misundelse er en grim ting

Hey

Jeg sidder med en meget grim følelse af misundelse overfor en veninde jeg har. Hun er i gang med at føde og af en eller anden mærkelig grund så håber jeg hun kommer til at mærke det. Hun har en forventning om at hvis det gør for ondt så kan hun få kejsersnit, hun har en veninde, venindens kæreste, hendes mor og selvf hendes egen kæreste med til fødslen, men venindens kæreste er i venterummet og skal bare stå stand by for hvis hendes kæreste har brug for en lille pause og en at snakke med. Jeg har svært ved at få øje på at man har en forventning om at kloden går i stå fordi hun skal føde og gud og hver mand skal tage fri fra job osv.

Derudover havde hun af forventninger at når vandet gik eller den første ve meldte sig så skulle sygehuset bare finde plads til hende på FG. At når hun skal amme så skal hendes kæreste selvf have lov at sove for det bliver i hvert fald intet problem for hende at være oppe om natten (sagt med en lille hentydning til at jeg synes det er hårdt med en baby på trods af det er mit 2. barn og min baby er ret nem ift mange andre), at så snart hun kommer hjem fra sygehuset så skal vi op og drikke kaffe mv, for hun har i hvert fald ikke brug for fred og ro til at finde rytme - for det tager hun ikke så tungt (igen sagt med en lille hentydning om at vi blev hjemme den til bettefisen var 1½ mdr for at finde ro og samle os selv)

Til slut er de i gang med at købe hus, og jeg får den grimme smag i munden af misundelse fordi jeg drømmer om hus. Puha det er virkelig ikke rart for jeg ønsker det selvf for hende at hun skal være lykkelig. Bryder mig ikke ret meget om hendes mand, da han har siddet og røget fjolletobak op i krydderen på hende alt imens hun var gravid, han vil meget gerne dominerer hende og bestemme hvornår hun skal hvad. Det skal jeg selvf ikke blande mig i, jeg kan bare blive en smule irritereret over at vi bliver nødt til at sluge maden på cafeen fordi hendes kæreste siger hun skal komme hjem-agtigt.

Har I prøvet at være misundelige på jeres veninder? Og hvorfor bliver jeg så irriteret over hendes fødsel og forventning herom? Jeg får det fysisk dårligt over at jeg tænker sådan.

He he det kan jeg da godt forstå du har det sådan. Sådan kunne jeg måske også godt blive. Det er jo fordi man mærker efter inde i sig selv at man da ville ØNSKE man havde haft overskuddet til at bare tage af sted med den lille og at man ville have syntes det var det NEMMESTE i verden at stå op om natten og amme og så stadig fungere dagen efter! Sådan fungerede min verden heller ikke. Jeg lignede LORT i den første 1,5 måned (eller mere) efter min datter blev født. Jeg kom ikke så tit i bad og den mascara jeg ellers brugte dagligt stod urørt. Og de der fantastiske poser under øjnene blev større og større. Altså.... Hvis jeg så sådan en mor der bare havde det rigtige tøj på, håret sat og makeup på komme storsmilende imod mig med sin barnevogn, kunne jeg også meget hurtigt tænke noget grimt om hende!!! Du er ganske normal!!!!

michella80 skriver:

He he det kan jeg da godt forstå du har det sådan. Sådan kunne jeg måske også godt blive. Det er jo fordi man mærker efter inde i sig selv at man da ville ØNSKE man havde haft overskuddet til at bare tage af sted med den lille og at man ville have syntes det var det NEMMESTE i verden at stå op om natten og amme og så stadig fungere dagen efter! Sådan fungerede min verden heller ikke. Jeg lignede LORT i den første 1,5 måned (eller mere) efter min datter blev født. Jeg kom ikke så tit i bad og den mascara jeg ellers brugte dagligt stod urørt. Og de der fantastiske poser under øjnene blev større og større. Altså.... Hvis jeg så sådan en mor der bare havde det rigtige tøj på, håret sat og makeup på komme storsmilende imod mig med sin barnevogn, kunne jeg også meget hurtigt tænke noget grimt om hende!!! Du er ganske normal!!!!

Det var dejligt at høre.. JEg synes nu også jeg er kommet mig hurtigt efter min nr 2 er kommet til verden, det er nu 4 mdr siden, og jeg kommer i bad dagligt , har sminke på når jeg gider og forsøger at se ordentlig ud. Mit hjem skinner (som regel), flaskerne bliver ordnet og jeg har alligevel overskud til at komme ud. Vi haar en ret så fast rytme, men den har jo taget sin tid at få. nok også derfor jeg bliver provokeret af at hun forventer at så snart hun har født så kan hun bare det hele..

Du lyder mere irriteret end misundelig ?

Hun skal nok blive klogere......... Dvs.. hvis hun da er en af dem der kan finde ud af at blive klogere... Det er desværre ikke alle som kan....

