Nogen der så: På dybt vand på tv2 i Tirsdags?

Hej Piger.

Nogen af jer der så udsendelsen med Michèle Bellaiche der tog udfordrigen op som jordmor på 8 uger.

Jeg kunne simpelthen ikke lade være med at se det, med det resultat at jeg selvfølgelig nu er blevet en smule angst for min egen fødsel... Ikke pga af Michéle, men pga af den fødsel de viste... jeg belv virkelig skræmt, man var jo virkelig med i den her kvindes fødsel... og det var ikke lige den bedste tror jeg ikk. (dog kunne jeg ane at andre kunne være værre, men denne tog virkelig pusten fra mig og gjorde mig nervøs for min egen.

Nu går jeg så her og er utryg i stedet for at glæde mig.. øv. Giv gerne god råd mod ens utryghed. For det er ikke ligefrem sjovt at man er bange for ens fødsel når den nu ligger så tæt på.

Klem Kristina (uge 39)

noah3006 skriver:

Hej Piger.

Nogen af jer der så udsendelsen med Michèle Bellaiche der tog udfordrigen op som jordmor på 8 uger.

Jeg kunne simpelthen ikke lade være med at se det, med det resultat at jeg selvfølgelig nu er blevet en smule angst for min egen fødsel... Ikke pga af Michéle, men pga af den fødsel de viste... jeg belv virkelig skræmt, man var jo virkelig med i den her kvindes fødsel... og det var ikke lige den bedste tror jeg ikk. (dog kunne jeg ane at andre kunne være værre, men denne tog virkelig pusten fra mig og gjorde mig nervøs for min egen.

Nu går jeg så her og er utryg i stedet for at glæde mig.. øv. Giv gerne god råd mod ens utryghed. For det er ikke ligefrem sjovt at man er bange for ens fødsel når den nu ligger så tæt på.

Klem Kristina (uge 39)

Det er meget naturligt at man bliver spændt, nervøs og bange lige op til en fødsel. Da jeg var 35 uger henne begyndte jeg også at frygte fødslen, om alt nu ville gå godt, og om den lille ville være rask og sådan.

Jeg havde en hård fødsel, og det kunne nok også for udeforstående se ret dramatisk ud, fordi min søns hjerterytme faldt drastisk, og de måtte tilkalde vagthavende og andre læger i pressefasen. Min mand stod ved siden af med tårerne piskende ud af øjnene, og skreg "pres så for satan skat!!" I takt med at læger og jordemødre også råbte til mig at jeg skulle presse.

Men jeg var så langt væk i tågerne af lattergassen, så jeg fangede ikke helt det dramatiske og kritiske ved situationen, heldigvis!

Det jeg vil sige er at når du først ligger der og du har slemme veer, så tænker du ikke over at det måske kan gå galt, da du er travlt optaget af fødsels arbejdet.

linselouise skriver:

Det er meget naturligt at man bliver spændt, nervøs og bange lige op til en fødsel. Da jeg var 35 uger henne begyndte jeg også at frygte fødslen, om alt nu ville gå godt, og om den lille ville være rask og sådan.

Jeg havde en hård fødsel, og det kunne nok også for udeforstående se ret dramatisk ud, fordi min søns hjerterytme faldt drastisk, og de måtte tilkalde vagthavende og andre læger i pressefasen. Min mand stod ved siden af med tårerne piskende ud af øjnene, og skreg "pres så for satan skat!!" I takt med at læger og jordemødre også råbte til mig at jeg skulle presse.

Men jeg var så langt væk i tågerne af lattergassen, så jeg fangede ikke helt det dramatiske og kritiske ved situationen, heldigvis!

Det jeg vil sige er at når du først ligger der og du har slemme veer, så tænker du ikke over at det måske kan gå galt, da du er travlt optaget af fødsels arbejdet.

åhh ja det lyder også ret voldsomt....

Du har nok ret i man ikke rigtig er "til stede" ved fødslen som man er lige nu hvor man kan sidde og tænke klart. Og tak for de betryggende ord, jeg håber jeg falder lidt mere ned på jorden disse dage, og bare lader det komme som det nu kan komme.

noah3006 skriver:

åhh ja det lyder også ret voldsomt....

Du har nok ret i man ikke rigtig er "til stede" ved fødslen som man er lige nu hvor man kan sidde og tænke klart. Og tak for de betryggende ord, jeg håber jeg falder lidt mere ned på jorden disse dage, og bare lader det komme som det nu kan komme.

ja men bare prøv at slappe af og så glæd dig! Det er den mest fantastiske oplevelse, jeg synes den tætteste måde jeg kan beskrive det på er en ud af kroppen oplevelse! Og husk på når veerne kommer og de er rigtig stærke, så bare tænk på at det er godt at de gør ondt og kommer hyppigt, for det betyder at du snart har dit lille barn i dine arme

Jeg kan da egentlig godt forstå at du blev lidt bange, men du må huske på at langt fra alle fødsler er så "dramatiske"

Jeg selv har to rolige og meget stille fødsler bag mig og venter mit 3. barn med termin 17 april og satser bestemt på endnu en god fødsel af slagsen.

Begge mine fødsler forløb planmæssigt, uden smeretestillende - uden komplikationerfor hverken mig eller barn. Er begge gange blevet syet med 4 sting indvendingt pga "hudafskrabninger" ikke revnet eller sådan.

