Hej 
Det er bare en rgtig hård og tom følelse og man føler man ikke kan se sig igennem noget som helst og ikke alle har forståelse for hvor stor en sorg det er selvom det sker relativt tidligt i forløbet. Mistede sidste år i 12 uge og det var skrækkeligt og selvom jeg har en søn på 8 følte jeg stadig, at det var så svært at motivere mig selv og finde lysten til noget som helst. Mange får en psykisk nedtur i forskellige grader og nogen mirakelkur er der næppe. Nogen siger, at den eneste måde at komme sig over en abort er at blive gravid igen, men det sker jo heller ikke bare lige fra den ene dag til den anden, nogen hurtigere end andre, og når og hvis man blir gravid igen, så er man ofte meget nervøs for at det skal gå galt igen.
Selv er jeg nu gravid igen og nu i uge 13, men hold da op det har været svært at ligge nervøsiteten fra sig og jeg husker stadig det års tid efter aborten, at jeg ikke rigtig formåede at være rigtig glad for noget. Har dog sørget for at pleje mit behov for at tænke på det der skete og anerkende, at det var sorgfyldt og trist og ja kender godt det med, at man bare vil være i fred for ingen kan jo ændre på det alligevel. Men på en eller anden måde finder man en vej frem omend den er svær at gå på, men håbet om at man bliver gravid igen kan også hjælpe bare en lille smule. Men jeg er helt med på, at det bare virker umuligt når man står midt i det.
Jeg håber for dig, at du har held med at blive gravid hurtigt igen og det må gå godt. Selv kæmper jeg dagligt med angst for at noget går galt og synes det er lang tid siden jeg har følt mig rolig og glad. Men prøver at være positiv og tro det bedste når frygten overmander. Man skal finde nogle ekstra resourcer inde i sig selv, men det kræver man sørger for at få grædt ud og forstår, at det man føler er helt legitimt for man har jo mistet et barn uanset hvor stort det var blevet og man er i al sin ret til at være sorgfyldt. Giv dig selv tid og sender dig en masse positive tanker selvom jeg godt ved det ikke gør den store forskel, men ønsker dig alt det bedste fremover.
Anmeld