Jeg har oplevet noget af det samme... Jeg havde i en periode rigtig svært ved at se på da en veninde blev mor for anden gang, og tog det som om det var ingenting... det stakkels barn blev slæbt rundt til alt muligt, nærmest inden det nåede at få skiftet sin første ble... (det passer &nbsp

Det jeg prøver at sige er..... Jeg lærte at give slip.... Giv slip på hvad hun vælger at gøre og hvordan hun vælger at opføre sig... Det giver en utrolig ro og overskud til at se på sit eget liv, når først man indser at man hverken kan gøre fra eller til i andre folks liv.....

Så er det sagt.......... Før det er sørme lettere sagt end gjort

Altså man har jo så mange ideer om hvordan livet med baby vil blive, inden babyen er kommet til! Men ofte er virkeligheden jo bare en anden når babyen så endelig er der.

Jeg kan også blive irriteret når jeg hører folk snakke om at sådan og sådan vil de ihvertfald ikke være når deres barn kommer.... fordi de ligesom "pejer fingre" af den måde man selv har gjort tingene på. Men jeg tror bare man skal prøve at være den store her og smile og nikke Og så går virkeligheden jo nok op for dem lige pludselig.

At han har siddet og røget hash ind i hovedet på hende under hendes graviditet synes jeg er fuldstændig uacceptabelt og jeg tror ikke jeg ville kunne have ladet være med at sige noget. At hun så har fundet sig i det fatter jeg slet ikke!!!

Anonym skriver:

Det var dejligt at høre.. JEg synes nu også jeg er kommet mig hurtigt efter min nr 2 er kommet til verden, det er nu 4 mdr siden, og jeg kommer i bad dagligt , har sminke på når jeg gider og forsøger at se ordentlig ud. Mit hjem skinner (som regel), flaskerne bliver ordnet og jeg har alligevel overskud til at komme ud. Vi haar en ret så fast rytme, men den har jo taget sin tid at få. nok også derfor jeg bliver provokeret af at hun forventer at så snart hun har født så kan hun bare det hele..

Ja men virkeligheden rammer jo også hende! Jeg blev også overrasket over en masse ting da jeg blev mor og det gør din veninde da sikkert også

Lisette 84 skriver:

Du lyder mere irriteret end misundelig ?

Hun skal nok blive klogere......... Dvs.. hvis hun da er en af dem der kan finde ud af at blive klogere... Det er desværre ikke alle som kan....

Jeg har oplevet noget af det samme... Jeg havde i en periode rigtig svært ved at se på da en veninde blev mor for anden gang, og tog det som om det var ingenting... det stakkels barn blev slæbt rundt til alt muligt, nærmest inden det nåede at få skiftet sin første ble... (det passer &nbsp

Det jeg prøver at sige er..... Jeg lærte at give slip.... Giv slip på hvad hun vælger at gøre og hvordan hun vælger at opføre sig... Det giver en utrolig ro og overskud til at se på sit eget liv, når først man indser at man hverken kan gøre fra eller til i andre folks liv.....

Så er det sagt.......... Før det er sørme lettere sagt end gjort

det prøvber jeg også. Men du har ret det er ikke nemt..

HUn er ryger og har røget under hele sin graviditet - det styre hun selv, men når så vi snakker om helse osv så bliver hun nærmest spydig over at jeg ikke bruger parfumeret cremer og går meget op i sundhed overfor mig og mine børn. HUn synes jeg var fuldstændig tåbelig at jeg havde meldt fra til en 18 års fødselsdag hvro der blev røget indenfor da min baby var 1 mdr gammel. Jeg synes det var ganske naturligt ikke at deltage når man havde sådan en lille str der havde brug for ro. Min veninde slungede lige i hovedet på mig: "JA sådan bliver jeg i  hvert fald ikke"

MHT rygningen så er hendes forsvar" Min mor har røget under begge hendes gravidieteter og mig og min søster fejler absolut ingenting... ARGH... Jeg mener, jeg er fuldstændig ligeglad med om hun ryger eller ej, men lad for fanden da være at tro det ikke er skadeligt for barnet..

Nej...jeg aner ikke hvad misundelse er.
Selvfølgelig kan man da godt tænke at den og den er heldig...men misundelig...nej aldrig.
For de fleste mennesker, har det overhovedet ikke let, når det kommer til stykket...alle har deres at slås med.

