Hejsa allesammen 
Jeg er ny herinde ( jeg har haft profil i et par uger nu). Jeg har lige brugt de første par uger på at få en fornemmelse for hvad det er for et sted, om det er noget for mig.. Det tror jeg der er 
Jeg er 27 og bor sammen med min kæreste.. Han er far til min yngste søn på 3½ og egentlig også far til min ældste søn på 6½, men min ældste har en anden biologisk far... Min kæreste og jeg fandt sammen, da min ældste søn var 5 mdr. gammel..
Jeg er for nyligt flyttet til Esbjerg fra Slagelse... Der er mange grunde til denne store beslutning.. Jeg mere eller mindre "flygtede" fra Slagelse kommune, efter jeg indså at de hverken ville eller kunne hjælpe os i vores situation.... Kort beskrevet er vores situation den at drengenes far er fra et østæuropæisk land, han har ingen familie...( han er dog yderst integreret vil jeg lige pointere) Han har udelukkende sig selv... Han har lidt psykiske problemer, efter en meget svær opvækst. Jeg selv har diagnosen borderline, en psykisk sygdom som gør livet rigtig svært at leve i perioder... Jeg er dog under behandling og har det endda nu så godt at jeg er blevet afsluttet fra psykiatrisk og nu udelukkende klarer mig med medicin og de ting jeg har lært at gøre for at passe på mig selv.. Det er en kæmpe udfordring, men det kan lade sig gøre.. Jeg har det problem oveni at jeg har en familie som ikke er til nogen støtte, men udelukkende en belastning.. Konflikter, incest, drama, sorg.. You name it... Det betyder jo også at der er ingen OVERHOVEDET til at aflaste eller hjælpe lidt til engang imellem... Dvs. ingen der passer børn, ingen samtaler... Hvordan går det.. osv.osv..... En støtte som mange andre forældre tager for givet....
Alt dette har gjort at vi som forældre har det rigtig svært... Jeg selv har aldrig fået afsluttet min hf.. der som simpelthen børn og sygdom i vejen... Kæresten har utrolig svært ved at finde et job pga. krisen... han er dog garanteret et job med løn-tilskud nu om et par måneder.....
Vi har de bedste hensigter, vi gør vores bedste hver eneste dag for at være gode forældre... Men indtil nu, er det som om vi ikke er blevet taget seriøst.. Hverken fra familie eller kommunen... Venner har vi ikke mange af.... Nogle meget få...gode venner... som nu desværre bor meget langt væk nu...
Vi har nu endelig fået hjælp fra Esbjerg kommune... En sagsbehandler er i fuld gang med at undersøge hvad der skal til af hjælp.... Min yngste søn har fået en plads i en special børnehave, som bedre kan rumme ham og de problemer som automatisk følger med........... ENDELIG bliver vi taget seriøst, og får mulighed for f.eks aflastnings-familie, familie terapi osv.... Endelig får vi hjælp.......
Så er det at jeg tænker på om ikke det mon var muligt at der sad et par mødre derude, som kan sætte sig lidt ind i min situation ? Som måske har nogle af de samme udfordringer i sit liv ?
Hvis jeg skulle være så heldig at der var et par stykker derude, og meget gerne også noget som bor lidt i nærheden af Esbjerg... Så håber jeg virkelig at I vil skrive.......
Jeg overvejer også at blive plus-medlem, så jeg kan oprette en special gruppe for os som har netop denne slags probemer inde på livet.....
Hvis I har læst med så langt som til nu, så er I godt nok tålmodige......... Jeg takker 
Håber jeg hører fra jer derude 
