Hmf. Nu gider jeg snart ikke mere.

Rockertand skriver:

Jeg kender dig ikke og kan kun dannet et indtryk udfra det, du skriver herinde - men jeg vil da sige, at jeg tit har tænkt, at du ikke var særligt nem at komme ind på livet af - du er meget, meget bestemt og stædig i dine meninger og har taget nogle meget alternative valg, end de fleste andre, du virker meget a fvisende overfor det sociale liv i din klasse, og så går du op i nogle ting og episoder, som vi andre nok ville trække på skuldrene af.

Jeg kan godt huske, hvordan det var at gå i gymnasiet og (det kommer til at lyde nedsættende, det er ikke ment sådan) - det er en meget lille verden, du går i, der er så meget andet her i livet, der betyder mere, og det er ikke særligt klogt at spilde energi på de der små tåbelige episoder, der udspiller sig rundt omkring - så lær at være ligeglad og koncentrér dig om jeres planer, så må de andre selvom, hvad de tænker og gør.

 

Jeg er slet ikke svær at komme ind på livet af, snarere modsat! Det ved jeg at der er et par stykker herinde, bl.a. en jeg har lært at kende via siden, der kan bekræfte - er da ked af det hvis du har det intryk, det er slet ikke sådan det hænger sammen.

Jeg er meget stædig og meget bestemt - men altid åben overfor alternativer og argumenter!

Nu må du huske på at jeg er på det sidste år, så det er lidt en hård påstand - jeg synes det siger lidt at jeg faktisk mødte min kæreste i min klasse og nu har vi været sammen i over to år. Derudover er min absolut tætteste veninde i min klasse - som jeg også lærte at kende derigennem, og det var først i 2.g vi rigtig kom ind på hinanden, så det synes jeg vidner om at jeg faktisk har deltaget meget igennem årene  

Gymnasiet er nu ikke så lille en verden, en fra min klasse udtalte lige i dag at alle hans bedste venner er fra denne skole - vi er jo over 700 elever. Der er tonsvis af arrangementer og fester, og flere fra min klasse/skolen bruger det meste af deres fritid på dette.

Jeg vælger bare at se fremad nu - der er meget kort tid tilbage, det er skønt

Kan godt følge dig og sådan.

Men så alligevel ikk.

Min daværende kæreste og jeg, blev nomineret til Årets Par, og det sys jeg egentlig ikk var så fedt.

For det var baseret på, at vi altid var sammen i frikvarterene (fordi vi bare havde lyst) og vi lavede alt sammen.

Så altså.... For mit vedkommende var det bare mega træls...

Pyt med det awardshow  det betyder ingenting om man er "årets par" eller "årets sild" osv osv... jeg blev i 2003 selv kåret til "årets brandert" og på det tidspunkt ville jeg ønske jeg ikke var normineret i noget som helst  når jeg mødes med dem fra min gymnasie tid den dag i dag er der ingen der kan huske hvem der var årets dit og dat... det er jo bare for sjov sådan et show og det gør ikke dig til en bedre person at blive årets par, men du ved derimod at i har en sund økonomi og kan starte på jeres uddannelse uden gæld og i har det sikkert også rigtig dejligt sammen... er det ikke vigtigere end at blive "årets par" 2011? det er alligevel glemt ligeså snart din klasse er spredt for alle vinde og i gang med en videregående uddannelse   

IsabellaCiinea skriver:

Kan godt følge dig og sådan.

Men så alligevel ikk.

Min daværende kæreste og jeg, blev nomineret til Årets Par, og det sys jeg egentlig ikk var så fedt.

For det var baseret på, at vi altid var sammen i frikvarterene (fordi vi bare havde lyst) og vi lavede alt sammen.

Så altså.... For mit vedkommende var det bare mega træls...

Det kan jeg godt forstå! Af den grund er min kæreste åbenbart tøffelhelt  Ufedt!

Men her er det baseret på andre "værdier" såsom hvad man har sammen, hvis du forstår. Men indlægget er nu også skrevet "in the heat of the moment" så nu er det mere "meh, skidt pyt!  

Det kan jeg godt forstå! Af den grund er min kæreste åbenbart tøffelhelt  Ufedt!

Men her er det baseret på andre "værdier" såsom hvad man har sammen, hvis du forstår. Men indlægget er nu også skrevet "in the heat of the moment" så nu er det mere "meh, skidt pyt!  

