har ret i at det kan helbredes, men der er jo altså også de trælse historier, hvor det ikke kan helbredes. Tænk blot på Kamilla bech Holten.
Ja det er rigtigt. og det er trist og en farlig sygdom. Det jeg ville med at fortælle at det kan helbredes var vist et forsøg på at sætte det op sort på hvidt, at ja det kan helbredes, men self. høre vi også om nogle grimme sider af sygdommen..
Men så prøv at vend den om, der er stadig nogle der dør af influenca f.eks. og det kalder man da "bare en sygdom" hvis du fårstår hvad jeg mener.
Hej Camilla!
Tak for dit indlæg - jeg forstår godt din pointe. Du har ret i, at ikke al kræft er lige farlig, samt noget godt kan helbredes. Men for pokker jeg er bare så bange for det...jeg ved godt det er forkert at tænke på hele tiden, men vi har vel alle en frygt for noget!?!?
Må jeg spørge hvordan du opdagede dit?? - du skal ikke svare, hvis du ikke vil!
Jeg tænker bare tit på, hvordan man opdager det....så man kunne nå til lægen i tide!
Mebach: kan du få svar på sådan noget via en blodprøve??
Lone
Spør du bare løs.. ;) Jeg opdagende det da jeg kunne se at mit ene bryst var større i den ene side end i den anden. Undersøgte mig selv og fandt en knude, ringede i panik til lægen, som sagde i telefonene at det nok bare var en hævet kirtel eller lignende. Da jeg så kom til lægen, blir han helt hvid i hovedet og vil sende mig til en mammografi skanning. Hvor de så beslutter at lave en biopsi samtidig (altså tage en prøve af hvad knuden indeholder) og så havde jeg kræft.. Først derefter fik jeg svedeture, synsforstyrelser, kuldeture, humørsvingninger og blev træt, meget træt... Men jeg er erklæret rask idag..:)
Ja vi har alle en frygt.. Jeg har også, jeg frygter mange ting, det vil jeg gerne sto ved, men det er ikke noget jeg tænker over i det daglige mere, da det var lige ved at gøre mig skør i hovedet, hele tiden at skulle tænke på hvad nu hvis kræften kommer igen.. men self. frygter jeg det...
Anmeld