Så I Praxis??

Jeg er simpelthen så bange for den værste sygdom, kræft! Aftenens afsnit af Praxis omhandlede så lige netop dette emne, om en kvinde der tog til Kina og blev helbredt - i hvert fald i denne omgang.

HVor er det forfærdeligt, at hun selv måtte betale - mon ikke snart man kan tegne en forsikring for det!!!

Jeg er bare blevet så frygelig bange for at blive alvorligt syg, efter jeg har fået mine børn........og jeg frygter bare denne sygdom mere end noget andet. Men på trods af dette, er det jo rart at vide, at der kan findes et nyt håb i Kina.

Puha, den udsendelse gav virkelig stof til eftertanke hos mig....!!

Lone

Jeg kunne havde skrevet dit indlæg... har helt samme tanker ogkring det - det løber mig koldt ned af ryggen .... UUUFFF....

Knus Pia, som mener vi skal sætte stor pris på hver dag vi har sammen...

PiaR skriver:

Jeg kunne havde skrevet dit indlæg... har helt samme tanker ogkring det - det løber mig koldt ned af ryggen .... UUUFFF....

Knus Pia, som mener vi skal sætte stor pris på hver dag vi har sammen...

Tak Pia, jeg troede jeg var den eneste...min mand syntes ofte jeg overdriver, men jeg frygter virkelig denne sygdom.

Efter jeg har fået børn er jeg begyndt at tænke meget mere over min levemåde - kost, motion, klima osv.....føler virkelig jeg skal passe godt på mig selv. Det virker faktisk lidt som en form for terapi mod mine dårlige kostvaner.........nogle dage falder jeg så bare i alligevel. Men jeg har det ikke godt med at fylde mig med alle de tilsætningsstoffer....!

Lone

Søde piger...I må da ikke gå og bruge en masse energi på at tænke på noget som man hverken kan gøre fra eller til...Jeg nægter simpelthen at lade sygdom fylde når ikke den er der....ja, det er skrækkeligt alt det der kan ske, men det er da endnu værre at bruge krudt på det nu.:S

Jeg lever sundt og motionerer...prøver at være glad og positiv og nyde hver en dag jeg har med mine unger...hvis og hvis...det kan jeg ikke bruge til noget.

Knus Eva...
(H)(H)

Eva skriver:

Søde piger...I må da ikke gå og bruge en masse energi på at tænke på noget som man hverken kan gøre fra eller til...Jeg nægter simpelthen at lade sygdom fylde når ikke den er der....ja, det er skrækkeligt alt det der kan ske, men det er da endnu værre at bruge krudt på det nu.:S

Jeg lever sundt og motionerer...prøver at være glad og positiv og nyde hver en dag jeg har med mine unger...hvis og hvis...det kan jeg ikke bruge til noget.

Knus Eva...
(H)(H)

Du har helt ret Eva.......men for pokker, jeg er sgu bange for det.

Lige som alle de hjemmerøverier man hører om, de kan også få min fantasi til at løbe løbsk. Ofte er det jo ikke tilfældige huse, men alligevel....!

Ja, det er jo noget dumt noget at bruge energi på....det er bare svært at slippe angsten, syntes jeg.

Lone - som ellers ikke er bange for så meget :-o

Jeg vil lige starte med at indrømme at jeg ikke så det..

Men I må ikke gå og tænke over om I bliver søde (netop som Eva har skrevet) Man bliver skør af hele tiden at tænke grimme tanker, (tror JEG)

Jeg har selv haft kræft, og er for nylig blevet helbredt/erklæret rask, PÅ ET DANSK SYGEHUS, OVEN I KØBET OFFELIGT.. (altså ikk privat) og ja jeg har tænkt tanken, hvad nu hvis kræften kommer igen? Men jeg er holdt op med det, da det var lige ved at gøre mig skør. Hele tiden tænke, hvad nu hvis og undersøge mig selv, og ja hele tiden tænke på det.

Kræft er en forfærdelig sygsom, lige meget om man er patient eller pårørende. Men det kan helbredes, husk det.