Heha jah =) Nogen gange skal man bare lige ud med det hele =)

blomst84 skriver:

Pyt med det awardshow  det betyder ingenting om man er "årets par" eller "årets sild" osv osv... jeg blev i 2003 selv kåret til "årets brandert" og på det tidspunkt ville jeg ønske jeg ikke var normineret i noget som helst  når jeg mødes med dem fra min gymnasie tid den dag i dag er der ingen der kan huske hvem der var årets dit og dat... det er jo bare for sjov sådan et show og det gør ikke dig til en bedre person at blive årets par, men du ved derimod at i har en sund økonomi og kan starte på jeres uddannelse uden gæld og i har det sikkert også rigtig dejligt sammen... er det ikke vigtigere end at blive "årets par" 2011? det er alligevel glemt ligeså snart din klasse er spredt for alle vinde og i gang med en videregående uddannelse   

Du har 100 % ret, jeg ved det godt 

Der er bare en smule mere i det. Det med at blive accepteret, men jer der ikke læste min tråd angående blå bog har heller ikke noget at sætte det i forhold til og jeg kan godt se at når ikke I herinde kender mig, mig baggrund, min kæreste og alt det der så kan jeg godt forstå at I ikke helt kan se hvor jeg vil hen. Men pyt Det er ved at prelle lidt af på mig nu, det var lige i det æjeblik at jeg bare var ked af det.

IsabellaCiinea skriver:

Heha jah =) Nogen gange skal man bare lige ud med det hele =)

Ja, præcis! Det var nok bare lige det

Nu må du huske på at jeg er på det sidste år, så det er lidt en hård påstand - jeg synes det siger lidt at jeg faktisk mødte min kæreste i min klasse og nu har vi været sammen i over to år. Derudover er min absolut tætteste veninde i min klasse - som jeg også lærte at kende derigennem, og det var først i 2.g vi rigtig kom ind på hinanden, så det synes jeg vidner om at jeg faktisk har deltaget meget igennem årene  

Gymnasiet er nu ikke så lille en verden, en fra min klasse udtalte lige i dag at alle hans bedste venner er fra denne skole - vi er jo over 700 elever. Der er tonsvis af arrangementer og fester, og flere fra min klasse/skolen bruger det meste af deres fritid på dette.

Det bekræfter fuldstændig min påstand - nemlig, at det ER en meget lille verden, en meget stor del af din verden er gymnasiet og dem, der går der - når man bliver ældre er det en meget større og forskelligartet berøringsflade - kolleger, venner man ser via fritidsaktiviteter, mødregrupper, skolesamarbejde, børns venners forældre-kontakt osv. osv. - der skal man forholde sig til mange forskellige problemstillinger og forsøge at samarbejde i mangeartede versioner, så der kan man ikke lade sig gå på af småting.

Hej

Hmm.. Jeg sidder og tænker, at jeg egentlig godt lidt kan følge dig. For det er jo ikke kun denne episode, der er problemet, kan jeg forstå?

Jeg har selv haft en del problemer i min skolegang - blev mobbet i folkeskolen, og faldt aldrig sådan rigtig til i min klasse i gymnasiet. De andre var egentlig rigtig søde, men alligevel følte jeg mig lidt udenfor. Meget af det kom dog af, at jeg efter folkeskolen havde ret lav selvværd.

Til gengæld havde jeg min rideskole, der slugte rigtig meget af min tid, og hvor jeg havde nogle rigtig gode venner! Den var virkelig en lifesaver. Efter 3. g tog jeg ud som au pair, og det er det bedste, jeg har gjort!! Jeg fandt mig selv, fik en helt anden selvtillid og selvværd, og nogle rigtig gode veninder, som jeg stadig snakker med. Så nu kan jeg sige: skidt med, hvordan det var i gymnasiet! Jeg har det nemlig godt nu, med andre og med mig selv.  

Så ja, jeg kan godt forstå dig, og er sikker på, at livet efter gymnasiet kommer til at blive så meget bedre, end det er nu. Bare vent og se!

Rockertand skriver:

Det bekræfter fuldstændig min påstand - nemlig, at det ER en meget lille verden, en meget stor del af din verden er gymnasiet og dem, der går der - når man bliver ældre er det en meget større og forskelligartet berøringsflade - kolleger, venner man ser via fritidsaktiviteter, mødregrupper, skolesamarbejde, børns venners forældre-kontakt osv. osv. - der skal man forholde sig til mange forskellige problemstillinger og forsøge at samarbejde i mangeartede versioner, så der kan man ikke lade sig gå på af småting.

Du forstår vist ikke helt det jeg skriver... Jeg er jo netop ikke en del af "gymnasiet" - jeg deltager til nogle af tingene, en fest i ny og næ - ellers har jeg mine venner udenfor skolen, min familie + svigerfamilie, fritidsaktiviteter m.m. Så det holder ikke på mig