For helvede altså!

Åhhhhhh piger! Ved ikke hvad jeg skal gøre.

Fandt drømmemanden da han stadig havde hans forlovede og de skulle have barn, jeg gjorde naturligvis intet, for vil ikke være homewrecker så at sige.

Han forelskede sig så åbenbart også i mig, og endte med at gå fra hende, og fortælle mig om hans følelser, vi dater så nu, og det er fantastisk, er så lykkelig for ham ..

Men hun bliver ved med at komme i vejen, han bor hos hans forældre lige for tiden pga bruddet, og tog i aften ud for at spise med en veninde, som han ikke har snakket med i flere år, fordi hans x ikke ville have han havde veninder.

Imens han sidder der, ringer hun pludselig og råber og skriger af ham, ligger på, og fandme om hun ikke så ringer til hans mor og siger at hun ikke kan klare at sidde alene med deres barn, og at hun græder om kap med barnet!

Hans mor ringer så til ham for at sige han skal tage derned og sove ved dem, WTF! Jeg sagde så om det ikke var en idé han bare hentede deres barn, så hun kunne blive aflastet lidt, for i mine øjne hjælper det fandme da ikke, at han skal tage ned og sove hos hende hver gang hun knækker!

Er det bare mig eller hvad??

Anonym skriver:

Åhhhhhh piger! Ved ikke hvad jeg skal gøre.

Fandt drømmemanden da han stadig havde hans forlovede og de skulle have barn, jeg gjorde naturligvis intet, for vil ikke være homewrecker så at sige.

Han forelskede sig så åbenbart også i mig, og endte med at gå fra hende, og fortælle mig om hans følelser, vi dater så nu, og det er fantastisk, er så lykkelig for ham ..

Men hun bliver ved med at komme i vejen, han bor hos hans forældre lige for tiden pga bruddet, og tog i aften ud for at spise med en veninde, som han ikke har snakket med i flere år, fordi hans x ikke ville have han havde veninder.

Imens han sidder der, ringer hun pludselig og råber og skriger af ham, ligger på, og fandme om hun ikke så ringer til hans mor og siger at hun ikke kan klare at sidde alene med deres barn, og at hun græder om kap med barnet!

Hans mor ringer så til ham for at sige han skal tage derned og sove ved dem, WTF! Jeg sagde så om det ikke var en idé han bare hentede deres barn, så hun kunne blive aflastet lidt, for i mine øjne hjælper det fandme da ikke, at han skal tage ned og sove hos hende hver gang hun knækker!

Er det bare mig eller hvad??

Jeg synes godt du kunne udvise lidt større forståelse for hendes følelser! Du har jo dybest set taget ham fra hende, selvom det var hans valg. Sådan ser hun det. De var forlovede, de har et barn sammen. Pludselig er han bare sammen med en anden, og hun er alene og forladt med et barn. Så kan man godt komme ud i situationer, hvor verden virker som om den er i mod en, og hvor man fuldstændig knækker, og det synes jeg godt du kunne prøve at udvise forståelse for. Forestil dig, at du var forlovet med ham og havde et barn med ham, og han så pludselig skred til fordel for en anden. Hvordan ville du have det?

Anonym skriver:

Åhhhhhh piger! Ved ikke hvad jeg skal gøre.

Fandt drømmemanden da han stadig havde hans forlovede og de skulle have barn, jeg gjorde naturligvis intet, for vil ikke være homewrecker så at sige.

Han forelskede sig så åbenbart også i mig, og endte med at gå fra hende, og fortælle mig om hans følelser, vi dater så nu, og det er fantastisk, er så lykkelig for ham ..

Men hun bliver ved med at komme i vejen, han bor hos hans forældre lige for tiden pga bruddet, og tog i aften ud for at spise med en veninde, som han ikke har snakket med i flere år, fordi hans x ikke ville have han havde veninder.

Imens han sidder der, ringer hun pludselig og råber og skriger af ham, ligger på, og fandme om hun ikke så ringer til hans mor og siger at hun ikke kan klare at sidde alene med deres barn, og at hun græder om kap med barnet!

Hans mor ringer så til ham for at sige han skal tage derned og sove ved dem, WTF! Jeg sagde så om det ikke var en idé han bare hentede deres barn, så hun kunne blive aflastet lidt, for i mine øjne hjælper det fandme da ikke, at han skal tage ned og sove hos hende hver gang hun knækker!

Er det bare mig eller hvad??

Jeg synes bestemt ikke, at han skal tage derned og sove. Det kan virke på hende, som om at hun stadig har en chance ved ham og det er blot at trække pinen ud!

Jeg tror da helt sikkert, at det ville være en god ide, hvis han aflastede hende lidt, hvis hun vel og mærket er indforstået med det. Det skal jo heller ikke være sådan, at hun føler sig invaderet og uduelig!

Måske de skulle sætte sig ned sammen en dag. altså hvor hun ikke er oprørt! og så få snakket tingene igennem, for det der fungerer da vidst ikke!

held og lykke med det hele!