Lev hver dag som det var den sidste, vær glad for de små ting i hverdagen, i stedet for at frygte det værste..

Nu vil jeg også skylde mig at sige at jeg godt kan forstå jer som tænker på det. Siden jeg blev mor har jeg også været mere ops på mig selv og tage til lægen mere end jeg gjorde før. og det tror jeg er meget normalt at man tænker sådan, for man vil jo kun sine børn det bedste, menlig en levende og rask mor. Lige netop det besluttede jeg mig for at være da jeg fik min "dom" jeg ville overleve og det siger jeg til mig selv hver eneste dag.

Håber det gav bare lidt mening, mine hænder gik vist lige amok på tastaturet..:$

Knus fra Camilla.

Jeg har det på akkurat samme måde.
Og på det seneste har jeg været enormt træt.
Den store fokus på kræft på det seneste (brystkræftkampagner, Kamilla som døde osv.) har gjort at jeg også har "spekuleret" i det.
Jeg er netop kommet hjem fra lægen hvor jeg har fået taget blodprøver, som forhåbentlig kan give svar på hvorfor jeg er så træt. (blodsukker, jern, kræft osv.)
På mandag får jeg svar på de prøver.

Ville allerhelst kunne slippe de tanker, men det er bare lidt svært, når først de sidder i baghovedet, så derfor har jeg valgt at få taget de blodprøver.

MorCamilla skriver:

Jeg vil lige starte med at indrømme at jeg ikke så det..

Men I må ikke gå og tænke over om I bliver søde (netop som Eva har skrevet) Man bliver skør af hele tiden at tænke grimme tanker, (tror JEG)

Jeg har selv haft kræft, og er for nylig blevet helbredt/erklæret rask, PÅ ET DANSK SYGEHUS, OVEN I KØBET OFFELIGT.. (altså ikk privat) og ja jeg har tænkt tanken, hvad nu hvis kræften kommer igen? Men jeg er holdt op med det, da det var lige ved at gøre mig skør. Hele tiden tænke, hvad nu hvis og undersøge mig selv, og ja hele tiden tænke på det.

Kræft er en forfærdelig sygsom, lige meget om man er patient eller pårørende. Men det kan helbredes, husk det.

Lev hver dag som det var den sidste, vær glad for de små ting i hverdagen, i stedet for at frygte det værste..

Nu vil jeg også skylde mig at sige at jeg godt kan forstå jer som tænker på det. Siden jeg blev mor har jeg også været mere ops på mig selv og tage til lægen mere end jeg gjorde før. og det tror jeg er meget normalt at man tænker sådan, for man vil jo kun sine børn det bedste, menlig en levende og rask mor. Lige netop det besluttede jeg mig for at være da jeg fik min "dom" jeg ville overleve og det siger jeg til mig selv hver eneste dag.

Håber det gav bare lidt mening, mine hænder gik vist lige amok på tastaturet..:$

Knus fra Camilla.

Camilla, du har ret i at det kan helbredes, men der er jo altså også de trælse historier, hvor det ikke kan helbredes. Tænk blot på Kamilla bech Holten.

Mebach skriver:

MorCamilla skriver:

Jeg vil lige starte med at indrømme at jeg ikke så det..

Men I må ikke gå og tænke over om I bliver søde (netop som Eva har skrevet) Man bliver skør af hele tiden at tænke grimme tanker, (tror JEG)

Jeg har selv haft kræft, og er for nylig blevet helbredt/erklæret rask, PÅ ET DANSK SYGEHUS, OVEN I KØBET OFFELIGT.. (altså ikk privat) og ja jeg har tænkt tanken, hvad nu hvis kræften kommer igen? Men jeg er holdt op med det, da det var lige ved at gøre mig skør. Hele tiden tænke, hvad nu hvis og undersøge mig selv, og ja hele tiden tænke på det.

Kræft er en forfærdelig sygsom, lige meget om man er patient eller pårørende. Men det kan helbredes, husk det.

Lev hver dag som det var den sidste, vær glad for de små ting i hverdagen, i stedet for at frygte det værste..

