Se det her er jo en af de der tråde, som jeg har svært ved - for vil simpelthen være så ked af at glemme nogen...og nok også ked af ikke selv at blive nævnt!
Der er mange navler, jeg husker for noget særligt (og nu er det, at jeg med garanti glemmer nogen!!!) -
Tina for altid at skrive indlæg og stort og småt. For at have en helt særlig pige med et særligt dejligt krøllet hår - og for den måde vores piger hurtigt fandt hinanden til træf i sommers.
Katrine for efterhånden mange møder, for at have to piger fuldstændigt jævnaldrende med mine to, for hendes altid dejligt lange indlæg og ligeså svar.
Mette for at altid at komme med kloge og indsigtsfulde svar, for at tage sig tid til at svare uddybende og viist trods de store udfordringer hun kæmper med i sit eget liv. For den lille Ida, som bor i ens hjerte fra den første gang man møder hende - og for den fighter Mette er for sig selv og sin familie, der har været alt for meget igennem.
Trine for at dele sin Malucca med os - om det så er Malucca, der har fået ting til at forsvinde - enten på computeren eller i hjemmet, eller de mange svære ting, som de to gennemgår. Hun står for mig som en stærk kvinde.
Camilla for at klare livet som alenemor til tvillinger til UG! For at dele de skønne bøtter med os og for hendes fantastiske indlæg fra da M&M stadig lå i hendes mave. Men også for at dele ud af, hvor svært det kan være at være mor til to piger, som ikke er ønsket af deres far.
Camilla for kampen om Dicte - og den glæde Dicte spreder om sig. For hvor fremme i skoene den lille Dicte-pige er. For Molly og for en højgravid mave i glat føre en dag i februar for et år siden.
Mette for gode sociale initiativer i lille Viborg - for skønne Malthe og ligeså Mille. For at være sindssygt sej og skrive speciale med en nyfødt baby - SEJ KVINDE!
Sus for at dele Emil og for NS-træf.
Iben - der igen er tilbage i folden og deler af sig selv og kommer med dejlige svar til os andre. Husker hende for søvnproblemerne med xxx, som en særlig bog hjalp hende ud af.
Trine for alle de op og nedture vejen mod og med Sol har bragt med sig. For DEJLIGT lange indlæg, der får en til at føle og fornemme ikke bare hvordan hun har det, men også hvem hun, Sol og Søren er. Og ikke mindst for fertile pandekager.
Michella for den fantastiske super-Carla! For indlæg og billeder med humor og glæde.
Kristine for fortællingerne om Thea og Thilde, der rører så meget i mig.
Helene for alt det hun går igennem og stadig formår at finde tid til at være kreativ og glæde andre!
Chatarina for et helt særligt shoppegen, som vist kommer os andre til gode i tide og utide. For to skønne piger og en dejlig basse af en lillebror. For en særlig hård tid, som vist er klaret bedre end de fleste kunne have gjort det.
Ida for dejlige bryllupsbilleder og for at komme fra Dronninglund, hvor min mand er vokset op - og for vist nok at have gået i klasse med min mands kusine i gymnasiet (Tina Andersen?)
Katja for nogle af de kønneste børn! Og for nogle helt fantastiske billeder af en meget ny Ida hos fotograf.
Rikke for det svære kærlighedsliv og for en stor diskussion om, hvad man mon kalder en dreng, der altid har heddet vinker.
Pernille for at sy det skønneste og lækreste børnetøj og for at have nogle piger, der vist har deres egen mening om sagerne...og som nok skal sætte deres forældre på arbejde. For altid at være meget løsningsorienteret i sin tilgang til problemerne i familielivet.
Rosa for dejlige, lange og maleriske beskrivelser af livet med jonte og svenskefanden.
Anna for endelig at have en krølfis i sin MEGET SMUKKE MAVE! For at være hende og for at dele sit og bjørnens liv med os på dejligste vis!
Mette for at have haft en meget hård start på en meget ønsket og længe ventet graviditet og for at have bestået sit speciale!!!
Og til alle jer, jeg har glemt I BETYDER OGSÅ NOGET - alle er vi en del af navlestrengen og uden jer alle vil navlestrengen bare ikke være den samme!!! 