Hvordan kommer i sådan nogen lunde på toppen igen?

efter en spontan abort ??

jeg føler mig så rastløs, jeg har bare lyst til at se at komme igang igen, men min hjerne og hjerte er ikke klart til det, og ergo så får jeg nogen tudeture nærmest hele tiden...

Hvordan har i piger klaret at komme op på hesten igen ?? og få sådan nogen lunde styr på følelserne igen???

Hej..

Jeg har ikke prøvet det.. så kan desværre ikke bidrage med egne erfaringer. Men jeg ville lige skriv en hilsen og ønske dig god bedring.

Jeg tror det er en hel normal sorgproces du går igennem nu og det skal du have tid og lov til. Håber du får snakket om det med kæresten og kommer snart ovenpå.

God bedring.

Anaglad skriver:

Hej..

Jeg har ikke prøvet det.. så kan desværre ikke bidrage med egne erfaringer. Men jeg ville lige skriv en hilsen og ønske dig god bedring.

Jeg tror det er en hel normal sorgproces du går igennem nu og det skal du have tid og lov til. Håber du får snakket om det med kæresten og kommer snart ovenpå.

God bedring.

jeg prøver at snakke med ham om det, men det som om hvergang jeg gør det, så mærker jeg min lyst til at snakke om det forsvinde, og så kommer jeg i totalt dårligt humør og bliver mega sur på kæresten.. hvilket ikke er meningen for han prøver jo selv alt hvad han kan...

Ja den er svær.. hvor længe er det siden? Har du fået talt med lægen om det også? Har du en god veninde du kunne tale om, så du ikke raser ud over kæresten?

Jeg tror godt man kan ende med at skubbe folk væk, når man er ked af det og egentlig har brug for nærhed og hjælp..

Måske har du en mild depression efter det er sket? Tror det er meget godt hvis du lige giver dig selv lov at komme ovenpå før I går igang igen.. det er også noget med, at kroppen skal lige nå at komme sig før man må blive gravid igen?

Håber du får hjælp og kommer ovenpå!

hejsa...

jeg har selv prøvet at miste 2 gange... første gang i uge 9 anden gang i uge 13... og det blir ikke lettere anden gang....

jeg var simpelhen såååå ked af det i lang tid bagefter!! og det er jeg stadig indimellem nu snart 2 mdr efter.... det der hjalp mig var at snakke om det... snakke snakke snakke... og tillade dig selv at være ked af det og tillad dig selv at græde når du har brug for det.... det er ikke noget man nogensinde glemmer.... men man lærer at leve med det er sket..... og det fylder med tiden mindre og mindre.... men det blir aldrig noget der sådan forsvinder.....

jeg har stadig mine dage hvor jeg blir lidt ked af det...  på tirsdag skulle jeg ha været til MF scanning og den sidder da lige i baghovedet på mig..... så ingen tvivl om at det er skide svært.... men det blir lettere med tiden søde...... men husk at snak om det.... det hjalp ihvertfald mig rigtig meget ihvertfald.......

slutter lige med at sende dig en stooooooor

efter en spontan abort ??

jeg føler mig så rastløs, jeg har bare lyst til at se at komme igang igen, men min hjerne og hjerte er ikke klart til det, og ergo så får jeg nogen tudeture nærmest hele tiden...

Hvordan har i piger klaret at komme op på hesten igen ?? og få sådan nogen lunde styr på følelserne igen???

Nu ved jeg ikke om du i forvejen har et barn, men det er det der har hjulpet mig. Min søn får mig til at smile, grine, fortsætte mit liv som det var. er det lang tid siden du havde den SA?

Nu var det så en MA jeg havde, men følelserne er jo det samme, ligegyldigt hvad. Det er 1 måneds tid siden jeg fandt ud af at graviditeten altså ikke blev til noget alligevel. I det daglige har jeg det fint, men når jeg kommer ud og ser kvinder der er gravide, folk der går med barnevogn, små babyer....så kan jeg bestemt godt mærke den der klump i halsen.