Da jeg var ung fortælte min far mig om en af sine ungdomsvenner, som han mødte efter en del år, hvor de ikke havde haft kontakt.
Min far havde fulgt ham på sidelinjen, og vidste at han nu i begyndelsen af 30'erne havde opnået alt hvad alle andre kun kunne misunde ham.
Stor direktørstilling, kæmpe hus, supersmuk og dygtig kone og to dejlige børn, dyr bil, dyre rejser i ferierne osv.
De fik sig så en god snak om hver deres liv...min far havde også gjort det godt, men ikke helt så godt som vennen, og min far kom så med en lille misundelse i stemmen, at han ville ønske at han havde lige så meget, hvorefter vennen smilte vemodigt og sagde:
"Vil du bytte liv?"
Stor var min fars forbløffelse og sagde: "Hvorfor i alverden skulle vi bytte liv... jeg er langt fra halvvejs i de ting jeg gerne ville, da vi var unge, hvor du har alt?"
"Ja, sagde vennen, det er rigtigt, men jeg har også kræft i maven og i endetarmen og har ikke nogen god prognose. Og jeg vil ti gange hellere leve dit liv, og være sund og rask end at sidde som jeg gør nu"

Så enkelt kan det være min ven.
Din veninde er ikke spor misunndelsesværdig. Hun har en stud af en kæreste, der ryger hash, hun er forkælet og tror alt flasker sig efter hende...ja hun har/eller skal have hus...og bla bla....men er hun lykkelig?
Og hvad vil livet bringe hende og give hende af hug, når dagliglivet med den lille begynder??
Du har ikke hus, men hvad så? Det er bedre at leve lykkelig i en hytte end ulykkelig på et slot.
Så op med hovedet...glæd dig, når det går andre godt, for du ved intet om, hvad der gemmer sig under overfladen eller hvordan det senere vil gå dem i livet.

Kærligst
Sussie

TbCp skriver:

Altså man har jo så mange ideer om hvordan livet med baby vil blive, inden babyen er kommet til! Men ofte er virkeligheden jo bare en anden når babyen så endelig er der.

Jeg kan også blive irriteret når jeg hører folk snakke om at sådan og sådan vil de ihvertfald ikke være når deres barn kommer.... fordi de ligesom "pejer fingre" af den måde man selv har gjort tingene på. Men jeg tror bare man skal prøve at være den store her og smile og nikke Og så går virkeligheden jo nok op for dem lige pludselig.

At han har siddet og røget hash ind i hovedet på hende under hendes graviditet synes jeg er fuldstændig uacceptabelt og jeg tror ikke jeg ville kunne have ladet være med at sige noget. At hun så har fundet sig i det fatter jeg slet ikke!!!

Åh jeg har sagt det så mange gange! Ja ja men han ryger jo henne ved døren og jeg kan ikke lugte det mere... ARGH!!!!!!!

Men du har nok ret, virkeligheden rammer dem nok.. Det er bare forfærdeligt at sidde at håbe på at de mærker hvordan det er at blive forældre for man burde jo som en god veninde ønske at de fik sig et nemt barn.

SussieThyssen skriver:

Nej...jeg aner ikke hvad misundelse er.
Selvfølgelig kan man da godt tænke at den og den er heldig...men misundelig...nej aldrig.
For de fleste mennesker, har det overhovedet ikke let, når det kommer til stykket...alle har deres at slås med.

Da jeg var ung fortælte min far mig om en af sine ungdomsvenner, som han mødte efter en del år, hvor de ikke havde haft kontakt.
Min far havde fulgt ham på sidelinjen, og vidste at han nu i begyndelsen af 30'erne havde opnået alt hvad alle andre kun kunne misunde ham.
Stor direktørstilling, kæmpe hus, supersmuk og dygtig kone og to dejlige børn, dyr bil, dyre rejser i ferierne osv.
De fik sig så en god snak om hver deres liv...min far havde også gjort det godt, men ikke helt så godt som vennen, og min far kom så med en lille misundelse i stemmen, at han ville ønske at han havde lige så meget, hvorefter vennen smilte vemodigt og sagde:
"Vil du bytte liv?"
Stor var min fars forbløffelse og sagde: "Hvorfor i alverden skulle vi bytte liv... jeg er langt fra halvvejs i de ting jeg gerne ville, da vi var unge, hvor du har alt?"
"Ja, sagde vennen, det er rigtigt, men jeg har også kræft i maven og i endetarmen og har ikke nogen god prognose. Og jeg vil ti gange hellere leve dit liv, og være sund og rask end at sidde som jeg gør nu"

Så enkelt kan det være min ven.
Din veninde er ikke spor misunndelsesværdig. Hun har en stud af en kæreste, der ryger hash, hun er forkælet og tror alt flasker sig efter hende...ja hun har/eller skal have hus...og bla bla....men er hun lykkelig?
Og hvad vil livet bringe hende og give hende af hug, når dagliglivet med den lille begynder??
Du har ikke hus, men hvad så? Det er bedre at leve lykkelig i en hytte end ulykkelig på et slot.
Så op med hovedet...glæd dig, når det går andre godt, for du ved intet om, hvad der gemmer sig under overfladen eller hvordan det senere vil gå dem i livet.

Kærligst
Sussie

Du har så evigt ret..

Læser dine indlæg med stor fornøjelse, du får mig ofte til at se tingene fra et andet perspektiv. Du er en meget vis kvinde