når beskyttertrangen tager over

mine (artige) piger sidder ved spisebordet og laver deres små puslespil, jeg er ude i køkkenet for at lave aftensmad. pludselig skriger luca, hun skriger så intenst og så længe at der tydeligvis er noget alvorligt i vejen. jeg smider alt det jeg har i hænderne og løber ind til dem, når lige at studse over på vejen at jeg ikke har hørt hende falde eller noget.

jeg kommer ind i stuen og ser en absolut rædselsslagen luca der sidder som lammet og peger på en bananflue der tøffer stille rundt på bordet foran hende.

med en løvindes styrke (og den nærmeste puslespilsbrik) smadrer jeg bananfluen til uigenkendelighed, og trøster mit barn med sagte løfter om at den aldrig nogensinde vil kunne gøre hende fortræd igen.

Nårh hvor sødt!! 

Og jeg sad endda her, med tilbageholdt åndedræt og en begyndende knude i maven, og kunne forestille mig alle de værste ting... 

Godt det "bare" var en flue... 

Milka skriver:

mine (artige) piger sidder ved spisebordet og laver deres små puslespil, jeg er ude i køkkenet for at lave aftensmad. pludselig skriger luca, hun skriger så intenst og så længe at der tydeligvis er noget alvorligt i vejen. jeg smider alt det jeg har i hænderne og løber ind til dem, når lige at studse over på vejen at jeg ikke har hørt hende falde eller noget.

jeg kommer ind i stuen og ser en absolut rædselsslagen luca der sidder som lammet og peger på en bananflue der tøffer stille rundt på bordet foran hende.

med en løvindes styrke (og den nærmeste puslespilsbrik) smadrer jeg bananfluen til uigenkendelighed, og trøster mit barn med sagte løfter om at den aldrig nogensinde vil kunne gøre hende fortræd igen.

hvor godt!!!!!!!!!!

Milka skriver:

mine (artige) piger sidder ved spisebordet og laver deres små puslespil, jeg er ude i køkkenet for at lave aftensmad. pludselig skriger luca, hun skriger så intenst og så længe at der tydeligvis er noget alvorligt i vejen. jeg smider alt det jeg har i hænderne og løber ind til dem, når lige at studse over på vejen at jeg ikke har hørt hende falde eller noget.

jeg kommer ind i stuen og ser en absolut rædselsslagen luca der sidder som lammet og peger på en bananflue der tøffer stille rundt på bordet foran hende.

med en løvindes styrke (og den nærmeste puslespilsbrik) smadrer jeg bananfluen til uigenkendelighed, og trøster mit barn med sagte løfter om at den aldrig nogensinde vil kunne gøre hende fortræd igen.

i sommers kaldte Nikoline på fluerne!!! "fue bli her"

havde godt læst at de i denne alder kunne begynde at blive bange for sådanne ting, men troede ikke de ville blive så bange 

GENIALT!!!

ÅHHH nej hvor er det sjovt altså hvordan skal det ikke gå, når det bliver sommer og der både er spyfluer, bier, hvepse og andet kræ

Hvor sødt........

Jeg nåede lige at tænke, at hun var ved at blive kvalt i en brik til puslespillet, eller noget andet drabeligt.

Ikke at en bananflue ikke er drabelig, har hørt at de er et af de farligste dyr der findes. Sådan cirka.