Jeg kan ikk finde ud af mig selv :(

nielsen80 skriver:

Er altså lige nødt til at blande mig - Jeg er en af de kvinder som klarer arbejde m.m. ved siden af behandling MEN det har jeg kun kunnet, pga af en yderst forstående arbejdsplads, hvor jeg har været et godt stykke tid INDEN behandlingen startet. Jeg kunne slet ikke forstille mig at skulle starte et nyt sted midt i et behandlings forløb. Man er enormt træt, og følesesmæssigt udkørt til tider - og nødt til at gå til utallige scanninger.

Jeg læser overhovedet ikke, at kæresten skal forsørge, eller at et barn vil være løsningen på alt. Læser bare, at Mia90 gerne snart vil ud af behandlingen så hun kan begynde at planlægge sit liv - hvilket man ikke kan, når man er i behandling. Og det er vel egentlig forståeligt nok, med alt det hun har været igennem....

 

tak søde

baby84 skriver:

Jeg synes det var nogle unødvendige negative kommentarer du fik der(og nej tak - behøver ingen forklaring). Tænker du har brug for støtte og opbakning, hvilket jeg så godt forstår.

Livet er ikke lige nemt for alle og det er der mange grunde til,  hvilket jeg synes du skriver rigtig fint i dit indlæg. Jeg kan høre på dig, at du forsøger at magte at komme videre. Ovenpå et så stort tab, som du har lidt ved at midste din mor, er det svært at komme på ret køl og vende tilbage til livet. Det kan være en kamp bare at nyde livet igen og orientere sig mod fremtiden. Det alene kan føles helt forkert når man har mistet.

Du får lige en kram

 

taaak søde