Nu vil jeg også skylde mig at sige at jeg godt kan forstå jer som tænker på det. Siden jeg blev mor har jeg også været mere ops på mig selv og tage til lægen mere end jeg gjorde før. og det tror jeg er meget normalt at man tænker sådan, for man vil jo kun sine børn det bedste, menlig en levende og rask mor. Lige netop det besluttede jeg mig for at være da jeg fik min "dom" jeg ville overleve og det siger jeg til mig selv hver eneste dag.

Håber det gav bare lidt mening, mine hænder gik vist lige amok på tastaturet..:$

Knus fra Camilla.

Camilla, du har ret i at det kan helbredes, men der er jo altså også de trælse historier, hvor det ikke kan helbredes. Tænk blot på Kamilla bech Holten.

Ja det er rigtigt. og det er trist og en farlig sygdom. Det jeg ville med at fortælle at det kan helbredes var vist et forsøg på at sætte det op sort på hvidt, at ja det kan helbredes, men self. høre vi også om nogle grimme sider af sygdommen..

Men så prøv at vend den om, der er stadig nogle der dør af influenca f.eks. og det kalder man da "bare en sygdom" hvis du fårstår hvad jeg mener.

MorCamilla skriver:

Mebach skriver:

MorCamilla skriver:

Jeg vil lige starte med at indrømme at jeg ikke så det..

Men I må ikke gå og tænke over om I bliver søde (netop som Eva har skrevet) Man bliver skør af hele tiden at tænke grimme tanker, (tror JEG)

Jeg har selv haft kræft, og er for nylig blevet helbredt/erklæret rask, PÅ ET DANSK SYGEHUS, OVEN I KØBET OFFELIGT.. (altså ikk privat) og ja jeg har tænkt tanken, hvad nu hvis kræften kommer igen? Men jeg er holdt op med det, da det var lige ved at gøre mig skør. Hele tiden tænke, hvad nu hvis og undersøge mig selv, og ja hele tiden tænke på det.

Kræft er en forfærdelig sygsom, lige meget om man er patient eller pårørende. Men det kan helbredes, husk det.

Lev hver dag som det var den sidste, vær glad for de små ting i hverdagen, i stedet for at frygte det værste..

Nu vil jeg også skylde mig at sige at jeg godt kan forstå jer som tænker på det. Siden jeg blev mor har jeg også været mere ops på mig selv og tage til lægen mere end jeg gjorde før. og det tror jeg er meget normalt at man tænker sådan, for man vil jo kun sine børn det bedste, menlig en levende og rask mor. Lige netop det besluttede jeg mig for at være da jeg fik min "dom" jeg ville overleve og det siger jeg til mig selv hver eneste dag.

Håber det gav bare lidt mening, mine hænder gik vist lige amok på tastaturet..:$

Knus fra Camilla.

Camilla, du har ret i at det kan helbredes, men der er jo altså også de trælse historier, hvor det ikke kan helbredes. Tænk blot på Kamilla bech Holten.

Ja det er rigtigt. og det er trist og en farlig sygdom. Det jeg ville med at fortælle at det kan helbredes var vist et forsøg på at sætte det op sort på hvidt, at ja det kan helbredes, men self. høre vi også om nogle grimme sider af sygdommen..

Men så prøv at vend den om, der er stadig nogle der dør af influenca f.eks. og det kalder man da "bare en sygdom" hvis du fårstår hvad jeg mener.

Hej Camilla!

Tak for dit indlæg - jeg forstår godt din pointe. Du har ret i, at ikke al kræft er lige farlig, samt noget godt kan helbredes. Men for pokker jeg er bare så bange for det...jeg ved godt det er forkert at tænke på hele tiden, men vi har vel alle en frygt for noget!?!?

Må jeg spørge hvordan du opdagede dit?? - du skal ikke svare, hvis du ikke vil!
Jeg tænker bare tit på, hvordan man opdager det....så man kunne nå til lægen i tide!

Mebach: kan du få svar på sådan noget via en blodprøve??

Lone