Første gang fra 1 ve meldte sig gik der små 12 timer så var Asta født og 2. gang fra første ve gik de små 9 timer:0)

Jeg har virkelig haft fantastiske oplevelser og er sikker på at du vil få det samme.

Alt held og lykke
Christina

linselouise skriver:

ja men bare prøv at slappe af og så glæd dig! Det er den mest fantastiske oplevelse, jeg synes den tætteste måde jeg kan beskrive det på er en ud af kroppen oplevelse! Og husk på når veerne kommer og de er rigtig stærke, så bare tænk på at det er godt at de gør ondt og kommer hyppigt, for det betyder at du snart har dit lille barn i dine arme

 ihh tak for de rolige ord... jeg begynder lidt at glæde mig nu, for det jo rigtig hvad du siger, veer = at baby kommer ud... så det jo bare den glæde man skal huske på.

Valle81 skriver:

Jeg kan da egentlig godt forstå at du blev lidt bange, men du må huske på at langt fra alle fødsler er så "dramatiske"

Jeg selv har to rolige og meget stille fødsler bag mig og venter mit 3. barn med termin 17 april og satser bestemt på endnu en god fødsel af slagsen.

Begge mine fødsler forløb planmæssigt, uden smeretestillende - uden komplikationerfor hverken mig eller barn. Er begge gange blevet syet med 4 sting indvendingt pga "hudafskrabninger" ikke revnet eller sådan.

Første gang fra 1 ve meldte sig gik der små 12 timer så var Asta født og 2. gang fra første ve gik de små 9 timer:0)

Jeg har virkelig haft fantastiske oplevelser og er sikker på at du vil få det samme.

Alt held og lykke
Christina

Åhhh det lyder bare helt dejligt at høre du har haft 2 gode fødsler... jeg er meget spændt på hvordan min kommer til at forløbe. Med Noah tog det laaaaang tid synes jeg, men hvis man skal tage efter fra hvor vandet går til han var ude gik der faktisk kun 4½ time..

Hvad regner man egentlig efter første ve, eller når vandet går, på hvor lang tid ens fødsel har været igang?

Men tak for dine ord også.. det dejligt det kan berolige en så meget.

Jeg forstår faktisk godt hvorfor du blev skræmt .. Det er ikke lige det man har aller mest lyst til at se op til sin egen fødsel .. 

Jeg havde en ganske normal fødsel , og det får du da også

 Held og lykke med det 

noah3006 skriver:

Åhhh det lyder bare helt dejligt at høre du har haft 2 gode fødsler... jeg er meget spændt på hvordan min kommer til at forløbe. Med Noah tog det laaaaang tid synes jeg, men hvis man skal tage efter fra hvor vandet går til han var ude gik der faktisk kun 4½ time..

Hvad regner man egentlig efter første ve, eller når vandet går, på hvor lang tid ens fødsel har været igang?

Men tak for dine ord også.. det dejligt det kan berolige en så meget.

Åhh jeg ved faktisk ikke hvornår man regner fra, men tror det erfra man er i ativ fødsel og det er vist fra 4 cm åben:0)

Med Asta kom jeg på sygehuset 0720og hun er født 1135 og med Anton kom vi vd 2100 tiden og han er født 0218:0)

Så relativt hurtigte fødsler, og begge gange betragtet som 1 gangs fødende. 1 gang fordi jeg var det, anden gang fordi det var 6 år siden jeg sidst fødte:0)

noah3006 skriver:

Hej Piger.

Nogen af jer der så udsendelsen med Michèle Bellaiche der tog udfordrigen op som jordmor på 8 uger.

Jeg kunne simpelthen ikke lade være med at se det, med det resultat at jeg selvfølgelig nu er blevet en smule angst for min egen fødsel... Ikke pga af Michéle, men pga af den fødsel de viste... jeg belv virkelig skræmt, man var jo virkelig med i den her kvindes fødsel... og det var ikke lige den bedste tror jeg ikk. (dog kunne jeg ane at andre kunne være værre, men denne tog virkelig pusten fra mig og gjorde mig nervøs for min egen.

Nu går jeg så her og er utryg i stedet for at glæde mig.. øv. Giv gerne god råd mod ens utryghed. For det er ikke ligefrem sjovt at man er bange for ens fødsel når den nu ligger så tæt på.

Klem Kristina (uge 39)

 Vi var også meget berørte hjemme hos os, tårerne strømmede ud af øjnene på både min kæreste og jeg.. Fordi den fødslen minder SÅ meget om vores søns (bortset fra, at det tog 20 timer). Han var også besvimet, da han kom ud.

Vi var til efter-fødsels-samtale her igår med vores fødselsjordemoder, hvor vi kom til at tale om programmet. Hun blev ved med at sige, at sådan var det tit - og det gik stort set altid godt. Da hun så programmet, var hun rørt - men stadig helt rolig, for hun vidste, det nok skulle ende godt. Det er bare rigtig svært at tro, når man ligger dér (ved jeg fra mig selv).

Frygten for at miste sit barn ligger dybt i os alle, men chancen for at det rent faktisk sker, er bitte lille.

Jeg er sikker på, det nok skal gå helt fint, når du skal føde

GLÆD dig! Det er så dejligt, når det er overstået  Man føler sig SÅÅÅ sej!! fordi man ER sej!

Held og lykke  og til dig.