Jeg tror det er en længere proces....jeg tror man gradvist får det bedre. Een ting er i hvert fald sikkert....man skal ikke undertrykke sine følelser, men simpelthen få dem ud af systemet. Ellers tror jeg man får svært ved at komme videre.

Anaglad skriver:

Ja den er svær.. hvor længe er det siden? Har du fået talt med lægen om det også? Har du en god veninde du kunne tale om, så du ikke raser ud over kæresten?

Jeg tror godt man kan ende med at skubbe folk væk, når man er ked af det og egentlig har brug for nærhed og hjælp..

Måske har du en mild depression efter det er sket? Tror det er meget godt hvis du lige giver dig selv lov at komme ovenpå før I går igang igen.. det er også noget med, at kroppen skal lige nå at komme sig før man må blive gravid igen?

Håber du får hjælp og kommer ovenpå!

det er ved at være 2 måneder siden ... jeg var 10+4 henne da jeg gik det at vide til en scanning ... siden er det bare gået ned af bakken ja det kan godt være jeg har en mild depression - håber jeg ikke, men kan sagtens være..

Hej 

Det er bare en rgtig hård og tom følelse og man føler man ikke kan se sig igennem noget som helst og ikke alle har forståelse for hvor stor en sorg det er selvom det sker relativt tidligt i forløbet. Mistede sidste år i 12 uge og det var skrækkeligt og selvom jeg har en søn på 8 følte jeg stadig, at det var så svært at motivere mig selv og finde lysten til noget som helst. Mange får en psykisk nedtur i forskellige grader og nogen mirakelkur er der næppe. Nogen siger, at den eneste måde at komme sig over en abort er at blive gravid igen, men det sker jo heller ikke bare lige fra den ene dag til den anden, nogen hurtigere end andre, og når og hvis man blir gravid igen, så er man ofte meget nervøs for at det skal gå galt igen.

Selv er jeg nu gravid igen og nu i uge 13, men hold da op det har været svært at ligge nervøsiteten fra sig og jeg husker stadig det års tid efter aborten, at jeg ikke rigtig formåede at være rigtig glad for noget. Har dog sørget for at pleje mit behov for at tænke på det der skete og anerkende, at det var sorgfyldt og trist og ja kender godt det med, at man bare vil være i fred for ingen kan jo ændre på det alligevel. Men på en eller anden måde finder man en vej frem omend den er svær at gå på, men håbet om at man bliver gravid igen kan også hjælpe bare en lille smule. Men jeg er helt med på, at det bare virker umuligt når man står midt i det.

Jeg håber for dig, at du har held med at blive gravid hurtigt igen og det må gå godt. Selv kæmper jeg dagligt med angst for at noget går galt og synes det er lang tid siden jeg har følt mig rolig og glad. Men prøver at være positiv og tro det bedste når frygten overmander. Man skal finde nogle ekstra resourcer inde i sig selv, men det kræver man sørger for at få grædt ud og forstår, at det man føler er helt legitimt for man har jo mistet et barn uanset hvor stort det var blevet og man er i al sin ret til at være sorgfyldt. Giv dig selv tid og sender dig en masse positive tanker selvom jeg godt ved det ikke gør den store forskel, men ønsker dig alt det bedste fremover. 

Havde selv en SA for 2½ uge siden, og det eneste jeg kan tænke på nu er at blive gravid igen!!!!!!! ASAP!!!!!!!!

Jeg har en søn på 7 mdr., men ham har vi fået gennem fertilitetsklinik, så chancen for at blive gravid igen på naturlig vis er vist temmelig lille.

Håber snart du kommer ovenpå igen

CHD skriver:

Havde selv en SA for 2½ uge siden, og det eneste jeg kan tænke på nu er at blive gravid igen!!!!!!! ASAP!!!!!!!!

Jeg har en søn på 7 mdr., men ham har vi fået gennem fertilitetsklinik, så chancen for at blive gravid igen på naturlig vis er vist temmelig lille.

Håber snart du kommer ovenpå igen

jeg vil også rigtig gerne være gravid igen meget hurtigt... men manden vil ikke