Znuzke skriver:
Tro mig, jeg ved hvordan du har det med det - det er så skide frustrerende at man jo godt ved hvad der ville være det bedste for barnet/børnene, og så samtidig sidder man og føler sig barnlig fordi man ikke kan overskue tanken om det.
Men det bedste ville da være hvis han kunne sove på sofaen og tage sig af den lille, så mor kunne få lidt søvn. Jeg synes ikke det handler om at han giver hende håb om mere, men at han viser sig som en ansvarlig far. Han er gået fra hende! Og han har valgt dig. Det skal du huske på. Men han er også far, og det er altså vigtigst.
Jeg tolker det som at barnet ikke er særligt gammelt, og så er det måske ikke hensigtsmæssigt at han henter barnet, men han bliver jo nødt til at være der for sit barn.....
Det er hammer hårdt at finde en mand med børn, når man er usikker på hans forhold til barnets mor! Man skal sluge maaaange kameler.
Barnet er 7 måneder, og igen, jeg har sagt til ham at han altid skal sætte hans datter først, og det gør han også, hendes problem er, at hun altid har været ekstremt jaloux, han har aldrig måtte have hverken mande, eller kvinde venner, og da han så idag er ude og spise med hans bedste veninde, laver hun det nummer der.
Hun gjorde det endda da han skulle i biografen med hans kusine, for hende kan hun heller ikke lide.
Jeg ved snart ikke hvad der er mest hensigtsmæssigt for det barn, for det er hende der gør hende ked af det fordi hun er helt væk, desuden, har der aldri været problemer når vi er sammen med hende, men jeg ved det jo heller ikke 100%.
En anden ting er, at der var enighed om deres brud, han lagde ud med at sige han ikke synes det gik som det skulle, og hun sagde at det synes hun heller ikke, så det var bedst at stoppe imens legen var god.
