Hello ladies.
I morgen skal Niller og jeg til MD-scanning. Jeg glæder mig til at se, om der nu stadigvæk er noget i maven, eller om det bare er noget jeg bilder mig ind. Vi har besluttet os for, at vi gerne vil vide hvad køn det er, hvis det er muligt at se det. Det er Niels der har taget den beslutning, og jeg tror det er for at få lidt fred i sindet, da hans familie har en forhistorie med pigebørn, der er døde af hjernesvulster. Hans søster døde som 4-årig, da Niels var 6, af en hjernesvulst, og det gik meget hurtigt. En lille uge efter de opdagede at der var noget galt (blev opdaget ved at hun blev blind) var hun død. Det vil forhåbentlig give Niels lidt fred, at vide om der er nogen grund til at bekymre sig, eller om vi bare kan glæde os uden nogen mørke tanker.
Efter scanningen skal jeg til samtale med en læge, hvor vi skal tale om min antidepressive medicin. Det bliver rart at høre, hvad de siger til alt den virak der har været i medierne om antidepressiver og spædbørnsdød. Jeg talte med min læge i tirsdags, og hun sagde, at hun kun havde hørt om problemet i medierne. Der var slet ikke nogen officielle sundhedsvidenskabelige kilder, der havde taget emnet op, og sundhedsstyrelsen havde ikke advaret mod pillerne. Men nu må vi se, om det er noget andet jeg hører i morgen.
Efter Hvidovre, skal jeg mødes med en af mine rigtig gode veninder inde i byen, vi skal på cafe, og bare ose rundt i byen. Eneste problem er, at jeg INGEN penge har, da jeg ikke har fået nogen indtægt siden 1. januar. Det kan godt mærkes, AV. Heldigvis havde jeg sparet en lille smule op, så der er til mad og husleje, men det er vildt mærkeligt at skulle vende hver en krone. Det er jeg ikke vant til, men det er sikkert sundt nok at prøve.
Jeg kan godt mærke, at jeg ikke duer til at gå rundt herhjemme uden noget at tage mig til. Det er lidt ensomt, og jeg får læst mange bøger, set mange skodserier på nettet og snakket lidt for meget med min kat. Ja, jeg er den slags. Nederen at opdage.