Det kan jo være at hun ammer fuldt ud - så kan han jo ikke bare hente barnet.

Og han har altså stadig et ansvar!

Secrets skriver:

Jeg synes godt du kunne udvise lidt større forståelse for hendes følelser! Du har jo dybest set taget ham fra hende, selvom det var hans valg. Sådan ser hun det. De var forlovede, de har et barn sammen. Pludselig er han bare sammen med en anden, og hun er alene og forladt med et barn. Så kan man godt komme ud i situationer, hvor verden virker som om den er i mod en, og hvor man fuldstændig knækker, og det synes jeg godt du kunne prøve at udvise forståelse for. Forestil dig, at du var forlovet med ham og havde et barn med ham, og han så pludselig skred til fordel for en anden. Hvordan ville du have det?

Selvfølgelig skal han være der for hans datter, ingen tvivl om det! Men jeg kan IKKE se, hvorfor han skal sove der, det er da bedre når de er gået fra hinanden, at han så henter hans barn så hans x kan få lidt ro

Znuzke skriver:

Det kan jo være at hun ammer fuldt ud - så kan han jo ikke bare hente barnet.

Og han har altså stadig et ansvar!

Hun ammer ikke - og hør nu her piger, jeg siger jo ikke at han ikke skal være der for barnet, han SKAL netop være der, men hvorfor skal han sove hos x'en?

Jeg er selv forældre, jeg er ikke dum jo, og jeg har heller intet gjort forkert efter min mening, siger netop til ham at jeg da synes han skal være der for hans datter

Lunae skriver:

Jeg synes bestemt ikke, at han skal tage derned og sove. Det kan virke på hende, som om at hun stadig har en chance ved ham og det er blot at trække pinen ud!

Jeg tror da helt sikkert, at det ville være en god ide, hvis han aflastede hende lidt, hvis hun vel og mærket er indforstået med det. Det skal jo heller ikke være sådan, at hun føler sig invaderet og uduelig!

Måske de skulle sætte sig ned sammen en dag. altså hvor hun ikke er oprørt! og så få snakket tingene igennem, for det der fungerer da vidst ikke!

held og lykke med det hele!

Lige præcis.

Er fuldt ud enig, og har sagt til ham han bare skal snakke med hende hvis hun har det dårligt, men at hun ringer til hans forældre ligefrem.

Jeg ville også sige nej til overnatning.... Uanset om det er hårdt for hende eller ej, så er han sammen med en ny og så sover man bestemt ikke hos en x! Man kan jo ikke kontrollere sine følelser og selvfølgelig er det synd for hende, men det hjælper jo ikke på hende at han kommer og overnatter.... Vil hun have hjælp med barnet skal han da hellere have datteren ind i mellem og aflaste hende......

Anonym skriver:

Hun ammer ikke - og hør nu her piger, jeg siger jo ikke at han ikke skal være der for barnet, han SKAL netop være der, men hvorfor skal han sove hos x'en?

Jeg er selv forældre, jeg er ikke dum jo, og jeg har heller intet gjort forkert efter min mening, siger netop til ham at jeg da synes han skal være der for hans datter

Tro mig, jeg ved hvordan du har det med det - det er så skide frustrerende at man jo godt ved hvad der ville være det bedste for barnet/børnene, og så samtidig sidder man og føler sig barnlig fordi man ikke kan overskue tanken om det.

Men det bedste ville da være hvis han kunne sove på sofaen og tage sig af den lille, så mor kunne få lidt søvn. Jeg synes ikke det handler om at han giver hende håb om mere, men at han viser sig som en ansvarlig far. Han er gået fra hende! Og han har valgt dig. Det skal du huske på. Men han er også far, og det er altså vigtigst.

Jeg tolker det som at barnet ikke er særligt gammelt, og så er det måske ikke hensigtsmæssigt at han henter barnet, men han bliver jo nødt til at være der for sit barn.....

Det er hammer hårdt at finde en mand med børn, når man er usikker på hans forhold til barnets mor! Man skal sluge maaaange kameler.

Secrets skriver:

Jeg synes godt du kunne udvise lidt større forståelse for hendes følelser! Du har jo dybest set taget ham fra hende, selvom det var hans valg. Sådan ser hun det. De var forlovede, de har et barn sammen. Pludselig er han bare sammen med en anden, og hun er alene og forladt med et barn. Så kan man godt komme ud i situationer, hvor verden virker som om den er i mod en, og hvor man fuldstændig knækker, og det synes jeg godt du kunne prøve at udvise forståelse for. Forestil dig, at du var forlovet med ham og havde et barn med ham, og han så pludselig skred til fordel for en anden. Hvordan ville du have det?

Enig

Og hvor gammelt er barnet ? Små spædbørn kan jo ikke tåle at være væk fra deres mor længere tid af gangen. Men aflastning er der jo brug for alligevel. Og du siger at hun ( moderen ) siger, at barnet græder en del. Kunne barnet evt have kolik ? For at stå alene med en et kolik-barnet er pissehårdt !!